Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Fri mig for højtider!

2,039 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 December 2010

Kære Alle

I ønskes et fabelagtigt og enormt innovativt nytår med fremgang og alt muligt...

Måske er du allerede i gang med at tørre opkast op fra dit tastatur?
Jeg er i hvert fald selv rigtig godt træt af masserundsendte jule- og nytårshilsner.

Jeg fik endnu én her til morgen, og den fik mig til at tænke over, hvad signalværdien af sådan en e-mail egentlig er.

Hvis man tager den for pålydende, er sagen klar: En forretningspartner (typisk lidt langt ude i bekendtskabskredsen) ønsker for mig, at det må gå mig godt næste år.
Men hov! Når mailen er sendt til alle hans kontaktpersoner, sker der noget særligt med budskabet. Det er ikke længere til mig, men til "Alle"...
Min forretningsforbindelse ønsker altså ALLE sine kontakter alt godt i det nye år.
Det er der ikke noget underligt i. Selvfølgelig ønsker han alt godt for alle.

DET VEDKOMMER BARE IKKE MIG!!!

Når jeg får sådan en mail, føler jeg mig reduceret til en del af en masse.
Men det, der gør mig glad for en hilsen er, at jeg føler mig unik - og glad for at være blevet husket.
Nu skal jeg bare være glad for, at han ikke har slettet mig i sit adressekartotek - jamen tak for det, min ven.
Fokus er altså flyttet far modtageren til afsenderen. Der kunne lige så godt have stået: "Se lige mig!"

Så rådet herfra skal lyde:

Hvis du vil udsende nytårshilsner (julehilsner er jo passé i denne omgang), så skriv dem personligt.
Du kan godt have nogle generelle linjer, som ryger ud til alle, men sørg for at putte lidt personligt ind i den enkelte mail.
"Det var fedt, at få aftalen med x-firma i hus sammen."
"Ærgerligt, at det store projekt i efteråret glippede."
"Håber, din kone er kommet over det brækkede ben."
Den slags sætnigner gør, at jeg føler mig husket og bliver glad.

I en mail, som jeg fik fra Martin Thorborg (fra før jul) som standardsvar på et almindeligt standardspørgsmål, slutter han af med ordene:
"Rigtig god jul, det må være smukt der hvor du bor!"

Det gør altså beskeden om, at han har læst mit forslag til forbedring af forsiden langt mere værdifuld - og jeg fik lyst til at sende ham et billede af vores fantastiske isskruninger på stranden.

Og med det vil jeg ønske - ikke bare dig, men ALLE - et fantastisk, fremgangsrigt, lykkebringende og alt i alt godt nytår...

Nej, s'gu... Jeg overgår alle andre og ønsker jer TO gode år.

- OG HOLD SÅ OP MED AT MASSEUDSENDE HILSNER - HILSNER ER PERSONLIGE!!!Angry

Venlig hilsen

Hans

 

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Hans skriver Skriv dig op