Er du soloselvstændig uden ansatte? Så lad det fremgå klart af hjemmesiden – ellers forvirrer du kunderne.
Der er en ting, jeg længe har haft lyst til at spørge mange af jer ejere af enkeltmandsvirksomheder om. Og ja – det er JER solister uden ansatte, jeg henvender mig til her. Hvorfor skriver I VI, HAN eller HUN og ikke JEG på virksomhedens hjemmeside?
Forklædt som forretningskæde
Mange soloselvstændige skriver endda stadig VI på hjemmesiden selv efter flere års vellykket overlevelse på markedet. Men hvorfor gør I – jeg mener, hvorfor gør DU det? Og hvorfor ikke JEG? Altså, hvorfor forvirrer du, I eller De kunderne, lige så meget som jeg lige nu prøver at forvirre Dem eller dig? Hvad handler artiklen om? Hvem ejer virksomheden? Hvad snakker jeg om, og hvor skal vi hen, du?
Jo, for resten: Skriv jeg – det er klar kommunikation.
Jeg ejer – jeg ejer og driver – manden bag virksomheden er mig, Frederik – eller hvad du nu synes. Det må du selv om. Bare du ikke lader kunderne tro, at du er en enkeltmandsvirksomhed, der har forklædt sig som en større forretningskæde – eller bare har et akut tilfælde af personlighedsspaltning.
Nej tak, Rasmus!
Mens jeg skriver, hører min datter Rasmus Seebach for fulde hammer. Seebach er en mand, der lever, ånder og hver eneste morgen står ud af sengen med en eneste mission: at lokke så mange danskere som overhovedet muligt med sig til drømmeland.
Men det er ikke ufarligt at rejse med ham. For eksempel synger troubadouren, at han vil springe ud uden faldskærm - og hvis jeg springer med, vil han tilmed gribe mig!!
Lad det være sagt straks: Jeg siger nej til det tilbud. Uden tøven. Jeg skal ingen steder med Seebach!
Jeg er nemlig ikke særlig modig. Jeg var nervøs, da jeg skrev mit første blogindlæg. Det gav et sug i maven, da jeg opdagede, at min webmaster faktisk havde lagt min lille virksomheds hjemmeside online. Jeg var på nettet! Som selvstændig tekstforfatter og korrekturlæser! Hvad troede jeg lige, jeg bildte mig ind!
Og mellem os: Jeg kan stadig få hjertebanken, før jeg poster et særlig flabet blogindlæg. Faktisk bliver det jo læst af mennesker i hundredvis, der sætter al deres energi ind på at jagte kommafejl! Eller måske ikke. Eller sandsynligvis overhovedet slet ikke på nogen som helst tænkelig måde whatsoever überhaupt. Men alligevel!
Alligevel bilder jeg mig stadig noget ind. Og hvis jeg skal hoppe uden faldskærm, vil jeg hellere gøre det selv, end jeg vil bede Seebach om hjælp. Så der står stadig jeg på Tekstfokus’ hjemmeside.
Så tilbage til pointen: Skriv jeg på hjemmesiden.
Når du er enkeltmand, afhænger dit salg af, om du kan skabe troværdighed om din person.
Så når du først har skrevet JEG, kan du jo skrive om alle de fordele, der er ved at handle med DIG.
Det kunne være: kort kommandovej, ensartet kvalitet og troværdighed. Når du refererer til opgaver, du har løst, ved kunden, at hvis han bestiller arbejde i din virksomhed, bliver opgaven faktisk løst af DIG - ikke af en anden, der måske gør det helt anderledes.
Hvis du handler med produkter, ved kunden, at DU tager imod bestillingen og sørger for, at varen bliver afsendt.
Faktisk er det også meget lettere at holde en deadline, hvis man selv har aftalt den, end hvis chefen står bag aftalen. Den har kunderne nok også regnet ud.
Ja, det er faktisk stadig MIG, der snakker
Ja, jeg indrømmer: Som tekstforfatter har jeg også i nogle enkelte tilfælde skrevet ”han” på en kundes hjemmeside. I nogle tilfælde, fordi kunden specifikt gav udtryk for det ønske – en enkelt gang, fordi det passede ind i en velovervejet sproglig stil, som var særegen for den virksomhed.
Jeg vil også mene, at du kan skrive vi, hvis du ofte benytter dig af freelancere – faktisk kan det ligefrem være oplagt at informere kunden om, at det ikke nødvendigvis er dig selv, der løser opgaven.
Men altså: Som hovedregel kan du roligt skrive jeg, hvis du ejer en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte og faste freelancere.
Derfor står der som sagt også jeg på Tekstfokus’ hjemmeside – og derfor er der indtil flere billeder af mit ego. Og derfor siger jeg nej tak til Seebachs generøse tilbud om at gribe mig, selvom jeg ikke har nogen faldskærm. Det har han jo alligevel heller ikke.
Og sådan er det jo: Du har ingen faldskærm (bortset fra dine forsikringer og din ægtefælles eventuelle indkomst). Ingen ord kan skjule, at du ejer en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte.
Du ved det, kunderne finder ud af det in no time, når de gennemser hjemmesiden. OG: I virkeligheden er du jo ret stolt af det. Ikke?
Så skriv jeg – og tilføj, at du har et godt netværk i branchen, hvis det ellers er rigtigt.
Så lander hjemmesidens salgsbudskaber meget bedre.
God