Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mia Poulsen Respekterer du din proces?

Respekterer du din proces?

694 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 February 2020

For at få succes som selvstændig, må du blive den version af dig selv, der er en succesfuld iværksætter…

 

Ordene lyder næsten som noget Rumi kunne have skrevet, havde han levet i dag.

 

Men de kommer fra mine egne dyrtkøbte erfaringer.

 

Det er nemt at fokusere på overfladen og de ting vi tror er vejen til målet, ik?

 

Så den går cirka sådan her.

 

Målet for 2020:

  • Flere kunder

  • Mere synlighed

  • Bedre produkter

  • Mindre arbejde (mange flere ferier)

  • Mere omsætning

 

Strategien:

  • Bedre lanceringer

  • Bedre billeder

  • Konsistent møden op på sociale medier, nyhedsbrev etc.

  • Mere betalt trafik 

  • Produktudvikling

  • Hyre hjælpere ind

  • Flere salgsaktiviteter 

 

Og du vil aldrig høre fra min side, at du ikke skal gøre nogle af de ting (det er jo ligsom det jeg udvikler og sælger)...

 

Men, det de fleste helt overser, er det der ligger under overfladen (og behøver jeg at sige, at det er her genvejen er).

 

HVORFOR vil du der hen?

Og

HVILKEN person skal du være for at være sådan en, der har det niveau af succes du ønsker dig?

 

Simon Sinek (den smukke mand) er vild med HVORFOR.

Det er jeg også.

Men jeg er endnu mere vild med HVILKEN version af dig selv du skal udfolde, for at nå i mål.

 

For et af privilegierne ved at have lavet rigtig mange online lanceringer, for dygtige iværksættere (som i million lanceringer for meget succesfulde iværksættere), er at jeg kommer med bag facaden og ind i deres hjerner og hjerter.

 

Og helt ærligt, vi er ikke så forskellige.

 

Vi er alle usikre nogle gange

Vi er alle overvældede nogle gange

Vi tvivler alle på os selv nogle gange 

Vi er alle bange nogle gange

Vi føler os alle utilstrækkelige nogle gange

 

Og ved du hvad?

Det går ikke væk, bare fordi man laver en stor lancering.

Det går ikke væk, bare fordi man når sine mål.

 

Så hvad kan vi lære?

 

Det vigtigste arbejde du kan lave i din forretning (og dit liv) er at ære din egen proces. Og bevidst arbejde på at blive den person du forestiller dig du er når du har den succes du ønsker dig.

 

Alle kan få succes ved at knokle dem selv halvt ihjel.

 

Men de færreste kan skabe bæredygtigt succes, hvor de har både og.

Både et liv med tid og overskud, kærlighed, mening og en karriere hvor de lever deres mission.

 

Når man kigger bag facaden, så er det alligevel det, langt de fleste længes efter.

 

Så hvad skal du slippe i 2020?

Og hvad skal du skrue op for i 2020?

 

Mere nærvær med dine børn?

Bedre fokus når du arbejder på din forretning?

At tilgive dig selv når du ikke er tilstrækkelig?

At favne din usikkerhed?

Prioritere dit helbred?

 

Hvilken person er du, hele vejen rundt, når du har den forretning du drømmer om?

Tak for at læse med, 

Kh Mia

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Mia blogindlæg Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere