Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Fast løn eller frihed, hvad vil du helst have?

792 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
31 May 2019

Mange mennesker tror, at det at være selvstændig udelukkende handler om muligheden for at tjene flere penge og måske være så heldig en dag at ansætte nogle folk og se sin biks vokse. Det gør det sikkert for en hel del selvstændige og iværksættere, men ikke for alle og slet ikke for mig. I min verden er frihed vigtigere end noget som helst andet, og det er grunden til, at jeg selvstændig. 

Jeg kunne aldrig drømme om at bytte min frihed ud med en stor lønmodtagercheck, uanset antallet af nuller i enden på den. Jeg vil hellere tygge mig igennem en gammel marmorhåndvask fra et offentligt toilet end at give afkald på muligheden for at arbejde, hvornår jeg vil, med hvem jeg vil, og hvorfra jeg vil.

Årsagen er, at mit liv uden for mit arbejde er langt vigtigere end mit arbejdsliv, og derfor giver det absolut ingen mening for mig at lade en arbejdsgiver bestemme over 8 timer af mit døgn 5 dage om uge, når der nu er så meget andet, jeg også vil.

Da det her er mit første blogindlæg her på Amino, så lad mig introducere mig selv. Mit navn er Mille Sjøgren. Jeg indehaver af Millespeak, hvor jeg lægger stemmer til reklamer og andre lydproduktioner, og Digitalnomadliving, som forhandler identitet og drømme. Jeg er foredragsholder, journalist, driver podcasten Den Digitale Nomade, og så er jeg forfatter til bogen Digitale Nomader, der handler om at anskue livet og arbejdslivet på en anderledes måde, når dagligdagen i Danmark bliver lidt for røv på den der kedelige røvagtige måde. Du har sikkert gættet det, men jeg skærer det lige ud i pap : Jeg er digital nomade. Jeg har været selvstændig siden 2008 og digital nomade siden 2012, og chancen, for at jeg får et fast job igen, er mikroskopisk for at sige det mildt. Det kommer ikke til at ske. 

Jeg kan ikke fortælle en eller anden lækker historie om, at jeg startede min virksomhed, fordi jeg havde en fremragende idé eller blev ramt af et øjebliks guddommelig inspiration. Sådan var det ikke. Der var finanskrise, og jeg blev sparket ud på røv og albuer fra The Voice, hvor jeg indtil da havde fyldt din morgenradio med ting at grine af. Pludselig var der ikke så meget mere at grine af. I hvert fald ikke for mig. 

Det var virkelig op af bakke at få et job dengang, og for at det ikke skal være løgn, havde jeg lige opdaget, at der var to blå streger på den hvide plastikpind, jeg havde tisset på. Yes, jeg var gravid, og der stod jeg så med en fyreseddel i den ene hånd og en positiv graviditetstest i den anden hånd. Min mand kunne ikke få mere SU, men manglede stadig 2 år af sin uddannelse, og vores bil skulle have en ny gearkasse. Man snakker om at ramme bunden i tilværelsen. Jeg rodede rundt omkring tre meter længere nede. Der var kun én ting at gøre, og det var at blive selvstændig. Alternativet var at knæfalde for dagpengesystemets skrankepavedominerede bureaukratihelvede. Nej tak. Så hellere marmorvasken.

At jeg blev fyret, viste sig dog at være det bedste, der overhovedet kunne være sket. Det tog mig ikke mange øjeblikke at opdage, at selvom min løn som selvstændig til at starte med kun rakte til rugbrødsmadder og det billige telefonabonnement, fik jeg noget, jeg aldrig havde haft før. Ja, du gættede rigtigt. Frihed.

Frihed er ikke blot guldkalven, når nogle selvstændige som mig selv skal prioritere værdien af at arbejde for sig selv. Det er også blevet det nye krav, når generation X, Y, Z og alfa tropper op til jobsamtaler. De vil have fri til at gå til yoga onsdag formiddag og arbejde hjemmefra et par fredage om måneden. Hvorfor? Bland dig dog uden om. Det er deres sag. De vil også kunne tage arbejdet med sig, når de rejser om på den anden side af Jorden, hvor strandtjenere laver Mojitos med nyplukkede lime. Hvorfor? Fordi det har de lyst til, og de kan jo altid tage deres Macbook med under armen og SEO-optimere, lave bogføring eller hjælpe med juridisk bistand i skyggen af en palme. Arbejdet skal de nok få udført. De er alligevel online 25 timer i døgnet.

På den anden side af bordet til jobsamtalerne sidder arbejdsgiverne med sved i armhulerne og kan ikke helt finde ud af, hvordan de skal tackle de nye generationer med deres nye krav til arbejdslivets form. De sidder over for unge mennesker, som har alle kvalifikationerne, men ikke er til at lokke med en større løncheck, pensionsordninger eller gratis frokost i kantinen. De vil bare have frihed til at have et liv sideløbende med deres arbejdsliv. Hvad i alverden er nu det for noget? Et liv uden for arbejdslivet? Har man hørt mage, som hr. Schwann ville sige i Matador.

Frihed er blevet den nye arbejdsmarkedsvaluta for rigtig mange mennesker. Flere og flere mennesker vil ikke arbejde, som man har gjort det siden industrialiseringens begyndelse. 150 år er der gået, men arbejdsmarkedets form har ikke ændret sig meget på det dogme, der hedder, at vi skal arbejde fra 8-16 eller 9-17. Det dogme står dog forfald nu, hvis det er op til de generationer, der lige nu stormer ud på arbejdsmarkedet med helt andre krav, end deres forældre havde, da de for første gang stod med hatten i hånden og et ønske om noget at tage fat på 8 timer om dagen. 

Digitaliseringen har gjort, at rigtig mange af os alligevel arbejder foran en computer, og hvorfor i alverden er det bedre, at den computer står på et kontor i Vanløse end på et strandbord på Bali? Det er det ikke. Det er muligt at strukturere arbejdslivet på en anden måde end tidligere, og noget jeg ofte taler om i mine foredrag. Det har mange selvstændige allerede fundet ud af, men nu er arbejdstagerne også ved at finde ud af det. 

Jeg tror på, at hvis noget kan lade sig gøre på arbejdsmarkedet, kommer det også til at blive gennemtrumfet af krav fra arbejdsstyrken. De virksomheder, som først implementerer muligheder for større frihed i arbejdslivet, kommer også til at tiltrække de skarpeste og klogeste unge mennesker. De virksomheder, der i stedet holder fast i, at det er nødvendigt at overvåge virksomhedens ansatte i de 8 timer, de skal være på deres pind, kommer til at synke til bunds hurtigere end Titanic. 

Jeg er som sagt selv slave af min frihed, fordi frihed giver mig noget, som intet job nogensinde kan. Min frihed har jeg blandt andet brugt til at leve i Spanien i en lang årrække, jeg har brugt det til at arbejde mindre i perioder, da mine unger var små, jeg har brugt den til at rejse hele jorden rundt i et år med min unger, min mand og min forretning, og så har jeg brugt den til at finde tid til at skabe nye forretninger. Frihed fra 9-17 er mit ’drive’ i livet og i arbejdslivet.

Jeg tror på, at nutiden og fremtiden vil se langt flere mennesker, der ikke vil arbejde sig selv ihjel i jobs, der lægger beslag på alt deres tid. Folk vil gerne arbejde, men arbejdslivet skal ikke fylde alt i livet. Det er den sikre vej til en tilværelse på lykkepiller. Det bedste ved at være selvstændig er friheden. Husk det.

Mille Sjøgren

Digital nomade

Forfatter til den første bog på dansk om emnet Digitale Nomade, et liv med mere eventyr og mindre hverdag. 

fb #dendigitalenomade

insta @millemum

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Mille blogindlæg Skriv dig op