Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Kender du det, når chefen ...

3,116 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 March 2011

... er urimelig hård ved dig? 

Mange vælger livet som selvstændig for at ‘få fod under eget bord’. Vi vil gerne have mere frihed, mere indflydelse, mere passion og mere personlig succes. Men hvad de fleste glemmer, så følger der ofte en hård chef med!

Den nye chef er ambitiøs, utrættelig og til tider stram (på den ubehagelige måde). Det er chefen, der sætter målene og lægger strategien, og det er i sidste ende chefens ansvar, at der kommer betalende kunder til, så alle regningerne bliver betalt til tiden, og at forretningen udvikler sig. 

 

Chefen er dig!

Når jeg beder de iværksættere og ejerledere, jeg arbejder med, om at beskrive sig selv i tredjeperson som leder på godt og ondt - f.eks.Birthe har et højt drive og er meget ambitiøs. Hun kan til tider være kompromisløs og egenrådig. Hun kan også blive så fokuseret på udvikling og nye idéer, at hun glemmer virkeligheden og driftopgaver. Hun har rigtig høje forventning til sig selv og sine omgivelser, og hun kan have svært ved at skille arbejde og privatliv  - og de efterfølgende skal vurdere den beskrevet leder, er der rigtig mange, der syntes det er en hård chef.

Når jeg spørger dem, om de ser den beskrevet leder som en rollemodel er svaret til tider nej, og hvis jeg spørger dem, om de ville arbejde for vedkommende som lønmodtager trækker de på smilebåndet.

 

Du bestemmer

En af de rigtig fede ting ved at være selvstændig er, at du selv bestemmer. Det er dig, der styrer slagets gang. Du har friheden til at være den leder, du gerne vil være - både over for dig selv og eventuelle medarbejdere.

Jeg kender godt til iværksætter-frustrationer og bekymringer, men de bliver sjældent løst sene aftener med  hiven i håret og søvnløse nætter. Udfordringerne løses bedst i fællesskab med andre og en spontan fridag til familiesamvær, motion eller noget andet, der gør dig glad, det kan gøre underværker.

 

Du er en rollemodel

Hvis du har mod på det, så sæt dig en stille stund og skriv ned, hvordan den bedst tænkelige chef ville behandle dig - både hvordan vedkommende ville motivere dig, følge op på dig, støtte dig osv.

Læg det derefter væk et par dage og kig så på det igen. Nu har du noget at stræbe efter, for der findes ikke noget bedre end at være sin egen rollemodel - tænk at se op til sig selv :o)

 

Hvornår er du den bedste leder for dig selv?

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Mads blogindlæg Skriv dig op