Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Iværksætter i DK vs. DE

4.545 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 June 2015

Kære læser,

Jeg har været iværksætter 4 år i Danmark og 4 år i Tyskland. Jeg flyttede tilbage til Danmark sidste år for at give den max gas med min sexshop winkwink.dk og jeg kan se tilbage på en interessant periode i mit iværksætterliv, hvor jeg prøvede at udfordre mig selv både personligt og arbejdsmæssigt da mange ting er anderledes i Tyskland sammenlignet med Danmark.  Derfor vil jeg i dette første afsnit af denne miniserie om DK vs DE fortælle om min start i Tyskland som iværksætter og hvilke udfordringer man kan løbe ind i.

 

Vi skruer lige tiden tilbage til 2010

Tilbage i 2010 vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle give mig til udover min lille virksomhed. Jeg var året inden blevet færdig med gymnasium og mine forældre ville rigtig gerne have mig til at tage en videregående uddannelse. Dog har jeg aldrig været super god i skolen og jeg følte ikke der var en uddannelse der passede til mig da der jo ikke rigtig findes en uddannelse som er til iværksættere(i min optik). 

Så efter lang tids søgning fandt jeg en videregående uddannelse i Tyskland, Flensburg og tænkte at det kunne være interessant at prøve da man fik en business uddannelse samtidig med at man fik indblik i det tyske marked. Jeg flyttede i august 2010 til Flensburg, fandt en lejlighed og var klar til at bygge videre på min virksomhed og uddannalse. Det viste sig desværre hurtigt at uddannelsen ikke var mig og jeg droppede ud og så stod den altså på fuldtidsiværksætteri medmindre jeg fandt et job eller andet at give mig til.

 

Oprettelse af min tyske virksomhed

Da jeg besluttede at gå fuldtid med iværksætteri skulle jeg have oprettet min tyske virksomhed. Hele processen var lidt anderledes end i Danmark da man også tilbage i 2010 kunne oprette sin virksomhed online i Danmark, hvilket gjorde og stadigvæk gøre det hele utroligt let.

I Tyskland skulle jeg derimod ned på rådhuset og registrere min enkeltmandsvirksomhed(persongewerbe), hvilket er lidt mere omstændigt, men det er ikke være end at man skal udfylde et dokument og fortælle hvad man har tænkt sig at lave. Det kostede 25 euro for mig, så det var ikke gjaldt selvom det er gratis i Danmark at oprette enkeltmandsvirksomhed.

Hvis du derimod skal have oprette et selskab i Tyskland fx et GmbH skal man have fat i en advokat/revisor eller lignende som de fleste også gør i Danmark når de skal have oprette et ApS. I Tyskland kan man også oprette UG som er det samme som IVS. Jeg valgte en enkeltmandsvirksomhed på daværende tidspunkt da det virkede mest overkommeligt både opstartsgebyr og løbende udgifter forbundet med regnskab, bogføring, lov osv.

Efter jeg havde været på rådhuset fik jeg mit Steuer nummer(skatte nummer) og efterfølgende skulle jeg så ned på Finanzamt(svarende til skat) og få et Umsatzsteuer-ID(Moms nummer/Cvr. nummer). Herefter gik jeg i gang med at benytte mit tyske firma på samme måde som da jeg havde mit danske firma et par måneder inden.

Hele processen var 1-2 måneder fra første registrering til at jeg havde alt hvad jeg skulle bruge for at benytte mit firma. Det lyder måske af lang tid men det skyldes at når man ønsker at sælge uden for den tyske grænse skal man have et Umsatzstuer-ID og det tager et par uger at få. Nu er det nogle år siden så dan kan være der er meget der har ændret sig siden så der taget forbehold da det er min egen oplevelse med oprettelse af firma. 

 

Fordele og ulemper med opstart i Tyskland

Som dansker med en tysk virksomhed har du en række fordele og ulemper alt efter hvad du laver. I min tid i Tyskland var det meste af mit arbejde fra Tyskland til Danmark og det gjorde fx at jeg havde lavere omkostninger i flere sammenhænge. Fx husleje, medarbejdere, diverse osv.

Rigtig mange af mine webshop kunder var også glade for at de kunne få fakturer uden moms da det var mellem 2 EU lande. Det gjorde at de ikke skulle have ligeså mange penge ude og svæve. Derudover var der selvfølgelig også en række ulemper. Fx har jeg flere gange at blive fravalgt da firmaet ikke var dansk. Der var nogle som fandt det lidt mistænksomt at der sad denne dansker ved grænsen og ville lave hjemmesisde. Så virkede det mere nærliggende at vælge et bureau der var I Aarhus eller KBH.

 En anden udfordring jeg mødte var fx at jeg ejede en webshop og jeg kunne ikke få en Dankort aftale da mit firma var tysk. Jeg oplevede også problemer med at have tysk firma der solgte til det danske marked i forhold til leverandøraftaler rigtig mange større virksomheder har et firma der er ansvarlig for distrubitionen for et land og det konflikter med at firmaet er registreret i Tyskland man sælges til Danmark og så var man nødt til at være kreativ for at løse disse udfordringer.

Jeg har været lidt skuffet over iværksættermiljøet i Flensburg. Byen er på størrelse med Aalborg men der var ikke meget iværksættermiljø at finde. For mit vedkommende har det ikke gavnet mit netværk helt vildt, da jeg i meget højere grad oplever iværksætterkulturen herhjemme. Jeg har dog stadig mødt nogle  stykker, herunder en tysker, som jeg sideløbende har udviklet et venskab med. Derudover arbejder han for mig og hjalp i sin tid også med at vækste MagentoXperten.  Dog skal det siges at iværksætter miljøet i fx Berlin, Hamburg, München skulle være virkelig godt så det er til at finde. 

Så overordnet har der været nogle store økonomiske fordele både personligt og arbejdsmæssigt, men jeg har også mødt en del udfordringer. Det er også vigtigt at nævne at jeg forsøgte at rulle Magentoxperten ud i Tyskland men at jeg opgav dette ret hurtigt da det krævede et større setup da man i Tyskland er mere konservativ i forhold til fx valg af webbureau hvor man ikke ser mange unge webbureauer ligesom i Danmark. Så det gjorde at jeg kun fik lavet en håndfuld webshops til det tyske marked hvilket var lidt ærgeligt.

Det var første afsnit i min serie om at starte og drive virksomhed i Tyskland. Næste afsnit vil være om ansættelse og vækst i Tyskland.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kristoffer skriver Skriv dig op