Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mia Poulsen Online Lanceringer: Gør dette (og lad for guds skyld være med at gøre de her ting…)

Online Lanceringer: Gør dette (og lad for guds skyld være med at gøre de her ting…)

2,276 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 March 2020

Her i denne video vil jeg dele 5 essentielle ting du skal gøre, når du vil bruge sociale medier til at lancere dit næste produkt/forløb/uddannelse.

 

Jeg deler også de 5 ting du absolut ikke skal gøre.

 

De her tips kan bruges uanset om det du vil sælge er et online eller in real life fysisk service eller produkt.

 

Du får en lille quick & dirty opsummering her, hvis du nu ikke har tid til at se videoen.

 

Sociale medier er en skøn salgskanal til at sælge på, hvis man vel og mærke sørger for at gøre de rigtige ting, både kortsigtet og langsigtet.

 

5 JA´er i din lancering:

  1. Dit produkt (uanset hvad du sælger) skal være velpositioineret. Det vil basalt set sige der skal være et match imellem det du sælger og det dine potentielle kunder efterspørger.

  2. Byg dit publikum. Brug min 4 uger, inden din lancering, på at bygge dit publikum på 1-2 relevante sociale medier platforme (tænk hvor dine potentielle kunder hænger ud) 

  3. Byg din tribe. Brug min 4 uger, inden din lancering, på at invitere relevante potentielle kunder ind på din email liste eller, hvis relevant, ind i din Facebook gruppe (eller begge dele). Der er flere forskellige måder at gøre det på, som afhænger af, hvad du skal sælge bagefter. Fx hvis du skal sælge et online produkt, er freebie modellen fantastisk. Hele pointen er, at du skal have relevante potentielle kunder ind i din inderste cirkel, så du kan inspirere dem, de kan lære dig at kende og de anerkender dig som ekspert, inden du begynder din lancering.

  4. Hvis du vil sælge rigtig godt, og uden at være fantastisk til at skrive email, holde webinars, lave videoer etc, så skal du skrue helt vildt op for step 2 og 3. Salg handler mest af alt om relationer. Ægte relationer. Og dem skaber vi over tid, ved at møde autentisk op og dele værdiskabende content. Uden at ville have noget igen (aka uden salg). Du kan være middelmådig til alt marketing, og stadig sælge fantastisk, hvis du forstår dig på at skabe en god relation til din tribe.

  5. Fuld fokus på din lancering i 4 uger. Brug gerne 4 fulde uger på salgsfasen af lanceringen. Du skal slet ikke sælge for fuld udblæsning i 4 fulde uger. Men plante frø, inspirere og sælge på en gang. 



5 NEJ´er i en lancering:

  1. Ekspert-fælden: Sælge et produkt du synes ville være godt for dine kunder, men som dine kunder slet ikke forstå hvad de skal med og ikke matcher det de opfatter som deres problemer.

  2. Springe opvarmningen over og gå direkte til salget, uden at have en base af relevante potentielle kunder at sælge til.

  3. Kun tale om salg og ikke sørge for at inspirere

  4. Være en død sild aka møde op på en måde der ikke er dig (uautentisk salg), hvor alt din marketing og salg er en andens stemme end din egen (en ekspert, en praktikant, en skabelon etc)

  5. Nævne produktet to gange og så undre dig over hvorfor ingen køber



En god lancering skal kunne 3 ting; bygge dit brand, sælge dit produkt og gøre alle dem der ikke køber nysgerrige og varme til næste omgang.

 

Mange ser lanceringer som en spurt, men i virkeligheden er det en langsigtet indsats hvor den ene nøje planlagte lancering bygger på den næste, og hvor branding skal integreres, så du må sigt får en forretning der vokser og trives.

 

God fornøjelse!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mia skriver Skriv dig op