Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Tune Hein fra tunehein.dk Problemer kommer ikke af ledelse, men af ikke-ledelse...

Problemer kommer ikke af ledelse, men af ikke-ledelse...

2.948 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 November 2010

Mange ledere gør sig store anstrengelser for at lytte, inddrage og være åben. Mange lægger også stor vægt på at lade medarbejderne selv komme på banen og organisere deres arbejde. Og mange ledere synes det er både nemt og bekvemt hvis folk klarer sig selv...

MEN i denne iver for ikke at overstyre ligger samtidig faldgruben -– i at understyre. I at lytte, men ikke beslutte. I at lade den stærkeste vinde. I at lade konflikterne løbe. I at lade kaos herske. I at lade ting være uafklarede. Og i at være for langt fra til at opdage at man er for langt fra...

Det hedder Non-ledelse og det kommer der ikke noget godt ud af. Frustrationer bygger sig op. Der er altid mål på tingene – men hver medarbejder har sin egen fortolkning af retning, strategi og prioritet. Det giver masser af kampe i dagligdagen, mellem medarbejderne, om hvis fortolkning der er den rigtige – og det er rent ud sagt spild af tid. God energi brændes af indadtil i stedet for at rette sig i et fælles fokus mod kunderne.

Den samme konsekvens gør sig gældende på organiseringen. Hvem gør hvad og hvordan? Ofte blander alle sig i alt, med frustrationer og spildtid til følge. Lederen organiserer ikke. Der er kaos i arbejdsdelingen og ansvaret, mens processerne er uklare.

Der er skrevet meget om ledelse – og ledelse på mange måder. Men de største problemer jeg træffer er ikke pga. ledelse – de er pga. ikke-ledelse.

Non-ledelse er, at ikke tage ansvar. At lade problemerne glide af eller videre - som vand på en gås. Men en leder skal ikke være en gås - ledere skal tage ansvar.

Ledelse forudsætter selvfølgelig indsigt og indføling - ellers kan man jo ikke vælge den rette ageren og tiltag. Men ledelse ER ikke indsigt og indføling - det er blot en forudsætning for at udøve god ledelse. Ledelse er nemlig det der kommer efter - indsatsen. Hvad du gør ved det du har set. Man udøver ledelse. Det rimer på handlekraft. Det rimer på at tage ansvar.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Tune skriver Skriv dig op