Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Har du overvejet et kooperativ?

2.118 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 February 2013

Som iværksættere har vi typisk været igennem flere års tanke- og udviklingsarbejde, før vi vover pelsen, og får trykt det første visitkort. Undervejs har vi været nødt til at holde tæt, for ikke at miste ”the million $ idea” til en eller anden, med lidt for store ører. Højest har vi luftet tankerne i vores private netværk, og her har vi mødt den typisk danske skepsis og medfølgende overbærenhed, der i bund og grund kommer af, at disse mennesker ikke ønsker for os, at vi skal knække nakken på forfløjne idéer.


Men nu står vi der, med vores nytrykte visitkort og revolutionerende idé, og har købt standplads på den lokale iværksætter messe. Skjorten er strøget og smilet går fra A til Z, mens vi håååååber på, at verden vil opdage vores idé blandt 431 andre visitkort/skjorter/A-Z smil

 – og så er din idé måske allerede bagud på point…


-

Ingen anno 2013 kan være i tvivl om, at ”netværk” i høj grad kan betyde forskellen på succes og fiasko. Alligevel starter danske iværksættere næsten altid ”alene”, og er det ikke DUMT?

Det kræver kun en smule matematisk forståelse at indse, at havde I været to om jeres iværksætterdrøm, ville I også have fordoblet jeres netværk fra dag 1. Havde i været endnu flere, ville idéen praktisk taget have været selvbåren, og samtidig ville de skarpeste sving på jeres vej være forsvundet – simpelthen fordi kollektiv erfaring nu en gang er en god læremester.

-

Jeg er sikker på, en samfundsforsker kunne redegøre for en hel masse strukturelle årsager til, at vi danskere i dag foretrækker enkeltmandsvirksomheden. Spørger du i stedet en historiker, vil han ryste på hovedet af tendensen og påpege, at starten på Danmarks relative velstand primært blev grundlagt på kooperativer – altså et samarbejde mellem ligesindede interessenter.

I modsætning til, hvad mange måske vil tro, er kooperativer altså ikke et levn fra socialistiske tankestrømme, der hører hjemme i det tidligere sovjetunionen eller i kommunist Kina.

Rigtig mange af Danmarks helt store virksomheder indenfor dagligvare-, el-, varme- og vandforsyning, forsikring, finansiering og boligområdet blev startet som kooperativer. De bedst kendte er andelsbevægelserne, men i det hele taget er der en række selskabsformer som burde være vildt attraktive for iværksættere.

Styrkerne er nemlig til at få øje på;

1)    Idégrundlaget vil i højere grad være afluset for fejl.

2)    Finansiering er ulig meget lettere, hvis I er to eller flere til at bære byrden.

3)    Knowhow og netværk vil være ligefremt proportionalt med antallet af grundlæggere.

4)    Mulighederne for ”teambuilding” som debatteret af Toke Kruse andetsteds på Amino, vil være på plads fra dag 1.

Bortset fra, at overskuddet skal deles, er svaghederne imidlertid få. Eneste forudsætning er tillid + en klar strategi, som alle kan være enige om, men disse problemstillinger melder sig alligevel, den dag virksomheden skal ekspandere.

-

Måske er det også på tide at netop vi iværksættere – landets virkelige nyskabende entreprenører – i langt større grad forsøger os med denne helt nye (gamle) virksomhedsform?

Bonusinfo:

1)    Visse banker ser med lidt mildere øjne på kooperativer end på typiske enkeltmands start-up’ere.

2)    Med begrundelsen at “kooperativer minder det internationale samfund om, at det er muligt at forene stærk økonomi med social ansvarlighed.” udnævnte FN 2012 til International Year of Cooperatives

3)    Der kan læses meget mere om kooperativer på Wiki: http://da.wikipedia.org/wiki/Kooperativ

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mogens skriver Skriv dig op