Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Sig det kun, hvis du mener det

1.709 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 October 2011

Jeg skrev for noget tid siden en klumme her på Amino om en smart måde du kan komme i tættere kontakt med dine nyhedsbrevslæsere på. Det går i korteste version ud på, at du i din bekræftelsesmail inkluderer et par linjer, hvor du beder nyhedsbrevsmodtageren om at svare på mailen og fortælle om et område, hvor de har udfordringer. Du kan læse mere om det her i Lyver dine kunder?

Ideen er selvfølgelig, at du beder sine læsere om at fortælle om noget, der er relevant for det, du beskæftiger dig med, og mest af alt er fidusen, at du får mulighed for at komme i direkte dialog med dine læsere.

Jeg fik en mail forleden hvor kæden hoppede helt af, så den vil jeg gerne dele med dig.

Mailen kom fra en dygtig amerikansk blogger, der skriver om blogging og sociale medier. Hun benyttede en variation af metoden, som gik cirka sådan her:

Hej Lise

Du har nu modtaget mit nyhedsbrev i x antal måneder, og jeg føler at du på en måde kender mig, men jeg kender jo slet ikke dig. Så hvem er du? Ja, skriv til mig og fortæl mig om dine drømme, udfordringer og det, du arbejder med. Jeg glæder mig til at høre fra dig.  Kærlig hilsen xxx

Så vidt så godt, ikke? Faktisk meget sympatisk - man tænker "fedt", her er der hul igennem og en, der virkelig interesserer sig for sine læsere.

Men så var det at et lille PS. fik kæden til at hoppe af for mig:

PS: Som du sikkert kan forstå, får jeg rigtig mange e-mails hver dag, så hvis du ikke hører fra mig, så hører du fra min assistent xxx som hjælper mig....

Hva' be ha`r?

Der gik mailen direkte fra at være relevant og vedkommende for mig over til at være upersonlig og grænsende til flabet. Jeg følte, jeg var blevet lovet noget, der ikke blev leveret, og det tror jeg, er en stor fejl. Hvis den arme kvinde modtager 1000-vis af mails hver dag, så kan jeg godt forstå, at hun ikke kan svare dem alle, men så skal hun nok bare lade være med at love det.

Jeg bruger selv metoden med at stille et spørgsmål ved tilmeldingen til nyhedsbrevet, og selvom det selvfølgelig ikke er alle, der svarer, så har jeg en rigtig god snak med dem, der skriver tilbage, og jeg har fået nogle rigtig gode ideer til blogindlæg ud af det.

Er der nogle af jer, der har prøvet metoden af med at gå i direkte dialog, og hvordan har resultatet været?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op