Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Mia Jung fra may&barrow Goddag fra Google Analytics ekspertblogger og alt dit digitale dataguld

Goddag fra Google Analytics ekspertblogger og alt dit digitale dataguld

3.145 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 September 2011
Som i enhver anden social sammenhæng med nye mennesker, er det jo høfligt først at  præsentere sig selv. Jeg vil derfor benytte min første blogpost til at sige hej og fortælle, hvor meget jeg glæder mig til at interagere med de mange brugere her på Amino.

Jeg har været så heldig at få lov at ekspertblogge her omkring det, der både er min store passion og arbejde til dagligt, nemlig data og analyse - og endnu bedre online og digital data og effektmåling! Som gammel data geek med hang til klassiske analyse og metodediskussioner og projektledelse benytter jeg lejligheden til at kombinere dette med min indsigt og erfaring i online industrien fra min tid i Google og alt hvad jeg i min karriere har lært at elske omkring lean og six sigma principper der og andre steder.

For mange lyder det måske lidt (meget) nørdet og ret tørt. For mig er det, det mest spændende område i dag og et enormt uudnyttet potentiale for mange virksomheder. De, der kan skabe forandring og forbedring igennem fortolking af egen data fra gemmerne, bliver vinderne i fremtiden. Det er jeg helt overbevist om!!

Det er derfor, jeg gør hvad jeg gør hver dag og hjælper små og store virksomheder med at gøre mere brug af deres digitale data. I må også meget gerne poste, hvad I godt kunne tænke jer at vide mere om.


Som ex-googler afventer jeg ligesom jer i spænding det næste træk i krigen mellem giganterne indenfor online og tech. Det jeg kan garantere jer er, at der bare kommer til at være mere og mere af den - altså dataen - i takt med den øgede teknologibrug!

Og alt dette kan jo analyseres (puha, der bliver travlt) og kan give jer mere indsigt i hvem, der er jeres kunder, hvor I kan spare penge, hvordan I skal bruge jeres online markedsføringsbudgetter smartere og skabe mere salg, kundeloyalitet og tilfredshed online.

Jeg glæder mig til at lære jer at kende her og høre jeres kommentarer og spørgsmål til data og Google Analytics. Forhåbentlig kan jeg gøre det lidt mindre nørdet og tørt og lidt mere lettilgængeligt for almindelige mennesker og alle jer, der bakser med 1000 andre ting i jeres egne virksomheder. Fortsæt det gode arbejde og få brugt det guld I har liggende. Yes
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mia skriver Skriv dig op