Nogle steder har krisen ikke været nok ...

Jeg må indrømme at jeg var lidt rystet. I går talte jeg med en leder af en afdeling som fortalte hvor svært det var at motivere medarbejderne. Til hvad? - ja blot at gøre en fornuftig indsats, kæmpe lidt, tænke lidt ud af boksen, give den en skalle - ikke noget vanvittigt krævende. Hun frygtede for deres job - for det var oplagt at hvis de ikke løftede opgaven på sigt, var der nok nogle andre der ville. I Irland, Polen eller Østen.

Og hvornår kommer så det wake-up-call ...? Forhåbentlig før de lukker afdelingen - ellers er det jo lidt sent. Hvornår fatter vi hvilken vej verden går? Det gælder om at få den oplevelse før det er for sent og vores job er fløjet østover. 

I sidste uge arbejdede jeg med en produktionsvirksomhed i samme by. De var del af en amerikansk koncern - hvor der selvfølgelig var nøgletal på alt. Derfor kunne de se præcis hvilke nøgletal der var på produktionen i Irland og Indien, som var deres direkte konkurrenter. De manglede ikke noget wake-up-call, skal jeg hilse at sige. Og de evnede at holde produktion og arbejdspladser i Danmark ved at være ekstremt dygtige til at effektivisere med 2-cifrede procentsatser hvert år ...!

Pointen:

a) der skal et wake-up-call til alle  

b) man kan effektivisere langt mere end man tror - og evner vi det, har vi faktisk en chance