Værdien af ros

Jeg talte i dag med en kvinde – lad os kalde hende Lone, som føler, at hun mangler anerkendelse og ros fra sin chef.
Hun var kommet til at nævne dette i en form for evaluering, hvorefter det var blevet taget op på et møde, der i virkeligheden handlede om noget helt andet.

Chefen havde spurgt, hvad Lone egentlig mente.
Lone have forklaret, at hun trives bedst, hvis hun får lidt positiv respons på den indsats hun yder. Hun har brug for ros og anerkanedelse for at blive bekræftet i, at hendes indsats er set og værdsat.
Chefen havde svaret, at Lone skam udfører sit job glimrende, og at der er stor tilfredshed med hende. Hvis hun gerne ville have lidt ekstra skulderklap, kunne hun jo yde en ekstra indsats (her kom chefen med ét konkret eksempel).

Denne chef er altså tilfreds med sin medarbejders indsats.
Men medarbejderen skal gøre en ekstra indsats for at få ros.

Det er en tåbelig adfærd.
Mennesker, der får ros og anerkendelse, anspores til at præstere mere. De får højere selvværdsfølelse, hvilket igen ansporer til at gøre en ekstra indsats.

Hvis du har medarbejdere eller måske freelancehjælpere, må du ikke undervurdere værdien af at rose dem og anerkende deres indsats. Ros koster dig intet, men kommer positivt retur.

- og misforstå mig nu ikke:

Du skal selvfølgelig ikke være bange for at irettesætte, når det er nødvendigt. Men den nødvendige irettesættelse bliver også lettere at forstå, hvis din medarbejder er vant til klare udmeldinger, når der er noget positivt at sige.

Jeg er ikke et sekund i tvivl: Ros kan aflæses på bundlinjen, hvis den bruges rigtigt.

- Læs også om Værdien af ris.