Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs KommunikationsBlog Praxis - spil dig til en strategi!

Praxis - spil dig til en strategi!

904 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 June 2017

Ideen om at udvikle et kommunikationsstrategisk værktøj opstod, da jeg havde arbejdet som selvstændig konsulent i noget tid. Ret hurtigt begyndte jeg at kunne se et mønster i de opgaver, jeg blev præsenteret for i mit konsulentarbejde. Nok var opgaverne forskellige, men de bundede i den samme problemstilling: Enten manglede der en (kommunikations)strategi, eller også var den der, men blev ikke brugt. Organisationerne kom derfor til at arbejdede efter øverst-i-bunken-princippet, hvor det, der sendes ud, afhænger af, hvilke opgaver der lander på skrivebordet. Det resulterer som oftest i ”usynlig” kommunikation eller i værste fald ufrivillig antibranding!

Praxis spil jer til en strategi

Årsagen til det manglende strategiske overblik er efter min bedste vurdering et meget højt arbejdstempo i rigtig mange brancher. Jeg har tidligere selv været ansat som kommunikationsansvarlig for store offentlige anlægsprojekter og ved derfor, hvor hurtigt overblikket kan fortone sig i den rivende strøm af opgaver, hvis ikke milepæle og evalueringsfaktorer bliver udpeget og anvendt systematisk.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her

Det taler heller ikke til strategiens favør, at det tager tid at udforme en strategisk platform, og tvivlen kan let indhente en: Hvordan kommer vi bedst frem til den effektive strategi, hvad skal med og hvad skal ikke med? Derfor bliver opgaven glemt eller lagt til side til fordel for mere presserende opgaver.

I store organisationer er der langt de fleste steder fokus på betydningen af at arbejde strategisk. Her er udfordringen altså ikke at udvikle strategien men at efterleve den i praksis.

Mange organisationer gennemgår 3 trin, når de arbejder med strategi:

1) Strategien udvikles 2) den godkendes og 3) sendes ud i organisationen.

”Værsgo – implementer!” kommer det topmotiveret fra ledelsen (dem der har skrevet strategien), mens afdelingerne bliver lidt fjerne i blikket (opgaven kommer oven i alt det andet, der skal nås) – og så sker der ikke mere. Filmen knækker altså, så vidt jeg kan vurdere, fordi ejerskabet ikke gives videre. Ledelsen og mellemlederne glemmer at have fokus på, at strategien skal ”oversættes”, så den giver mening og bliver forståelig for dem, der skal stå for udførelsen i praksis.   

Selvom de to situationer – at udarbejde eller implementere en strategi - i udgangspunktet er forskellige, så er elementerne i forhold til scoping dvs. afgrænsning, kommunikation, involvering og forankring de samme, hvilket har gjort det muligt at udvikle ét værktøj.

Praxis er et spil, der er udviklet til virksomheder, der vil arbejde med strategiudvikling og -implementering på en konkret og overskuelig måde.

Er du nysgerrig, så læs mere her

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Marie skriver Skriv dig op