Er AI lovligt?

De fleste af os bruger – bevidst eller ubevist, værktøjer i dag som helt eller delvist bygger på AI. Det er derfor relevant at stille spørgsmål ved, om det er lovligt.

AI er en meget bred betegnelse – en forkortelse for ”Artificial Intelligence”. Teknisk set er meget af det som i dag kaldes ”AI”, dog langt fra rigtig kunstig intelligens, men snarere avancerede varianter af ”maskinlæring”.

Der er således heller ikke, mig bekendt, lovgivning i dag, som direkte forbyder AI i bred forstand. Det ville også være tosset at lovgive så bredt. Men de konkrete måder som AI bliver lavet og brugt på, kan der være juridiske udfordringer med. Og det vil jeg se lidt nærmere på i dette indlæg.

Jeg vil i denne omgang fokusere på følgende:

1)      Er AI-værktøjet fremstillet lovligt?

2)      Er det lovligt at bruge AI-værktøjer?

3)      Hvem har ophavsretten til det der fremstilles med AI?

4)      Gælder samme regler i hele verden?

Lad mig starte med det sidste …

Lande laver love!

Som udgangspunkt er så godt som al lovgivning national. Hvert land laver sine egne love. Der kan så være konventioner og bilaterale aftaler, som flere lande har tilsluttet sig og implementeret enslydende lovgivning på baggrund af.

Det gælder f.eks. Ophavsretsloven og en masse af de fælles regler, der laves i EU. Men det er ikke EU der implementerer lovene – det er de enkelte lande.

Og hvis vi så ser på ophavsretslovgivningen, der er et centralt og vigtigt element i meget af den AI vi i dag leger med, så er det vigtigt at forstå, at ikke alle lande i verden har tilsluttet sig de samme konventioner. Og nogle har slet ingen ophavsretslovgivning.

For mange år siden rejste jeg i Jordan. På det tidspunkt havde de ingen ophavsretslove. Så det vi her hos os kalder piratkopieret software, var ikke ulovligt der. Her jeg købte min første – helt legale kopi af Microsofts Office pakke for $15 dollar i et større supermarked.

Hvis der ingen lov er, som forbyder dig at gøre noget bestemt – som f.eks. at kopiere andres software eller tekster, så er det ikke ulovligt. Det er grundprincippet i en demokratisk retsstat! I modsætning til hvad nogle tror – at ”alt er ulovligt”, så er det faktisk omvendt. Man må alt det, som der ikke er lovgivet imod.  

I de fleste civiliserede lande findes der ophavsret. Men i f.eks. USA og Europe er ophavsretten ret forskellig. Vi har ikke tilsluttet os de samme konventioner.

En af de forskellige der er, findes bl.a. i retten til ”fair use”, som gælder i USA. Det er denne ret, som en del af de store AI-selskaber påberåber sig lige for tiden, hvor flere af dem er under anklager for ulovligt at have brugt andres indhold til at træne deres AI-værktøjer.

”Fair use” retten har vi dog ikke på samme måde i vores Ophavsretslov. Så selv hvis disse AI-selskaber vinder anklagerne mod dem – med denne paragraf, så kan det ikke direkte overføres til de Europæiske lande.

Så den vigtige pointe her er, at love ikke gælder globalt og vi kan derfor heller ikke på et samlet globalt niveau vurdere lovligheden af AI.

Så med det in mente, lad os kigge på det næste punkt …

Er AI-værktøjer lavet lovligt?

Det er nok dette punkt, der har været mest debat om. Og også det, som der kører sager om for tiden.

Spørgsmålet er, om AI-selskaberne sådan uden videre må høste informationer de finder på nettet og bruge det til at træne deres AI-systemer?

Med min viden om vores ophavsretslovgivning tvivler jeg meget på det!

Derudover kan der også være spørgsmål om data omfattet af bl.a. GDPR. F.eks. kan det være at du har skrevet nogle kommentarer her på Amino, under eget navn og måske delt andre personlige informationer. Det må du godt. Men du har også ret til at kræve det slettet igen. Og det vil Amino naturligvis respektere.

Men hvad hvis en AI-maskine har været forbi, høstet disse person-henførbare eller -følsomme data og brugt dem i deres AI-maskine? Hvordan får du dem så slettet, hvis du ønsker det. Og kan det overhovedet (i dag) lade sig gøre?

I USA påberåber mange af disse AI-selskaber sig, som sagt, ”fair use”. Men ikke ubetinget.

F.eks. har Google anlagt sag mod OpenAI da de ikke mener, at deres scanning af YouTube videoer er ”fair use”. Omvendt mener Google at det er ”fair use”, når de crawler vores websites og bruger det til deres AI. Det er jo åbenlyst dobbeltmoralsk.

Der går desværre nok et stykke tid før vi får afklaret hvem der har ret. Og de sager jeg kender til, foregår i USA. Tilsvarende sager skal køres i Europa også før vi ved hvad der er lovligt her.

Er det lovligt at bruge AI-værktøjer?

Som udgangspunkt, ja. Det er ikke dit ansvar hvordan f.eks. ChatGPT har lavet deres værktøj. Det kan også være så godt som umuligt at gennemskue.

Du kan jo heller ikke straffes hvis en virksomhed bruger ulovligt børnearbejde i fremstillingen af deres produkter. Det ve deres ansvar og dem der kan straffes for det.

Man kan så mene, at det er uetisk at handle med en virksomhed der fremstiller deres produkter på et tvivlsomt grundlag. Og hvis de indgår i de produkter din virksomhed laver og sælger, kan det jo også ramme dig.

I Europa er der for nyligt vedtaget et ”AI Act”, som sætter nogle begrænsninger for, hvordan AI må bruges. Det er dog ikke noget der typisk vil ramme os, der bruger AI til f.eks. at lave tekster eller billeder til vores websites. Det har mere fokus på f.eks. social scoring (som vi kender fra Kina) eller biometrisk overvågning. Der er også nogle begrænsninger i forhold til sundhedspleje og retshåndhævelse.

I forhold til chatbots, som flere og flere benytter, er der blot et krav om gennemsigtighed. Kunderne har krav på at vide, når de ”taler” med en robot”. Og det følger jo meget godt den generelle forbrugerbeskyttelse vi har i Europa.

Tilsvarende har nogle services – som f.eks. YouTube og Spotify indført krav om, at det indhold man tilføjer hos dem skal markeres med ”AI”, hvis der er brugt AI i fremstillingen. Det tror jeg dog ikke varer ved. For i løbet af kort tid vil næsten alt have et eller andet element, hvor AI indgår, og så giver det jo ingen mening.

Hvem har ophavsretten til det der laves med AI?

Dette spørgsmål har kun i meget lille grad været diskuteret offentligt. Men det er faktisk meget interessant!

For hvis du f.eks. får ChatGPT til at skrive en produkttekst eller et blogindlæg, hvem har så ophavsretten til det? Er det dig, ChatGPT eller dem som har skrevet de originale tekster, som ChatGPT brygger på?

Her er det igen meget forskelligt hvordan dette kan fortolkes i forskellige lande.

Ophavsret er lidt specielt i forhold til f.eks. Patentret. Ophavsretten til et ”værk” får man automatisk ved fremstilling. Et patent skal der ansøges om.

I USA kan man så få registreret et konkret værk og ophavsretten til det. Sådan fungerer det ikke helt i Europa. Vi har ikke nogen centrale organisationer, hvor du f.eks. kan sende dine tekster ind og beskytte dem. I forhold til f.eks. musik, så har vi rettighedsorganisationen KODA, hvor man godt nok kan registrere dine værker, men du skal hverken indsende indspilninger eller noder for at gøre det.

I USA har der været enkelte sager om AI og ophavsret. I en af disse, som jeg husker, havde en kunstner lavet et billede med AI. Han havde brugt over 700 prompts og det havde taget mange dages arbejde. Alligevel blev det afvist at han kunne få ophavsret på det.

Og det er jo i grunden lidt underligt.

Det skyldes, at der som udgangspunkt i ophavsretten tages udgangspunkt i, at det er værker fremstillet af mennesker, der beskyttes. Og når AI laver det, så er det jo ikke menneskeskabt. Eller er det?

Jeg husker også en anden sag fra USA, der blev ramt af dette. Det var en fotograf der havde opstillet et kamera i junglen, hvor aber så kunne udløse det, og tage en slags abe-sefies. Han kunne ikke få ophavsret på disse billeder – de værker han skabte på denne måde, da de ikke var tage af et menneske.

Jeg vil mene, at 700 prompts og mange dages arbejder vidner om et stort stykke menneskeligt arbejde. Det burde kunne beskyttes.

Omvendt, hvis jeg tager min iPhone, og skyder nogle hurtige billeder med det, så er der ingen tvivl om at jeg har ophavsretten til dem, også selvom jeg kun har brugt få sekunder på det.

Det er jo lidt absurd. Og jeg tror det vil blive nødvendigt at få justeret lidt på Ophavsretsloven for at få det på plads. Ikke mindst set i lyset af, at AI kommer til at indgå i næsten alt hvad vi laver.

Men hvis vi ser lidt nærmere på det som de fleste af os bruger AI til: At skrive tekster, lave billeder og måske video til vores websites, hvem har så ophavsretten til det?

Det kan jeg desværre ikke med sikkerhed svare på (endnu). Men der er godt grund til at mene, at DU muligvis ikke har den!

Og hvad kan det så betyde?

Det kan i yderste instans betyde, at andre frit kan kopiere dem. Og det er jo skideirriterende. Spørgsmålet er så hvad der i praksis vil kunne ske.

Lad os antage, at du har skrevet en masse gode produkt- eller kategoritekster og jeg så kopierer dem, fordi jeg er ret sikker på at de er AI-skabt. Du slæber mig så i retten og kræver erstatning, men jeg argumenterer for, at du jo ikke har skrevet dem. Men hvordan beviser vi hver især dette? Og hvem vinder sagen? Det er endnu en af de detaljer jeg desværre ikke kan svare på (endnu). Men det er bestemt noget, som jeg synes du i det mindste bør være opmærksom på.

Du bør også være opmærksom på dette, hvis du har et bureau til at lave AI-tekster til dig. Hvem har så ophavsretten? Dem, dig, AI-firmaet eller ingen? Det bør du i alle fald få afklaret med din leverandør.

Er Google Overview lovligt?

Google har for et stykke tid siden lanceret ”AI Overview” i USA. På nogle søgninger vises dette øverst på siden. Nu er det også ved at dukke op i Danmark.

AI Overview (eller ”AI-oversigt” som det kaldes på Google.dk) minder på mange måder om ChatGPT. Det er baseret på en såkaldt Large Language Model (LLM). Googles egen. Baseret på den data de har høstet, har de udviklet en LLM-model, der forsøger at give svar direkte i Google, frem for at sende dem videre til det site de har snuppet det fra.

Vi har ikke så meget data fra Danmark endnu, men i USA har det betydet en stigning i ”zero click searches” – altså søgninger, hvor folk ikke *** sig videre, fordi de får svaret direkte i Google.

Man kunne så argumentere for, at Google jo hele tiden har levet af at kapitalisere det indhold de hapser på nettet, uden at spørge om lov først. Og da vi som sagt ikke direkte har en ”fair use” paragraf i vores Ophavsretslov, kunne man godt mene at søgemaskiner måske slet ikke er lovlige.

Men indtil nu har vi levet med det, for ja, Google tjener penge på vores indhold, men har jo så ”betalt” os ved at give god trafik retur.

Men hvad så nu, hvis de ikke gør det – eller gør det meget mindre, bliver det så mindre lovligt? Og er det klogt af Google at gøre det?

Umiddelbart kunne det virke smart for Google at holde på brugerne, frem for at sende dem videre til os. Problemet er bare, at Google jo ikke tjener penge på dem der bliver på Google. De tjener penge på kliks – altså når søgebrugerne klikker på en annonce. Så hvis Google for alvor får opdraget os alle til ikke at klikke, men bare at få svar i Google, styrter deres forretningsmodel jo sammen.

Så jeg tvivler på, at de så ensidigt – på sigt, vil forsøge at reducere kliks. Men det må tiden vise.

Og det samme gælder desværre også lovligheden af det. Hvis de skal påberåbe sig ”fair use” (uanset at det ikke direkte findes i vores Ophavsret), så skal der jo også være noget fair ved det. Og bare at snuppe vores indhold uden at give noget retur virker i hvert fald langt fra ”fair”.

På sigt ville det også kunne betyde, at flere websites blokerer Googles adgang til crawling. For jeg mener, hvis vi ikke får noget retur, hvorfor så give dem adgang til det? Og også undermineres Googles virke som søgemaskine jo.

På kort sigt vil jeg dog ikke anbefale at du blokerer Google! Hvis dit website er godt optimeret får du stadig masser af værdifulde besøg.

Frygt ikke AI

På trods af, at der er mange juridiske og praktiske detaljer omkring brugen af AI, som er uafklaret, vil jeg ikke anbefale, at du holder dig tilbage. Frygt ikke AI. Kom ind i kampen, få nogle erfaringer og rust dig til en fremtid, hvor vi uden tvivl kommer til at se meget mere af det.