Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Mette Glargaard Hvad vælger mennesker deres terapeut ud fra?

Hvad vælger mennesker deres terapeut ud fra?

1.473 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
22 September 2009

Jeg benytter tit lejligheden til at spørge mennesker jeg møder "Hvis du skulle bruge en terapeut eller en parterapeut, hvad ville du så søge efter? Hvilke kriterier ville være vigtig for dig for at du vælger en fremfor en anden?"

Forleden var jeg i Aalborg hos et par og lave terapi og spurgte dem og konen sagde, at hun havde læst teksten på min hjemmeside og det havde gjort hende tryg. "Det er ikke bare et spørgsmål om hvor klinikken ligger eller hvor meget erfaring terapeuten har, det er også et spørgsmål om at man skal "falde i hak" - derfor ringede jeg til dig og i snakken fik jeg følelsen af at du forstod hvad jeg talte om. Derfor valgte vi dig"

En enkel gang har jeg oplevet at konen i et par har bestilt tid hos mig, men ringer og aflyser, fordi hendes mand hellere vil have en mandlig terapeut, men ellers hører jeg sjældent at psykoterapeuter bliver valgt på deres køn.

Det jeg får fornemmelsen af, er at det mange gange starter med at personen som søger en terapeut eller parterapeut, finder min hjemmeside, læser teksten på forsiden - og synes vedkommende om den, så surfer de lidt rundt på siden og læser artikler i emnebiblioteket. Mange gange er der en artikel der rammer noget som er relevant for det menneske og det gør at de ringer til mig. I telefonsamtalen får de fornemmelsen af at blive lyttet til og forstået og det er det som afgør valget.

Måske er de ikke helt sikre når de ringer på, om de rent faktisk har brug for terapi, parterapi eller ægteskabsrådgivning og jeg hjælper gerne med at afklare behovet.

Mange er også lidt bange for at begynde på terapi, fordi de har hørt myter om at terapi tager flere år. Sådan er det heldigvis ikke i dag og de fleste klarer ærterne med 5-10 besøg i klinikken. Så har man fået nye værktøjer til at arbejde videre.

Terapi skal være effektivt, rart, nænsomt og fremadrettet. Og klienten som sidder i den varme stol skal føle sig hørt og forstået.

Derfor er den bedste form for reklame for psykoterapeuter også mund-til-øre - at par og enkeltpersoner går ud og fortæller om deres oplevelser i terapien til andre, som bliver inspirerede og får fjernet frygt og tvivl i forhold til behandlingen.

Mette
www.terapi-nord.dk 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mette skriver Skriv dig op