Cashflow: Moms

26. juni 2018 | 2.026 Visninger | 19 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Mads Andreas Olesen

Dette indlæg er det tredje i rækken af indlæg om cashflow-optimering. Hvis du ikke allerede har læst de øvrige indlæg, kan de læses her: Bliv klar til skalering og Feriegodtgørelse eller Løn under ferie.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv nede i kommentarfeltet. Jeg vil forsøge at besvare alle henvendelser.

 

MOMS står for meromsætningsafgift. Det påvirker dit cashflow fordi momsen på 25% både øger likviditetsbelastningen på dine udgifter og øger likviditeten på dine indtægter – altså, når du har en udgift på 100 kr., så koster det 125 kr. op af lommen, og når du har 200 kr. i indtægter, så giver det 250 kr. ned i lommen – likviditetsmæssigt.

 

Køb et 1,5 år gammelt selskab

På skat.dk fremgår det, at ”Er din virksomhed nystartet, skal du indberette moms kvartalsvis i mindst 1½ år. Herefter undersøger SKAT din virksomheds omsætning og ændrer eventuelt din afregningsperiode, så du skal indberette hvert halve år.”

 

Fremfor at dit startup starter med kvartalsmoms, kan du købe et selskab, som har haft drift i 1,5 år, og dermed kan du fra begyndelsen opnå halvsårsmoms, hvilket er en betydelig likviditetsfordel så længe din omsætning er større end dine udgifter.

 

Hvorfor skriver jeg ”så længe din omsætning er større end dine udgifter.”? Husk på moms-dynamikken, som jeg kort nævner i indledningen: hvis du (modsat eksemplet i indledningen) har udgifter for 200 kr. og indtægter for 100 kr., så har du en momsbelastning på 50 kr. (200 kr. x 25%) og en momsfordel på 25 kr. (100 kr. x 25%). Hvis du har halvsårsmoms, er det således pludseligt negativt idet du får en likviditetsbelastning på 25 kr. indtil du skal indberette og betale momsen (50 kr. – 25 kr.).

 

Vær derfor opmærksom på, at dette tip kun er en fordel, når din forretning tjener penge.


I dialog med John Hannover (Revisor), påpeger John, at man skal være opmærksom på udgifterne ved at have flere selskaber, og at det måske for mange vil blive en stor økonomisk udgift i administration. Du skal altid vægte cost/benefit og måske du i virkeligheden skal bruge guidens tip som inspiration og bære spørgsmålet videre til din revisor, som kan vurdere muligheder for din forretning konkret. For en lønsom virksomhed med "traction" og stort vækstpotentiale kan likviditeten være så vigtig, at 10.000 kr. i årlige administrative udgifter ville blive set som en banalitet. For andre er det måske et helt andet synspunkt. Hvis du i forvejen har et selskab, hvor disse administrative udgifter i forvejen er tilstede, så er det måske en fordel at prøve muligheden af.

 

Opret flere selskaber

På skat.dk fremgår det ”Du skal indberette moms hvert halve år, hvis SKAT kan se, at din virksomheds momspligtige omsætning er under 5 mio. kr. årligt, og du har indberettet og indbetalt til tiden.”.

 

Mange iværksættere tester flere koncepter af i ét og samme CVR-nummer. Det kan være en fordel at opdele aktiviteterne i flere selskaber, idet du dermed nemmere holder dig under 5 mio. kr.-grænsen.

Driver du fx virksomhed med aktiviteter indenfor både SEO og grafisk design, kan det være en fordel at have to selskaber, så længe der kan argumenteres sagligt for, at der er tale om to forskellige egentlige virksomheder. Du må nu omsætte for 2 x 4,99 mio. kr. fremfor 1 x 4,99 mio. kr.

 

Husk at tjekke med din revisor og med dit moralske kompas. Tingene skal være i orden.

 

Når du lejer erhvervslokaler

På ey.dk fremgår det, at erhvervsudlejning i udgangspunktet er momsfritaget, men at udlejer kan lade sig frivilligt momsregistrere. Dette forhold er interessant for dig som lejer. Hvis du står med valget mellem to forskellige lejemål, som vurderes lige attraktive, så vælg dén udlejer, som er momsfritaget. Din leje vil således blive opkrævet uden moms, hvilket sænker din likviditetsbelastning.

 

Case: Kan moms være min funding?

Så hvor meget betyder det her tal-fnidder egentligt? Lad os lave et simpelt regnestykke.

 

Antagelse: Du omsætter 4 mio. kr. om året (cirka 333.333 kr. om måneden)

 

Regel: For halvsårsmoms gælder det, at afregningsperioden løber fra primo januar til ultimo juni og fra primo juli til ultimo december. Indberetning og betaling skal ske 2 måneder senere – således primo september og primo marts.

 

Det vil sige, at omsætning i primo januar giver 8 måneders likviditetsfordel og omsætning i ultimo juni giver 2 måneders likviditetsfordel. Hvis vi forudsætter at omsætningen er ligeligt distribueret henover halvåret, så har din virksomhed en gennemsnitlig likviditetsfordel på 5 måneder (8/2+2/2).

 

Visualisering

Januar moms: 83.333 kr. (7-8 måneder likviditetsfordel)

Februar moms: 83.333 kr. (6-7 måneder likviditetsfordel)

Marts moms: 83.333 kr. (5-6 måneder likviditetsfordel)

April moms: 83.333 kr. (4-5 måneder likviditetsfordel)

Maj moms: 83.333 kr. (3-4 måneder likviditetsfordel)

Juni moms: 83.333 kr. (2-3 måneder likviditetsfordel)

 

Gennemsnitlig likviditetsfordel i kroner: 250.000 kr. (4000000/12*0,25*3)

Laveste punkt: Januar, 83.333 kr. (4000000/12*0,25*1)

Højeste punkt: Juni, 500.000 kr. (4000000/12*0,25*6)

 

Du har således gennemsnitligt 250.000 kroner moms-likviditetsfordel i 5 måneder. Såfremt du har 2 selskaber og opdeler dine aktiviteter, vil du således gennemsnitligt have 500.000 kroner i 5 måneder.

 

Det vi nu ikke må glemme, er at du jo også har momsbelagte udgifter i virksomheden. Antager vi, at du har halvt så mange momsede udgifter som dine momsede indtægter, så har du en netto likviditetsfordel i kroner på 250.000 kr. (500.000 x 50%).

 

Matematikken kan dog blive endnu mere kompleks, for dine betalingsbetingelser, som jeg nævner i mit første indlæg, påvirker nemlig hvor meget moms, du gennemsnitligt har indestående på kontoen. Hvis dine kunder betaler med 8 dage, og du forlanger 60 dage hos dine leverandører, så skævvrider det de 250.000 kr. i en mere positiv retning. Dovenskaben rammer mig dog i skrivende stund, så jeg kaster mig ikke ud i en længere udregning. Jeg tror nu også med forholdsvis stor sikkerhed, at du efterhånden har forstået mulighederne i din moms.

 

Spørg nu dig selv hvad 250.000 kroner ville gøre for dine aktiviteter og virksomheder (i flertal, for du har jo 2). Du kan naturligvis ikke investere pengene i software-udvikling, som først tjener sig hjem om 3 år. Men alle investeringer med en gennemsnitlig break-even på under 5 måneder, er således god forretning, og vil altså sætte en speed på din forretning, som du ellers ikke havde haft penge til at gøre. Overvej derfor om der absolut er brug for funding på år 1. Du har SÅ mange instrumenter, så det er bare om at finde dem – og det gør du blandt andet ved at læse mine indlæg ;-)

 

Bonus-info

Idet januar og juli er månederne, hvor du har længst likviditetsfordel (8 måneder), kan du med fordel skubbe omsætning til disse måneder og ligeledes kan du med fordel skubbe udgifter til juni og december måned.

 

Der kan være nogle hensyn – såsom at du måske gerne vil komme stærkt ud af regnskabsåret, og derfor kan det være svært at få sig selv til at skubbe noget omsætning i en måned eller ligeledes tage en udgift ind i december måned. Du kan dog altid være opmærksom på om du har 31/12-regnskabsår eller 30-6 regnskabsår. Hvis dit regnskab følger kalenderåret, så kan du uden problem flytte omsætning fra juni til juli og udgifter fra juli til juni.

 

Læs også


Kommentarer

Mathias Christensen   den 26-06-2018 kl. 11:17

Tippene er rigtig gode! Men skal man ikke netop være opmærksom på, at hvis momsregnskabet går mere eller mindre lige op, så er der ikke den store likviditetsfordel? Jeg ved du benævner det, men jeg forestiller mig, at størrelsen af fordelen svinger fra virksomhed til virksomhed.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 11:24

Hej Mathias

Jo, man skal netop være ret opmærksom. Hvis man på forhånd ved, at man står overfor en lang periode med "cash burn" og nul omsætning, så handler det faktisk om det modsatte: nemlig at få afregnet momsen hurtigst muligt.

Det er klart, at man er nødt til at kigge på sin forretning og beslutte, om det overhovedet er en fordel. For nogle er det, for nogle er det ubetydeligt.

Det øvrige tips er dog relevante uanset hvad. Det kan altid svare sig, at tænke på likviditeten og planlægge sine udgifter og indtægter lidt strategisk.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Ravn   den 26-06-2018 kl. 11:45

Hej Mads

Super gode og brugbare blogs du lavet - lad os endelig for nogle flere af dem ;-)

God dag

Ravn

Er kommentaren brugbar? 3 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 11:48

Hej Ravn

Tak for ros!

Jeg udvider også løbende de gamle indlæg, når jeg får tid til at nedskrive flere punkter.

Mit næste arbejde vil formentligt ligge i at undersøge muligheder i den nye Ferielov, 1. September 2020.

Tak fordi du læser med :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Cookie - John Hannover   den 26-06-2018 kl. 16:44

Synes du nok overkomplicerer for at finde en likviditetsløsning

Du skriver "Køb et 1,5 år gammelt selskab"  Det kan være meget meget dyrt og må helt generelt frarådes da det er meget vanskeligt at kende alle skeletter i skabene

og "Opret flere selskaber" - Regn med hvert selskab let koster 5.000 kr per år - lovpligtig arbejdsskade + bankkonti og så formentlig endnu mere til regnskabsprogram og sambeskatning - det er det sjældent værd for at skyde moms nogle måneder - og pludseligt har man måske så mere købsmoms end salgsmoms og så mangler man pengene i flere måneder. Den omk vil ikke rentemæssigt på nogen som helst måde dækkes af 3 mdr længere kredit med mindre vi taler mange mio moms

Tager den blot dertil her - mener det er alt for meget risiko og omk. til at likviditeten er vigtig nok

vh John H

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 16:57

Hej John

Vi kan jo nok ikke skjule, at vi er uenige i betydningen af likviditet indenfor dette emne. Jeg har forsøgt at være så afbalanceret som muligt - og netop nævnt at det ikke nødvendigvis kan betale sig for alle, men for nogen kan det i allerhøjeste grad.

Nu smider du nogle ting i “puljen”, som blot får tingene til at lyde af mere end de er; lovpligtig arbejdsskade er jo variabelt efter antallet af medarbejdere. Om du har 10 medarbejdere i ét selskab eller 5 medarbejdere i hvert selskab, er da det samme. Her er altså ikke tale om en merudgift.

Jeg skriver meget udpenslene, at det er klart, at man skal have mere salgsmoms end købsmoms - ellers går fidusen jo bort.

Hvis du skal låne 250.000kr til en årlig rente på 8%, hvilket vel er nogenlunde dér prisen ligger på udstedelse af virksomhedsobligationer, så er dine årlige renteudgifter 20.000kr. Således vil det være billigere at optimere din moms - naturligvis under forudsætning, at du med mine tips kan opnå en fordel på 250.000kr ved at benytte rådene ovenfor.

Så jeg synes omvendt at du overspiller de 10.000kr, for det kan i dén grad være småting i det store og hele. Endvidere for ikke at glemme, at nogle måske i forvejen alligevel har flere selskaber af forskellige årsager. De har mange af de administrative omkostninger alligevel.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Cookie - John Hannover   den 26-06-2018 kl. 17:39

hvorfra har du at lovpligtig arbejdsskade er samme uanset antal medarbejdere?? Det er det da bestemt ikke normalt - og i dit eksempel kan det da nemt bare være ejer der har pligten i hvert af sine selskaber som alle skal omfattes - i nogle selskaber uden større ekstra omk i andre med større specielt hvis det er hvert sit drift og ikke drift og holding

Arbejdsskadeforsikring er da i høj grad afhængig af antal medarbejdere og typen af arbejde men her er det jo bare som jeg ser det - at dit forslag om flere selskaber for at opnå likviditet koster langt mere end de smager

Din rente som du vælger per år holder heller ikke - man sparer da ikke pengene i et helt år ved at gå fra kvarts til halvårsmoms

Jeg synes rådene er ud over sund fornuft rent ud sagt

vh John H

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 18:27

Hej John

Du læser slet ikke det jeg skriver, prøv derfor lige at læse kommentaren igen.

Jeg skriver: "Lovpligtig arbejdsskade er jo variabelt efter antallet af medarbejdere".

I min guide foreslår jeg, at hvis du har ét CVR, men reelt set godt kunne dele dine virksomhedsaktiviteter op i 2, så kan man overveje at gøre dette.

I min ovenstående kommentar antager jeg som eksempel, at man har 10 medarbejdere. Disse 10 medarbejdere er ansat i selskab A. Pludselig stifter man selskab B og flytter 5 medarbejdere over i selskabet. Således har man nu 5 medarbejdere i selskab A og 5 medarbejdere i selskab B. Der vil ikke være nogen nævneværdig udgiftsforskel (hvis overhovedet nogen) hvad angår den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Tilbage har vi udgifter såsom regnskab og bogføring. Selve bogføringen ville i grove træk være den samme om du havde det hele i ét selskab eller om du har selskab A og B. Det er således ikke et nævneværdigt medarbejde. Selve regnskabet vil formentligt koste dig penge, og jeg vil give dig ret i at 10.000 kr. plus småtterier sikkert er omkostningen ved denne fidus.

Men man skal sammenligne de 10.000 kr. i udgift med hvad likviditeten betyder for din forretning. Fx kan det på en dårlig måned være forskellen på om du kan betale lønninger eller betale dine leverandører.

Udfra et vækstsynspunkt kan selv et par måneder med ekstra likviditet betyde, at du har råd til at købe flere kunder fra affiliate-netværket eller fra din call-center-partner.

Hvis en kunde er 10.000 kr. værd i dækningsbidrag, og kunden koster 5.000 kr. at anskaffe, så kan vi jo lave regnestykket på at have bare små 50.000 kr. ekstra i likviditet. Det ville betyde, at du kunne købe 10 kunder á et DB på 10.000 kr. Det giver et dækningsbidrag på 100.000 kr., som du ellers ikke ville have haft penge til at anskaffe dig.

Jeg synes det er fint at betale 10.000 kr. i administrative udgifter + lidt hovedpine for at tjene 100.000 kr. i ekstraordinært DB.

Jeg synes det er mærkeligt, at du skyder mine pointer ned som om at værdien er så lidt for virksomheden. Med en revisionsbaggrund, kender man formentligt til Cash Conversion Cycle (CCC) og SFG (Self-sustainable growth-ratio), som beskriver hvor hurtigt din virksomhed har råd til at vokse i forhold til din virksomheds likviditet. Her vil man vide, at effekten slår ringe i vandet:

I regnestykket ovenfor hvor jeg fik 100.000 kr. i ekstraordinært dækningsbidrag, da vil jeg nu have (groft sagt) 100.000 kr. til at købe endnu flere kunder. Denne gang har jeg råd til at købe dobbelt så mange kunder; nemlig 20 kunder, som igen tjener mig 200.000 kr. i DB. Som du kan se vil matematikken vokse eksponentielt indtil andre faktorer (såsom fx mætning i markedet eller dårlig ledelse eller andet) bremser mekanismen (compounding effekt).

Du kommenterer benhårdt på mit punkt om "flere selskaber". Skulle vi ikke lige kigge på 2 andre forhold; moms eller ikke-moms på husleje samt at skubbe moms ifht momsperioden. Disse ting er jo helt sædvanlige punkter, som man er opmærksom på i etablerede virksomheder. Disse er - sammen med mine øvrige råd - med til at give ekstra likviditet.

Man kan altid pille ét punkt ud og sige, at værdien af punktet er en bagatel. Men det handler om helheden og om at tænke i disse baner konsekvent for din forretning. Jeg har medgivet, at min guide ikke er relevant for alle virksomheder, men flere medgivelser får du simpelthen ikke, for det jeg skriver er rigtig.

Næste gang jeg starter et tomt selskab, så laver jeg en case på mine egne tips, og så vender jeg tilbage med et indlæg, hvor jeg lægger alle tallene på bordet. Indtil da kan man jo læse en hvilken som helst akademisk bog om emnet likviditet, og så vil man blive bekræftet i, at det kan være en rigtig god idé at tænke i disse baner, for matematikken kan blive svimlende.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Cookie - John Hannover   den 26-06-2018 kl. 18:38

Jeg tror så bare dit publikum er galt her og på facebook IVN _ der er ikke så mange med mio omsætning og 10 ansatte som vil stifte nyt selskab og flytte de 5 af 10 derover eller købe 1,5 år gammelt selskab for at få halvårsmoms

Der er flere der har problem med købsmoms der først kommer efter et kvartal - så jeg siger ikke cashflow ikke er vigtigt men det med flere selskaber og købe gammelt for at flytte rundt med moms tror jeg er noget oppe i hovedet på en CFO mere end en CEO og slet ikke noget der er praktisk publikum til her

Mere er der nok ikke fra mig idet

vh John H

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 19:01

I over-dramatiserer problemerne i det her.

Jeg er netop blevet tilbudt at investere i et startup, som fx er medlem af IVN og Amino - altså en læser af netop sådan en guide her. For pågældende virksomhed, som ønskede forskellige revenue streams, ville mine tips fungere godt. Startup'et er ikke et stiftet selskab endnu, og derfor ville man - inden man ansætter medarbejdere - kunne opdele sine 2 forretningskoncepter i hver sit selskab og forsøge at opnå halvårsmoms. Måske fokus hellere skal gå på nogle andre ting, men muligheden er der, og forholdet illustrerer blot, at der er enormt mange muligheder. Mine guides skal hjælpe flere til at tænke i disse lidt mere tekniske baner, så iværksætteri ikke altid bare bliver en sælger-tilgang til succes. Nogle muligheder ligger lige for fødderne af folk.

Endvidere benytter mange iværksættere enormt meget tid på at skaffe funding. Jeg har venner, hvor funding har været en konstant opgave og måske har kostet 25-50% af deres tid i planlægning, møder, pitches, forhandlinger, afslag, aftaler, jura, etc. Det er en høj omkostning at betale, hvor man er væk fra driften. Jeg synes derfor ikke cashflow-optimeringer omkring moms er noget pjat. Selv små forbedringer tæller.

Se bort fra de 2 selskaber - dén idé behøver du ikke kunne lide. Men en revisor kan sørme ikke give mig uret i, at man skal være opmærksom på sin moms, og placeringen af ens udgifter kan betyde meget for din likviditet.

Jeg er endda kommet med små regneeksempler, som viser effekten af selv en lille smule likviditet. Derfor synes jeg, at de gentagne tilbagesvar ala ordene "rådene er udover sund fornuft" er usagligt. Så tag da mine regneeksempler og modbevis dem. Kom med noget konkret. Det andet er blot gentagne og vedholdne postulater, og de får desværre lov at veje tungt i læsernes øjne qua din baggrund.

Men vi behøver ikke at blive enige. Man kan drive virksomheder på forskellige måder, og man kan opnå resultater på forskellige måder.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Jesper_nl   den 26-06-2018 kl. 21:02

Hej Mads,

Din (ikke-komplicerede) regneeksempel er efter min opfattelse forkert! Ikke fuldstændig men tæt på, uanset er det i hvert fald talbedrag der er en politiker værdig.

Når du skriver man kan planlægge en likviditetsfordel så glemmer du jo fuldstændig (det lovpligtige) alternativ. Du gør et stort nummer ud af at skitsere at man har en fordel ved 6 mdr. afregning i stedet for 3 mdr.

Det vil sige likviditetsfordelen i april, maj og juni måned ikke må medregnes, de skal jo afregnes (ved kvartalsopkrævning) samtidig med halvårsindberetning, med andre ord; momsen i april, maj og juni måned skal afregnes 1. september - altså hverken fordel eller ulempe!

Januar, februar og marts måned beregner du en bedre fordel end der reelt er, du skal trække 3 måneder fra i fordelsberegningen - det er jo et spørgsmål om momsen januar, februar og marts måned skal afregnes 1. september eller 1. maj!

Derudover på et mere generelt plan synes jeg dit indlæg efterlader et lidt for godt billede af den likviditetsmæssige betydning, særligt målgruppen herinde på amino in mente. Et start-up skal ikke bruge tid på at tænke likviditet og moms i sammenhæng, et start-up skal tænke likviditet i form af ind- og udbetalinger helt generelt.

Det er bare min holdning

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 21:22

Hej Jesper

Tak for din konkrete feedback - lidt agressiv - men konkret. Jeg har computeren på kontoret og besvarer derfor din kommentar imorgen med fyldestgørende argumentation.

Jeg redigerer i denne kommentar.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mads Andreas Olesen   den 26-06-2018 kl. 23:21

Hej Jesper

Først og fremmest skal du vide, at jeg har taget mig tid til at skrive denne guide og opstillet beregninger. Endvidere opfordrer jeg meget venligsindet til kommentarer og efterspørger efterfølgende konkret feedback fremfor blot at erklære sig uenig. Det ville være rart, hvis jeg ikke blev kaldt en politiker eller at mine udsagn om ikke andet blev ligestillet med politikeres udsagn i negativ forstand. Det er nedsættende til en som har skrevet guiden med gode intentioner såvel som jeg tolker din kommentar som en god intention - eller hvad?

Herfra holder vi lige tonen pænt. Hvis der er fejl eller præciseringer, som skal indskrives, så er jeg mere end åben. Jo mere uddybende og korrekt denne guide bliver - desto bedre. Så hvis du kan påbevise noget forkert, så tager jeg glædeligt imod det.

Når det så er sagt, så skriver vi formentligt lidt forbi af hinanden. Det tog mig lige et par gennemlæsninger af din kommentar før jeg indså dette.

Præcisering: Det jeg skriver i min guide er, at moms som koncept - med halvårlig afregning - bidrager med en fordel, jeg kalder en likviditetsfordel. Denne har jeg kalkuleret til at være et gennemsnit på 5 måneder. Her mener jeg, at moms fra starten af halvåret får lov at stå længe, alt imens moms, som kommer ind i slutningen af halvåret, står der forholdsvis kort tid. Gennemsnitligt står momsen der 5 måneder, hvis man forudsætter at momsoverskuddet fordeler sig jævnligt udover månederne. Dette er udregnet ved at finde midterpunktet mellem længst momstid (8 måneder) og kortest momstid(2 måneder). Midterpunktet er 5 (2, 3, 4, 5, 6, 7, 8) også udregnet som 5 = (8/2)+(2/2).

Den gennemsnitlige likviditetsfordel på 5 måneder skal sammenlignes mod et scenarie hvor moms ikke fandtes - altså er moms som koncept en likviditetsfordel på 5 måneder kontra dét ikke at have moms.

Det næste bliver så at finde ud af: “hvad giver disse 5 måneder”. Dette er variabelt fra virksomhed til virksomhed idet dette er afhængigt af udgifter og indtægter - eller mere præcist hvordan momsregnskabet ser ud (salgsmoms versus købsmoms). Her laver jeg så nogle bud udfra nogle omsætningstal. Disse kunne være sat højere eller lavere. Jeg har sat dem forholdsvis højt (4 mio. kr. årligt) for at give lidt at arbejde med. Pointen er jo lidt flad, hvis man regner udfra en ærlig omsætning på 100kr.

Det næste jeg beregner er, hvor mange penge i salgsmoms, man gennemsnitligt har på halvåret. Primo perioden har man 0kr og ultimo perioden har man 500.000kr. Dette er fordi årsomsætningen er 4 mio. kr. i regneeksemplet. Salgsmomsen af 4 mio. kr. er 1 mio. kr., så på et halvt år vil der være akkumuleret 500.000kr i salgsmoms. Gennemsnitligt har der således stået 250.000kr henover halvåret.

Det næste jeg påminder om er, at vi jo ikke må forglemme købsmoms. Her leger vi, at dette udgør halvdelen, således at der er 125.000kr tilbage. Dog har vi leget, at der er oprettet 2 selskaber, hvilket bringer den samlede gennemsnitlige likviditetsfordel op på 250.000kr.

Nu kan jeg forstå på John’s kommentarer, at han synes oprettelse eller køb eller benyttelse af 2 selskaber er at overgøre tingene. Så lad os fortsætte eksemplet som om der kun var det ene selskab, og dermed er likviditetsfordelen kun gennemsnitligt 125.000kr.

Dér hvor din kommentar kommer ind i billedet er, at du jo rigtigt nok påpeger, at man jo ikke skal sammenligne 6 måneders moms versus slet ikke at have moms. Man skal jo sammenligne forskellen mellem dét at have kvartalsmoms og halvårsmoms.

Der hvor du tager fejl er dine indberetningsfrister. Du skriver “Det er jo et spørgsmål om momsen januar, februar og marts måned skal afregnes 1. september eller 1. maj!”. Dette er forkert. Kvartalsmoms for Q1 (januar, februar og marts) skal afregnes 1. Juni og altså IKKE 1. Maj, som du ellers skriver.

Q2 (april, maj, juni) skal afregnes 1. September.

Regner vi med samme matematik som før, så får vi at kvartalsmoms har en likviditetsfordel versus ingen moms på 3,5. Dette er igen regnet ved at finde midterpunktet af 2, 3, 4, 5 eller ved at sige (5/2)+(2/2)=3,5.

Nu ved vi at man gennemsnitligt har den samlede sum af kvartalsmoms liggende i 3,5 måneder - altså noget moms har man i 5 måneder og noget moms har man i 2 måneder.

Gennemsnitlig likviditetsfordel i kroner: 125.000 kr. (4000000/12*0,25*1,5). Hvorfor ganger jeg her med 1,5 og ikke 3, som i ovenstående tilfælde med halvårsmoms? Fordi laveste punkt er 0kr og højeste punkt er 250.000kr. Der er således gennemsnitligt 125.000kr salgsmoms på et kvartal.

Nu skal vi igen huske at vi legede, at der var 50% købsmoms, hvilket bringer os ned på 62.500kr.

Vi kan nu sammenligne kvartalsmoms og halvårsmoms:

Kvartalsmoms:

Gennemsnitligt 62.500kr i 3,5 måneder

Halvårsmoms:

Gennemsnitligt 125.000kr i 5 måneder.

Her kommer million-dollar-spørgsmålet så: Hvad betyder forskellen på disse momsintervaller? Er det overhovedet din tid værd?

Først og fremmest har jeg lavet mellemregningerne, så du kan jo blot plotte dine tal ind. En lavere omsætning vil betyde en mindre forskel. Men nu til noget spændende:

Enhver virksomhed med et ønske om vækst, har helt klart beregnet sin break-even - altså hvad der minimum skal til, for at man går i nul på indtægter og udgifter. Men hvad med at kalkulere den øvre grænse for hvor meget din virksomheds økonomi kan klare før den simpelthen rammer den øvre grænse, hvor man ikke har flere penge til vækst? Dette er der ikke mange, som indregner. Men det kan være vigtigt, når man rejser funding for dermed at fortælle, hvornår man har brug for ny funding. Det er interessant for en investor, så han kan se hvor meget valuation virksomheden kan nå at tilegne sig før næste stadie. Det kan også bare være rart at kende den øvre grænse for vækst fordi man gerne vil have styr på tingene og ikke komme til at smide for mange penge efter markedsføring. Denne øvre grænse kaldes SGR (Self-sustainable growth rate). Når man rammer dette loft, har man enten brug for at rejse penge gennem lån eller equity. Hvis man altså vil vokse med højere fart end ens SGR, skal man gøre noget. Men der findes en anden løsning: nemlig at øge sin SGR gennem cashflow-optimering. Her spiller moms en potentiel rolle, hvis man ønsker.

Vi leger videre med halvårsmomsen, som gav 125.000kr i likviditet i gennemsnit i 5 måneder. Det er en difference på 62.500kr (125.000kr-62.500kr). Endvidere er der en difference i måneder på 1,5 (5-3,5). Det betyder at likviditetsfordelen for halvårsmoms versus kvartalsmoms er momsoverskud fra Q1, som med kvartalsmoms skulle afregnes primo juni, som som nu skal afregnes primo september. Q1-momsen er således forskellen, hvilket betyder 125.000kr (4 mio kr x 0,25 / 12 x 3 x 50%) i 3 måneder. På et helt år er fordelen således 125.000kr i 6 måneder.

Case: Virksomheden kan købe en kunde for 200kr i markedsføringsomkostning og tjener 200kr i dækningsbidrag på kunden (fx hvis man omsætter 400kr på kunden med vareforbrug på 200kr). Virksomheden har nået loftet for vækst grundet manglende likviditet.

Hvad går virksomheden glip af ved ikke at skifte til halvårsmoms?

125.000kr/200kr kundepris x 200kr dækningsbidrag x 6 måneder = 750.000kr. Dækningsbidrag (det dobbelte i omsætning). At gå glip af 1,5 mio kr i omsætning på et år svarer til at gå glip af 37,5% omsætningsvækst.

Såfremt virksomheden kun havde omsat for 1 million kroner om året, ville virksomheden gå glip af 187.500kr. i dækningsbidrag (Det dobbelte i omsætning). At gå glip af 375.000kr i omsætning på et år svarer til at gå glip af  37,5% omsætningsvækst.

Ikke nok med det, så kunne disse penge igen reinvesteres i ny vækst, og her kommer compound rate ind i billedet ligesom renters rente. Dette vil jeg dog ikke beregne, da et Excel-ark altid er taknemmeligt :-)

Så når I allesammen skriver, at det er bagateller og at den gængse iværksætter ikke kan få noget ud af mine tips, så siger I omvendt, at I ikke mener at 37,5% omsætningsvækst er væsentligt og at målgruppen af læserne ikke er folk med en årlig omsætning på 1 mio kroner. Jeg vil nu mene, at vi har mange iværksættere med en sådan omsætning. Uanset hvad du omsætter, så kan du med disse casetal øge din omsætning med 37,5% så længe at:

1. Du skifter fra kvartal til halvår

2. Du har overskudsmoms (mere salgsmoms end købsmoms)

3. At din forretning har brug for mere likviditet til at vækste og at der er en efterspørgsel i markedet, som gør, at du kan vækste

4. At du tjener momspengene trygt og sikkert hjem igen. Du skal kende din business-case 100% ellers risikerer du at afprøve markedsføring som ikke duer, og så har du brugt momspengene og risikerer at gå fallit

5. At dine casetal tilsvarer ovennævnte. Brug mellemregninger til at justere ind efter dine konkrete tal og se om slutresultatet er nok fordel til at du gider bruge tiden og pengene

Efter jeres feedback eller tavshed på denne kommentar, vil jeg indskrive det i min guide, så indholdet er endnu mere præcist og udtømmende. Har jeg regnefejl, så sig det rigtig gerne. Det skal være “perfekt” :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Jesper_nl   den 27-06-2018 kl. 09:56

Hej Andreas,

Hvad jeg skrev i går og skriver nu har ikke til hensigt at være nedladende. Og i øvrigt, ja jeg skrev forkert i forhold til indberetningsdatoen (kvartalsmoms indberettes 1. juni og ikke 1. maj)

Men jeg fastholder nu stadigvæk dit regneeksempel er talbedrag og decideret misvisende.

Du skriver likviditetsfordel! når man bruger ordet "fordel" er det fordi man har et bedre alternativ, og det er her kæden hopper af (for mit vedkommende i hvert fald)

Du skriver "kontra dét ikke at have moms"; og her starter, efter min opfattelse, dit bedrag. Det er jo ikke et brugbart alternativ at sammenligne cashflow relateret til moms med en situation hvor moms ikke findes – hvis en virksomhed leverer momspligtige ydelser/varer skal de afregne moms (længere er den ikke), derfor er det jeg postulerer; moms er en forretningsbetingelse ikke et likviditetsredskab! Og i forlængelse heraf er de eneste alternativer som giver mening at regne på; forskellige afregningsperioder.

Du skriver meget om fordelene ved halvårsafregning fremfor kvartalsafregning, og når jeg anvender tallene fra dit regneeksempel bliver ”fordelen” noget anderledes! (og effekterne knap så overdrevet)

For månederne april, maj og juni er der ingen fordel, momsen for de 3 måneder skal afregnes 1. september uanset om afregningsformen er på kvartals- eller halvårsbasis. Med andre ord; de 3 gange 83.333 kr. fra moms står på kontoen det samme antal dage.

For månederne januar, februar og marts er der en forskel, de 3 gange 83.333 kr. fra moms skal afregnes 1. september og ikke 1. juni. Med andre ord; i månederne juni, juli og august har du 250.000 kr. mere på kontoen ved halvårsafregning i forhold til kvartalsafregning. Renteeffekten (uden renters rente m.m.) ved 8 % er 5.000 kr., og det ud af en halvårlig omsætning på 2.000.000 og det vel at mærke i et eksempel helt uden momsbelagte udgifter.

Dernæst, noget du forbigår meget nemt, så er hele dit eksempel baseret på at cash flow fra omsætningen kommer ind på kontoen samme dag. Og det er her hele kernen ligger i, hvorfor moms er det sidste man kigger på rent likviditetsmæssigt. I en realistisk og virkelig verden betyder det langt mere for renteeffekten at mindske antallet af debitordage.

Nu ved jeg ikke hvor meget du ved om moms, men salgsmomsen er pligtig fra den dag du skriver fakturaen og ikke hvornår debitor betaler – det er et faktum man ikke rigtig kan gøre noget ved, og ja så skriver du i dit første indlæg, at man kan ligge omsætningen eksempelvis i starten af januar eller juli. Men her glemmer du (måske) dine kunder, for hvis virksomheden sælger til andre momsregistrerede virksomheder flytter du jo samtidig deres fradragsret til en efterfølgende periode, med andre ord; den fordel du skaber for dig selv medfører en tilsvarende ulempe hos kunden.

Afslutningsvis svar på din kommentar; 5.000 kr. i renteeffekt hvert halve år er en bagatel og de skaber ikke en omsætningsvækst på 37,5%. Faktisk mener jeg du vildleder når du overhovedet sammenligner de to ting – de har intet med hinanden at gøre.

Som en konstruktiv kommentar til dit indlæg, så mener jeg du skal droppe (eller i hvert fald nedtone) at snakke om likviditetsfordele og i stedet snakke om placering af overskudslikviditet, for den omsætningsvækst på 37,5% du snakker om, kan kun komme fra overskudslikviditeten og ikke fra forskelle i afregningsperioder.

Derudover ”keep it simple”. Du bruger mange linjer og mange fagudtryk på dine pointer – det kunne efter min mening sammenkoges til det halve uden dine konklusioner bliver svagere. Tror desværre mange læsere dropper at læse din kommentar når de ser hvor lang den er.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Mads Andreas Olesen   den 27-06-2018 kl. 10:47

Hej Jesper

Du skal stoppe med at kalde mine udregninger for bedrag og deslignende. Man kan være fagligt uenige, men det her er ikke viden, som jeg sælger og dermed har en eller anden fidus i at oppuste. Skulle du bruge et ord, som var passende for en debat, var det "at tage fejl", når det så er sagt, så tager jeg ikke fejl.

- At kalde moms en likviditetsfordel versus ikke-moms -

Hvis du har mere købsmoms end salgsmoms, så er din moms en ulempe. Det modsatte gælder, at mere salgsmoms end købsmoms betyder (alt andet lige) en likviditetsfordel. Moms som koncept kan variere mellem at være en fordel og en ulempe, og netop fordi jeg regner casen udfra at man har overskudsmoms, så er det på sin plads at skrive, at det i denne kontekst er en likviditetsfordel.

Men dette er jo bare ordkløveri, og hvis du har et konventionelt anerkendt fagord, som er anvendt indenfor revision, så tager jeg det gerne til mig. Jeg er ikke gift med ordet.

- 5.000 kr. i renteeffekt -

Du sammenligner æbler og pærer her. Hele mit grundargument til hvorfor man skal spekulere i likviditet, bygger på, at man kan bruge likviditeten til vækst - altså ikke til at trække renter. Når du nævner renteeffekten, så beskriver du prisen for at låne sig til likviditeten ude i byen med en rente på 8%. Her antager du, at den lille iværksætter faktisk overhovedet kan låne penge. Mange iværksættere kan ikke låne pengene i banken, for en selvskyldnerkaution uden at man kan pante noget, er mange gange ubrugeligt for banken. Ligeledes er det ikke alle, som kan få penge fra Business Angels eller sin rige onkel.

Hvis man kan låne pengene i sit ApS, så ville jeg da anbefale, at man gjorde det. Men for de der ikke lige har et alternativt, men som er knivskarp på sin business-case, ja de kan jo overveje at følge mine råd.

- "Omsætningsvækst på 37,5% kan kun komme fra overskudslikviditeten og ikke fra forskellige afregningsperioder" -

Forskellen ved at gå fra kvartalsmoms til halvårsmoms er jo netop det, der giver en ekstra overskudslikviditet (forudsat at man har mere salgsmoms end købsmoms).

Forhold dig nu bare til helheden i det jeg skriver, og lad være med at bøffe rundt i ordvalg. Det er meget tydeligt, at dér hvor jeg vil her, er at der en eventuel likviditetsfordel fra kvartal til halvår gør, at du kan købe mere vækst.

Er kommentaren brugbar? 1 1
Jesper_nl   den 27-06-2018 kl. 13:04

Hej igen Andreas,

Jeg er ked af du ikke finder mit ordvalg i debatten for passende – det tager jeg til efterretning og prøver at formulere mig anderledes.

Og jeg er i øvrigt helt på linje med dig i der ikke skal være tale om ordkløveri. Om selve ordet likviditetsforskel er det rette er egentlig også efter min mening irrelevant.

Når jeg skal forhold mig til helheden og den fordel du påstår der er ved at anvende halvårlig momsafregning fremfor kvartalsvis, så mener jeg stadig du har stærkt overdrevet effekten af netop det momsmæssige. Jeg mener stadig væksten på de 37,5% du omtaler i dine kommentarer (nærmest) intet har med moms at gøre, det er efter min opfattelse (nærmest) kun effekt af overskudslikviditet.

Opsummeret, jeg mener dine konklusioner er forkerte! og dermed vi er fagligt uenige.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Mads Andreas Olesen   den 27-06-2018 kl. 13:16

Hej Jesper

Du skriver "Jeg mener stadig væksten på de 37,5% du omtaler i dine kommentarer (nærmest) intet har med moms at gøre, det er efter min opfattelse (nærmest) kun effekt af overskudslikviditet."

Blot så du er indforstået med hvad mine indlæg går ud på: Jeg skriver en kavalkade af indlæg, som altsammen berør cashflow. Jeg berører alt fra betalingsbetingelser til Feriegodtgørelse til Moms og snarligt også udestående på debitorer - og meget mere. Alt har til hensigt at hjælpe på at skabe overskudslikviditet, som så kan reinvesteres i væksten i forretningen - eller måske kan pengene bruge til at lune lidt i måneder hvor omsætningen falder. Hvad man vil bruge overskudslikviditeten til afhænger vel af behov og temperament.

Emnet om MOMS er således med henblik på at give en overskudslikviditet, som så kan anvendes til fx vækst, som jeg særligt selv er optaget af.

Så jeg forvirres meget, når du skriver, at det ikke handler om momsintervallet men snarere overskudslikviditet. For mig er MOMS én blandt flere midler til at nå målet, som er overskudslikviditet.

Er kommentaren brugbar? 1 1
Jesper_nl   den 27-06-2018 kl. 14:24

Hej igen,

Jeg er helt med på hvad du gerne vil. Det jeg påstår er, at moms kun kan skabe overskudslikviditet i et meget begrænset omfang.

Hvis man er momspligtig skal man afregne salgsmoms, og ja det medfører overskudslikviditet. Men det er ikke noget man skaber eller kan gøre noget ved - det er en grundlæggende betingelse for at drive virksomhed i DK. Så at sammenligne med en situation hvor man ikke er momspligtig giver (i min verden) ikke mening, for det kommer aldrig til at ske! enten er man momspligtig med de fordele/ulemper som følger med eller også er man ikke. Man har ikke indflydelse på det faktum. Sagt med andre ord, den overskudslikviditet som du beregner i dit eksempel, er der som følge af dansk/europæisk momslovgivning og du har ingen indflydelse på om den er der eller ej.

Jeg anderkender at der kan skabes en ekstra overskudslikviditet ved, at anvende halvårsafregning fremfor kvartalsvis. Men jeg mener effekten (fra min udregning; 250.000 indestående i 3 måneder) er relativt lille og man som start-up skal fokusere andetsteds.

Om vi er enige eller ej, så er ovenstående mine synspunkter. Jeg anfægter på ingen måde din ret til at mene anderledes.

I øvrigt vil jeg se frem til dit næste indlæg omkring likviditetsbinding i debitorer. Der vil vi med stor sandsynlighed være (mere) enige ;)

Er kommentaren brugbar? 2 0
Mads Andreas Olesen   den 27-06-2018 kl. 17:18

Hej Jesper

Det var sørens som du bliver ved med at hænge dig i, at jeg i starten af mit regnestykke begynder med at illustrere hvad moms gør for forretningen. Uanset om moms er en forudsætning for at drive virksomhed (for de fleste), så er det ganske pædagogisk at illustrere betydningen af denne overskudslikviditet (eller underskud, hvis man har mere købsmoms).

Vi lukker den her og jeg opdaterer indlægget med udpenslinger og 7 milliarder disclaimers, for gud forbyde at man nævner noget, som er indlysende.

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Om denne blog


Få besked når Mads Andreas skriver


Om Mads Andreas Olesen

Mads Andreas Olesen er Kommerciel Direktør og Partner i energiselskabet Blue Energy.

Blue Energy er oppe imod store selskaber med milliardkapital - deriblandt Dong, Syd Energi og SEAS. Mads har derfor erfaring med at slås i et blodrødt marked.

Mads er desuden iblandt Berlingske Talent 100 som årets yngste, kåret til Årets Unge Håb af Ivækst og den historisk yngste direktør i elmarkedet.

I Januar 2016 underskrev Blue Energy en kontrakt med TDC, som gjorde, at Blue Energy også kunne kalde sig et teleselskab på bredbånd og fastnet.

I udgangen af 2017 blev Blue Energy godkendt af Finanstilsynet som Forsikringsagent.

Mads deler erfaring og tanker om vækst, ledelse og forretningsudvikling.

Mads blogger endvidere også på sin egen blog

 


Seneste kommentarer