Jeg observerede to fælder, da jeg træner en gruppe i at udvikle deres netværkskompetencer. To problematikker jeg finder så menneskelig naturlige, at jeg vil dele løsningen af dem med dig.
Vækst og netværk er som hånd i handske (hedder det det) eller er det fod i hose… Pyt du har nok fanget pointen. Mange skriger på netværk, relationsopbygning osv. for at skabe vækst.
Jeg er meget enig, netværk er ét middel til at nå dine ambitioner! Det er bare slet ikke lige meget, hvordan du netværker, og ofte falder du i fælder, uden at du ved det.
Min filosofi omkring netværk er: At give og dernæst at plukke. Det starter med at du giver (jeg tænker på samme måde med netværk som med mine kunder) giv giv giv og dernæst plukker du når mulighederne opstår eller tager når du/netværket har skabt åbninger.
Helt kort fortalt er dialog rammen. Hvor det blandt andet handler om at stille åbne spørgsmål. Spørgsmål der ikke kan svares ja og nej til.
Her er mit eksempel med A og B:
1.
A: Hvem vil du virkelig gerne i kontakt med?
B: Selvstændige arkitekter
A: Hvordan kan jeg hjælpe dig med det?
B: Ved at dele dit netværk med mig
Så er det at vi har brug for tapen! Fordi svaret der flyver ud af munden på A er: ”Jamen jeg kender ingen arkitekter” Og dermed skrumper mulighederne for giv giv giv filosofien ind.
Derfor kan du bruge tapen (som en del af løsningen) til i situationen at reflektere over:
Hvis jeg nu vil finde en måde at hjælpe, hvad kan jeg så måske gøre?
Hvem i mit netværk har måske adgang til en eller flere arkitekter?
Hvem kender jeg der måske kan hjælpe?
2.
A: Hvad er din udfordring lige nu?
B: Det er at få fat i de mindre håndværksvirksomheder og lave et samarbejde.
A: Det bliver svært - de har hverken tid eller penge i den branche.
STOP!! (Brug tapen)
Undlad at give flere forhindringer end dem B allerede selv ser, din sandhed om branchen er ingen endegyldig sandhed, det er din tolkning. (Tolkninger som vi alle har, da de er hjernens naturlige sorteringssystem)
Hvad nu hvis B har den løsning, som kan give de mindre håndværkere både tid og penge på bogen! You don't know...
Brug tapen (som en del af løsningen) og suppler med uddybende åbne spørgsmål som eks:
Hvordan er det en udfordring?
Hvad er der ved det, at ville skabe denne kontakt, at du ser som en udfordring?
Hvad for et samarbejde har du forstillet dig?
Dermed kommer du tættere på B situation og du kan endnu bedre kan hjælpe (og bruge giv giv giv filosofien)
Go vind med at netværke dig til vækst
Ønsker dig succes hver dag
Kirsten Solvej