Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Mette Glargaard Er jeg spændt eller nervøs?

Er jeg spændt eller nervøs?

2.237 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
19 January 2012

På tirsdag skal jeg holde foredrag. Det er der sådan set ikke noget som helst nyt i. Det der er nyt er, at jeg skal holde det om min seneste bog "Poul Glargaards datter".

Normalt når jeg holder foredrag - og det gør jeg jo ganske ofte - så er det ikke foredrag, der handler om mig personligt. Det er det her - og det kommer HELT tæt på - ligesom bogen.

Og selvom jeg elsker at være - og altid vil vælge at være - autentisk, så må jeg indrømme, at jeg er lidt spændt...måske endda nervøs.

Spændt og nervøs er ikke indenfor mit normale kompetenceområde Stick out tongue - jeg er en totalt cool cat og elsker udfordringer. Men her lærte jeg altså lige lidt nyt om mig selv.

Det er naturligvis, fordi jeg selv er i spil. Min power, mine svagheder og min person skal udstilles for en gruppe af mennesker.

Jeg har selv valgt det - så ingen fortrydelse eller bitterhed, men faktisk havde jeg slet ikke troet, at jeg ville blive så påvirket, når jeg jo i de sidste tre måneder har siddet og krænget indersiden ud overfor journalister igen og igen.

Grunden er selvfølgelig, at det er vigtigt for mig. Det er vigtigt for mig, at tilhørerne går hjem med en oplevelse og noget at tænke over. At de får noget med sig, som måske inspirere dem i deres liv.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil med, så kan du melde dig til her: http://taminia.dk/foredrag/foredrag-poul-glargaards-datter/ 

Jeg lover at gøre mit bedste - og jeg glæder mig til at se dig - så meget, at jeg er helt spændt! Skype-CoolSmile

Mange hilsner

Mette

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mette skriver Skriv dig op