Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Veje Til Din SUCCES Jeg har knækket koden! Vil du også knække den?

Jeg har knækket koden! Vil du også knække den?

1.027 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 November 2011

Jeg ser, at tid har fået samme status hos selvstændige som sukker og kaffe havde for mange mennesker under Anden verdenskrig.


Her var rationeringsmærkerne adgangsbilletten, som fik vores forældre og bedsteforældre til at føle, at der ikke var nok til alle. En knapheds tankegang.


Der er dén tankegang, du kan knække!


For at sige det, som det er, du har mange flere ting, du gerne vil, end der er timer til i døgnet. Verden er fuld af muligheder, og det kan give følelsen af tid som en mangel vare.


Spørgsmålet er, om du har et frit eller et anstrengt forhold til din tid ved følgende udtalelser, som er dem jeg oftest støder på:


  • Jeg mangler tid
  • Bare der var to torsdage i en uge
  • Jeg ville ønske jeg havde mere tid
  • Bare der var 25 timer i døgnet
  • Jeg har for lidt tid


Og hvad med denne (næsten oversete) tankegang?


Jeg har tid nok!


Fordi det er jo det du har! Du har nemlig præcis det samme antal timer i døgnet som kassedamen i Irma, Nelson Mandela eller undertegnede. Og jeg har altså aldrig hørt om nogen, der har fået tildelt mere end 24 timer i døgnet, end ikke selvom de går og ønsker sig mere.


Den afgørende forskel ligger i, hvad du bruger din tid på!


Derfor er din prioritering så drøn vigtig, og du kan spørge dig selv, om du bruger din tid på dét der:


  • virkelig flytter noget?
  • gør en langsigtet forskel?
  • udvikler din forretning?


Eller bruger du din tid som du plejer? Prioriterer du, som du gjorde for ½ år siden, 14 dage siden og i går? Virker det? Skaber du den vækst du drømmer om?

Ønsker dig vækst hver dag

Kirsten Solvej


Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kirsten skriver Skriv dig op