Sig det med (gode) kasser.

Hvis dit hovedbudskab i en tekst ikke kan organiseres i kasser, sætter du din modtager på en alvorlig prøve, som han risikerer at dumpe.
- og så har din kommunikation i bedste fald været forgæves og i værste fald gjort skade.
I dette indlæg fortæller jeg lidt om, hvordan og hvorfor du kan bruge kasser til at forbedre din kommunikation.

Jeg arbejder for tiden på noget forskelligt markedsføringsmateriale til en efterskole.

Skolens elever kan vælge mellen to linjer, musiklinjen og en friluftslinjen.
Derudover kan de vælge international klasse, som bl.a. byder på en masse engelsksproget undervisning og en ekstra udlandsrejse.
Skolen udbyder også en række obligatoriske fag og en række valgfag, som elevern deltager i.
Nå, ja. De elever, der ikke går på én af de to linjer deltager selvfølgelig i de obligatoriske fag og i den almindelige udlandstur, men har nogle ekstra valgfag.

Nogenlunde sådan lyder skolens egen forklaring af skolens organisering. Den er problematisk, fordi den meget let opfattes forkert - og jeg ved det, for jeg var godt i gang med at lave fire flyers til skolen, før jeg selv opdagede den præcise sammenhæng.

Menneskehjernen er skruet sammen på en måde, så den leder efter mening og sammenhæng mellem de ting, som dens krop sanser.
Den forsøger at organisere og sortere sanseindtrykkene, og når først den har fået en opfattelse af, at noget er på en bestemt måde, så er det en vanskelig sag at få den på ret kurs igen.
Da det jo er menneskehjerner, der skal afkode vores budskaber, er det derfor en rigtig god idé at organisere budskaberne så de i forvejen er sorteret og velordnede.

Min menneskehjerne fik ret hurtigt dannet sig nogle kasser til organisering af efterskolens budskab:

Men dér tog jeg fejl.
Det er rigtig nok, at der ud over obligatoriske fag og valgfag er tre muligheder for brug af resten af tiden.
Men den internationale klasse er ikke én af dem. Den internationale klasse er et tilbud til alle - i nogle fag. Og de, der vælger dette kommer på en ekstra udlandsrejse.
"Det er der faktisk mange, der har lidt svært ved at forstå," fortalt man mig fra skolens side.
Det kan jeg godt forstå.
For de kasser, min hjerne automatisk satte op, passer ikke med virkeligheden.
Faktisk er tingene organiseret på en måde der ikke egner sig særlig godt til kasser:

Skolen og eleverne er glade for den måde dagligdagen fungere på, så de skal selvfølgelig ikke lave hverdagen om af hensyn til budskabet.
Men ved at navngive tingene anderledes, kan man let få tingene organiseret, så de bliver forståelige for almindelige menneskehjerners kassesystemer.
Tricket består i at navngive og forsimple.
Eleverne uden for linje navngives som en linje. Den vil kunne hedde valgfagslinjen, valgfri linje eller noget helt tredje.
De internationale timer ligger fortrinsvis i de obligatoriske fag. Selvom der også ligger internationale timer i nogle valgfag, forsimples budskabet, så begrebet kan puttes i en kasse.
På den måde får vi forklaret skolens struktur i et let forståeligt diagram.

Så dagens råd herfra skal lyde:
Hvis dit budskab ikke umiddelbart kan struktureres i kasser, kan du navngive og forsimple.

Og alle fra Carlsberg over Ekstrabladet til Fleggaard ved, at gode kasser sælger. :-)