Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Tænk stort i din lille virksomhed

3.026 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 April 2012

Jeg har skrevet om det før, men får det hele tiden bekræftet i min daglige gang i store virksomheder:

Brug for guds skyld de fordele, der er ved at være en lille virksomhed!

Når jeg arbejder med en stor virksomhed, så er der flere områder der stikker ud, hvor den store virksomhed har masser af udfordringer, hvor du som lille virksomhed kan sparke r..

  • Jeg oplever tit store udfordringer med at kommunikere fra ledelse og ned i leddene til mellemledere og medarbejdere. Hallo – hvis det kun er dig og et par andre, så er det jo ikke svært.
  • Er der flere afdelinger inden for samme område, for eksempel marketing, så går der let ”office policy” i hvem der gør hvad, og resultatet er forvirring over ejerskab af de forskellige projekter. For solo-entreprenøren eller den lille virksomhed er der ikke fine fornemmelser over ejerskabet – tingene skal laves, og du har mulighed for at tage beslutningerne her og nu.
  • For at styre en stor virksomhed er det nødvendigt med procedurer der kan sætte rammerne for hvordan projekter kører. Det fører ind i mellem til lidt for rigide systemer der er svære at navigere i. Den værste konsekvens er at det nogle gange er lettere at lade være med at nytænke fordi proceduren for det er alt for bøvlet. Det sker heldigvis ikke så let for den lille virksomhed – det der kan stoppe dig, er mange gange dig selv, og er energien der, så er det bare ud over stepperne. Det fratager ikke den lille virksomhed for at have nogle ordentlige procedurer for hvordan arbejdet foregår, men der er mulighed for langt større fleksibilitet.
  • Er du en stor virksomhed, er der mange interessenter der skal godkende og have indflydelse på det endelige produkt. Det kan føre til handlingslammelse og forvirring, og ting tager utrolig lang tid. Er du en lille virksomhed, så kan du navigere lynhurtigt og få ting gjort i et tempo der langt overgår mastodonterne.
  • Med mindre man virkelig forsømmer sit job, så ruller lønnen ind hver måned selv om man kun performer middelmådigt i en større biks. Er man selvstændig, så er incitamentet større til at yde det bedste man har i sig, hvilket er noget mere tilfredsstillende, synes jeg
  • Og listen fortsætter – hvis du selv har været ansat i en stor virksomhed, så kan du sikkert tilføje adskillige punkter.

Selvfølgelig er der mange velfungerende store virksomheder med masser af nytænkning og kreativitet, men jeg ser mange steder indtil flere af de symptomer jeg beskriver ovenfor.

Derfor kan man tænke lidt over om man helst vil være et lille tandhjul i en stor maskine, eller om man vil være et stort tandhjul i en mindre maskine. Hvad siger du - stort eller lille tandhjul?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op