På trods af du måske har hørt, at XML-sitemaps er et must for SEO vil jeg som regel anbefale, at du helt dropper dem. De fleste websites har ikke brug for XML-sitemaps og de kan i værste fald skade langt mere end de gavner!
Men hvorfor nu det? Hvad er problemet? Hvorfor gavner XML-sitemaps ikke – når nu så mange påstår at de gør det, og hvordan kan det direkte skade dit website?
Alt det – og meget mere, vil du få svar på i dette indlæg …
Hvad er XML-sitemaps?
XML-sitemaps er en standard for angivelse af de URL’er på dit website, som du gerne vil have søgemaskiner som Google til at indeksere. Det er et struktureret og stringent format, som automatisk kan aflæses af Google og de andre søgemaskiner, der understøtter standarden.
Google bruger ikke dit XML-sitemap direkte til indeksering. Det er blot en liste over URL’er, som Google så kan vælge at besøge – at crawle og herefter indeksere (hvis de vælger det).
XML-sitemaps er således ikke nogen garanti for at dine sider crawles – det er blot et forslag til Google, du kan ikke være sikker på indeksering af siderne og det har absolut ingen indflydelse på hvordan de sider der faktisk indekseres i sidste ende, kommer til at ranke i Google.
Så hvis du er blevet bildt ind, at XML-sitemaps er en garanti for indeksering, eller kan booste dine rankings, så må jeg skuffe dig. Det er ikke korrekt.
Der findes flere forskellige typer af XML-sitemaps. De to vigtigste – som kan være aktuelle for de fleste websites er:
- XML-sitemaps for websider
- XML-sitemaps for video
God navigation er bedre end XML-sitemaps
Uanset om du benytter XML-sitemaps eller ej er en god navigationsstruktur – de interne links på dit website afgørende vigtigt for din SEO. Og ja, naturligvis ikke kun for din SEO, men også for brugeroplevelsen.
Det bør være let at klikke sig rundt på dit website, finde frem til alle sider og umiddelbart forstå sammenhængen mellem sider (f.eks. via kategorier, breadcrumb navigation og inspirerende relaterede links).
Du skal dog være opmærksom på, at Google ikke altid følger alle typer af links, som almindelige brugere ellers godt kan følge.
F.eks. udfylder Google ikke formularer og det er ikke altid de eksekverer JavaScripts. Så hvis der er sider man kun kan finde frem til ved at søge, eller udfylde en formular så finder Google dem ikke. Og hvis de udskrives i JavaScript er det ikke sikkert de ser dem.
Og det er da også en af de oprindelige grunde til at XML-standarden blev udviklet.
Google oplevede at store engelske opslagsværker – bl.a. medicinske databaser på nettet, kun kunne tilgås via søgefelter og formularer. Så de kunne ikke crawle dem. Med XML-sitemap standarden kan disse websites give Google en liste over alle de URL’er der gemmer sig bag formularerne, så Google kan crawle dem.
Og det lyder jo sådan set meget smart.
Problemet er bare, at det er meget svært i praksis at få en side til at ranke i Google, hvis der absolut ingen links findes til den – hverken internt på dit website eller fra andre websites. I hvert fald på almindelige websites som dit og mit. Og indeksering uden ranking har ingen værdi. Det kan være lidt lettere, hvis man f.eks. driver en kæmpe medicinsk database som millioner af andre websites henviser til.
Nogle argumenterer så for, at det er hurtigere for Google at finde frem til alle dine sider med et XML-sitemap. Det er i bedste fald en sandhed med modifikationer.
For Googles crawlere er ekstremt hurtige og meget effektive. Jeg har for nogle af de meget store websites jeg har rådgivet oplevet at Google crawler et website med over 250 sider i sekundet! Så hvis du f.eks. har 1.000 sider, kan de i princippet crawle det hele på bare 4 sekunder!
Faktisk opfatter Google alle websites med under 1 million sider som ”små” – og helt uproblematiske at crawle.
Så, for at opsummere:
Hvis du har et ”lille” website og en god navigation kan Google ganske let og hurtigt crawle og indeksere alle dine sider. Et XML-sitemap vil ingen praktisk forskel gøre. Og kun ved at have gode interne links kan du i sidste ende gøre dig håb om at dine sider vil ranke i Google.
XML-sitemaps kan skade!
Ikke alene har XML-sitemaps for de fleste websites stort set ingen effekt – de kan i værste fald skade din synlighed meget alvorligt.
Det kan måske lyde lidt underligt, når nu XML-sitemaps blot er en liste med links – et forslag til Google. Men det skyldes flere ting.
For det første er XML-sitemaps som sagt et meget stringent format. Det betyder, at der ikke er plads til fejl. Enten er det 100% rigtigt – eller også er det ikke, og så virker det ikke.
Desværre oplever jeg meget ofte, at der er fejl i de XML-sitemaps websites publicerer. Blandt de fejl jeg ofte oplever kan bl.a. nævnes:
- Indekserbare sider, som ikke er medtaget
- Sider der er medtaget, men som ikke kan indekseres
- Sider der er med medtaget, men som returnerer fejl
- Sider der er medtaget, men som redirecter til andre
- Sitemaps der har fejl i kodningen
- Sitemaps der er for store
XML-sitemaps med fejl sender forkerte signaler til Google. Det alene kan skade din indeksering. Nogle gange i meget alvorlig grad.
Jeg har f.eks. oplevet kunder, der havde opsat korrekte Hrelang-tags mellem sider på flere sprog, men havde lavet så alvorlige fejl i deres XML-sitemaps, at de konfliktende signaler førte til alvorlige fald i synligheden i nogle lande.
Et andet problem med XML-sitemaps er, at de kan skygge for andre – mere alvorlige problemer med f.eks. din interne navigation.
Med XML-sitemaps kan du som sagt få indekseret sider, også selvom der ikke er interne links til dem. Men disse sider vil sandsynligvis ikke ranke. Hvis du bruger XML-sitemaps opdager du måske ikke, at der er fejl i din interne navigation – for siderne bliver jo indekseret. Uden XML-sitemaps, vil du lettere opdage disse fejl, da siderne så slet ikke indekseres.
Det er bedre slet ikke at have XML-sitemaps end at have dem med fejl i!
Så hvis du vælger at bruge XML-sitemaps er det meget vigtigt, at du løbende tester dem, undersøger om der er fejl og retter dem med det samme.
Bruger du XML-sitemaps? Er du helt sikker på de er fri for fejl?
Der er undtagelser
Selvom jeg som udgangspunkt vil anbefale de fleste websites slet ikke at bruge XML-sitemaps, så er der naturligvis – som altid med den slags, valide undtagelser.
Hvis du f.eks. driver et meget stort website, og/eller løbende udgiver store mængder nye sider, så kan XML-sitemaps hjælpe med hurtigere at få alle sider indekseret – fordi Google så ikke skal crawle hele dit website for at opdage de nye sider.
Et andet eksempel er, hvis du skal flytte dit website. Her kan det hjælpe i overgangen, at du først tilmelder et XML-sitemap for det gamle site, laver flytningen og umiddelbart herefter retter dit XML-sitemap til den nye struktur. Det kan på samme måde som i ovenstående eksempel gør gen-indekseringen af dit nye website lidt hurtigere.
Den sidste – og måske vigtigste undtagelse er video. Hvis du har video på dit website vil jeg – modsat dine almindelige sider, meget anbefale, at du bruger XML-sitemaps for video.
Grunden til dette er bl.a., at du med XML-sitemaps for video kan give Google nogle vigtige informationer om dine videoer, som de ikke kan få bare ved at crawle dine sider – om f.eks. relaterede videoer, thumbnails mv.