Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Louise Lamberth Undgå 9 faldgruber, når du skriver SEO-tekster

Undgå 9 faldgruber, når du skriver SEO-tekster

87 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 October 2026

Siden 2008 har jeg skrevet SEO-tekster og rådgivet kunder, der skriver SEO-teksterne selv.

Her er de fejl, mine kunder oftest gør, når de selv laver SEO.

Gør du mon nogen af dem? Så er det en god ide at stoppe. 

SEO-fejl 1: Du gætter dig til søgeordene

Selvfølgelig kan du bruge dine kunders - og dit eget - ordvalg som inspiration.

Men det er ikke nok. Du skal bruge et SEO-program til at vælge søgeordene.

Det rigtige primære søgeord - eller søgeordsudtryk - vælger du efter afvejning af:

Search intent, søgeordsvolumen og konkurrence.

1. Search intent: Hvis du vil skrive en salgstekst, skal du vælge søgeord, som folk bruger, når de vil købe noget - commercial intent.
Hvis du vil skrive et blogindlæg, skal du vælge søgeord, som folk bruger, når de søger information - informative intent.
Du kan bruge Asked Once, hvis du er i tvivl.

2. Søgeordsvolumen: Hvor mange der søger på ordet eller udtrykket

Der skal selvfølgelig være et vist antal søgninger på nettet, for at det er umagen værd at skrive en SEO-tekst.

Der er ikke meget ved at ligge højt på ord, som ingen bruger på nettet. 
Men hvor mange søgninger der skal være, afhænger selvfølgelig af dit marked. Det afhænger også af, om SEO-teksten skal tiltrække trafik og salg direkte eller "bare" støtte andre SEO-tekster i en topic cluster. 

Så galt kan det gå:

Som tekstforfatter havde jeg engang en kunde, som jeg foreslog at arbejde med SEO. Så sagde hun: »Men jeg ligger jo allerede nr. 1 på "hypnoterapeut i Korsør".«

(Eksemplet er let omskrevet, da jeg ikke vil hænge nogen ud). Jeg skulle hilse fra Google og sige, at det ikke er et af de udtryk, mange søger efter. Så måske kunne der være grund til at overveje et søgeordsudtryk med LIDT større volumen ...

3. Konkurrence: Samtidig må du ikke bare tage det ord, der har allerflest søgninger. Meget tit vil konkurrencen om det ord også være alt for høj. Så kan du måske nøjes med et ord med færre søgninger og lavere konkurrence. 

SEO-fejl 2: Du tror, at SEO handler om én SEO-tekst

Det er her, man for alvor kan komme i tvivl.

For hvis din SEO-tekst er både bedre og længere end konkurrentens, hvorfor ranker den så ikke?

Men SEO er et samspil af utrolig mange faktorer.

Nogle vigtige SEO-faktorer:

  • Teknisk SEO
  • Hjemmesidens opbygning: Er der topical clusters, der dækker emnet fra forskellige vinkler og med forskellige søgeord?
  • Backlinks fra stærke og relevante hjemmesider.


SEO-fejl 3: Du blander salgstekst og blogindlæg
 

Rigtig mange går i stå, når de skriver salgstekst - og slår over i blogindlæg.

Teksten slutter måske med "10 gode råd til at gøre det selv" i stedet for at kontakte virksomheden.

Det er forvirrende at læse sådan en SEO-tekst.

Men det skader også læserens lyst til at kontakte dig. For du har jo lige sagt, at man kan gøre det hele selv!


Derfor skal du huske:

  • Salgstekster skal optimeres til kommerciel søgeintention, og de skal sælge direkte.
  • Blogindlæg skal optimeres til informativ søgeintention. De skal vejlede og sælge indirekte.

SEO-fejl 4: Du glemmer intern linkbuilding

Det er meget typisk, men det er en skam.

De interne links skaber flere klik, så folk får set mere af din hjemmeside. Det er godt for både salg og SEO.

En anden typisk fejl i intern linkbuilding er, at links bliver bygget på de forkerte ankertekster.

SEO-fejl 5: Du skriver for at skrive – eller lader AI skrive alt

Du kan sagtens få AI til at hjælpe med tekstarbejdet.

Men AI bør ikke skrive ALT. 

Du risikerer at få en stak SEO-tekster, der ligner alle de andre på nettet. Bare med mere fluff og fyld og mindre troværdighed og personlighed.

Når du bruger AI til tekst, skal du være MINDST lige så kritisk, som hvis du havde hyret en menneskelig SEO-tekstforfatter.

Jeg skriver selv mine SEO-tekster. AI hjælper mig med struktur, ideer og indfangning af de værste slåfejl.

SEO-fejl 6: Du tror, alt handler om AI

Og den er helt gal.

AI er godt nok en stor forandring. 

Claude, Gemini og ChatGPT er blevet populære i en lynende fart - og AI Overviews stjæler meget af den trafik, der før gik til hjemmesider.

Men Google er stadig en enorm kilde til trafik og salg. 

Samtidig har SEO-tekstforfattere altid arbejdet med mange af de metoder, vi nu bruger, for at vores kunder kan blive nævnt af AI-platforme og i AI Overviews.

Du skal altså ikke lave alt dit SEO-arbejde om efter AI, og du skal slet ikke opgive SEO på grund af AI. 

SEO-fejl 7: Du glemmer gode backlinks

Og det er en stor fejl! Backlinks er meget vigtige for din SEO-optur. De skal komme fra relevante, troværdige og SEO-stærke hjemmesider, gerne fra din egen branche.

SEO-fejl 8: Du tror, at SEO er nok

Det er faktisk muligt at lave fantastisk SEO ... og floppe alligevel. Det sker, hvis SEO-teksterne ikke tiltaler de kunder, du vil have. Det kan også ske, hvis teksternes tone of voice varierer meget.

Det er vigtigt, at dine SEO-tekster og hele virksomhedens visuelle udtryk er tilpasset den rigtige målgruppe.

Det er derfor, jeg bruger BuyLogic-metoden til at rådgive kunderne om branding og skrive SEO-tekster, der matcher de kunder, de vil have.

SEO-fejl 9: Du tror, at SEO-succes kommer fra dag til dag

Du har skrevet en god SEO-tekst, publiceret den, og nu venter du spændt på at se din hjemmeside stige i søgeresultaterne. 

Men der sker slet ikke så meget, som du havde håbet. 

Det kan da selvfølgelig betyde, at dit SEO-arbejde er dårligt.

Men det kan sandelig også være, at summen af dit samlede SEO-arbejde bare ikke er høj nok. Endnu!

God skrivelyst.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Louise skriver Skriv dig op