Skindet bedrager ... eller gør det?

Jeg har lige fået det nye idényt ind med posten. På side 3 er der en leder, der bærer overskriften "Skindet bedrager". Det er altså bladets vigtigste plads, med bladets vigtigste redaktionelle budskab.

Skindet bedrager ...

Men skindet bedrager ikke. I hvert fald ikke, hvis man graver ned i udtrykkets oprindelse. Så er det nemlig slet ikke skindet, der bedrager ... det er skinnet - med dobbelt n i stedet for nd.

Et skind er en hud - eller i overført betydning typisk vores nøgne, uspolederede sandhed. Et skin er lysets spil i noget ydre. Når bilen er nypoleret, har den et flottere skin, end når den er mat i lakken.

Og det oprindelige faste udtryk på dansk hedder altså "Skinnet bedrager", og det hentyder til, at tingene ikke altid er så pæne, som overfladen kan tyde på. "Skindet bedrager" skulle vel nærmest betyde noget i retningen af, at når vi er klædt af til vores inderste sande jeg - så kan man STADIG ikke tro på, at tingene er, hvad de giver sig ud for. Og det er godt nok en pessimistisk tilgang til verden.

Nå, men hvorfor er det så vigtigt i forbindelse med professionel kommunikation?

I dette tilfælde er det muligvis kun 5-10 % af danskerne, der snubler over fejlen, fordi den i virkeligheden er forholdsvis lille. Men vi, der falder over den slags, har totalt mistet vores fokus på kommunikationens indhold. Jeg ved, at jeg har læst lederen for mindre end en time siden, men jeg er ikke i stand til at gengive, hvad den handler om. Ud over altså noget bedragerisk læder.

Dette er altså et eksempel på, at det er vigtigt at være bevidst om sin sprogbrug i sin professionelle kommunikation. Og det gælder ikke kun stavning og tegnsætning. Også sprogets toner, nuancer og virkemidler er væsentlige, når man gerne vil ramme sin målgruppe med sit budskab.

Så nu vil jeg læne mig tilbage og glæde mig over, at alle nu er blevet mere opmærksomme på deres brug af faste udtryk, så den slags fejl ikke længere griber forstyrrende ind i min hverdag.

- eller er det at sælge skinnet, før bjørnen er skudt?

PS. Der er i øvrigt en god grund til at netop dette udtryk meget ofte skrives forkert. Det skyldes formentlig, at man betydningsmæssigt blander det sammen med et andet fast udtryk, nemlig "Man skal ikke skue hunden på hårene", der stort set betyder "Skinnet bedrager". Her bruger man hundens nuttede udseende (med de bløde hår) til at etablere en positiv stemning, der så meget let kan ødelægges af hundens uopdragenhed. Og i hjernens trang til at organisere, er der ikke langt fra hundens bløde pels til det nøgne skind.