Svindlere og SmbA-selskaber

Fra at have været en stort set overset selskabsform i Danmark er omfanget nystiftede SmbA'er (SmbA = Selskab med begrænset Ansvar) steget eksplosivt siden 2007. Frem til 2006 blev der stiftet mellem 30 og 60 SmbA'ere om året. I 2007 smuttede tallet over 100 nystiftelser og i 2008 nyregistrerede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hele 529 SmbA'ere. I juni måned var tallet for 2009 allerede oppe på 375 nye SmbA-selskaber.

Det synes umiddelbart bemærkelsesværdigt, at stigningen af SmbA'ere er så markant for 2009 når antallet af nystartede virksomheder i 2009 er markant mindre end i 2008. Der er således noget der tyder på, at SmbA-selskaberne udgør en stadig større del af alle nystiftede selskaber i Danmark.

At det så alligevel ikke er bemærkelsesværdigt fremgår af en artikel i CRN nr. 10/2009, hvor SKAT konstaterer at de har bemærket, ”… at SmbA-selskaber det seneste år har bredt sig i en række brancher blandt andet i it-branchen. SKAT har desuden konstateret, at en række kendte konkursryttere og andre erhvervsdrivende med en broget fortid bruger SmbA-selskaber som skalkeskjul for deres aktiviteter”.

I krisetid hvor pengene er små, er brugen af SmbA-selskaber som selskabsform oplagt. Et SmbA kræver ingen kapital og der er eksempelvis ingen pligt til at oplyse om ændringer i ejerkredsen eller i direktionen eller indsende regnskab. Med andre ord er et SmbA en selskabsform som for andre end SKAT, stort set er umuligt at få indsigt i. Den manglende lovregulering gør SmbA'et til et slaraffenland for plattenslageri.

Blandt andet spillede flere SmbA-selskaber da også en central rolle omkring det nu konkursramte Multimedia World, som indkøbte varer via Leevia SmbA.  Ligesom flere kendte annoncehajer har lagt deres aktiviteter i  SmbA-selsakber. Senest den 6. august hvor Erhvervsbladet har fokus på VVAS Holding SmbA og Real Holding SmbA.

Der har på Amino i flere tilfælde været nævnt, at ejere af SmbA-selskaber har haft problemer med at opnå kredit mv til deres SmbA-selskab uden at den har været sikret via en garanti. Jeg kan ikke fortænke de virksomheder, som forsøger at beskytte sig selv. Hvorfor løbe en unødig stor risiko ved at yde en risikofyldt kredit til et selskab, hvor man ikke har mulighed for at vurdere eksempelvis regnskab og ejerkreds, direktion og hvor den ansvarlige kapital er begrænset eller måske slet ikke eksisterende. Der er som oftest en grund til at folk har valgt at lægge aktiviteten i et SmbA.

Lad det også være sagt. Der findes også mange SmbA-selskaber, som driver sunde forretninger, ligesom der er mange tilfælde hvor et SmbA vil være en fornuftig løsning.  Det er ikke selskabsformen, der er problemet. Det er den måde som en række useriøse selskabs-fabrikanter og tvivlsomme forretningsmænd anvender SmbA’er på, der giver SmbA’et sit dårlige ry. Et ry som desværre smitter af på dem, som driver en ordentlig forretning.

Det er min opfattelse, at der i det kommende år fra myndighedernes og ikke mindst lovgivers side vil blive sat en øget fokus på SmbA-selskaberne. Selskabsformen der var tænkt som en hjælp til iværksættere er endt som en sukkerknald for plattenslageri.  Det er uholdtbart at have en selskabsform, hvor man i den grad kan skujle personkredsen og de finansielle oplysninger samtidigt med at ansvaret er begrænset.

Der er i dag ikke ikke pligt til at indsende regnskab eller offentliggøre disse med mindre visse krav opfyldes. Det blev i sin tid vedtaget som en midlertidig løsning, som skal evalueres senest i den kommende folketingssamling. En ide vil være at genindføre pligten til indsendelse af regnskaber i lighed med ApS og A/S for at give kreditgivere og andre en mulighed for opnå større gennemsigtighed i SmbA-selskaberne.