Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Kiranan Luxmy fra Grafikr ApS Webshops: 3 simple tips til at få flere til at lægge i kurv

Webshops: 3 simple tips til at få flere til at lægge i kurv

2.639 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
17 October 2018

Vi ønsker alle at få vores besøgende til at lave en konvertering på webshoppen. Det kræver, at kunden først og fremmest får lagt sit produkt i kurven. I dette blogindlæg vil jeg komme ind på tre must-have funktioner på din produktside, der kan vinde tilliden og samtidig få din kunde til at handle - nu og her. 

Følgende tre tips vil jeg uddybe:

1)  Lagerstatus
2)  Leverings- og returneringsbetingelser
3)  Anmeldelser på produkt/webshop 

Råd 1: Lagerstatus

Med lagerstatus mener jeg ikke, at du skal vise det præcise lagertal, men at du laver grupperede ord til de forskellige statusser. Her anbefaler jeg følgende:følgende:

- ”På lager”
- ”Få på lager- skynd dig”
- ”Udsolgt – skriv dig op”

Det er svært at sætte tal på, hvornår det skal skifte, fordi det varierer meget fra webshop til webshop – og hvor meget hver status skal have i antal er relativt. Hvad vurderer du? Hvis du mener, at 50 stk.er lig “få på lager", så gør du bare det. Det skaber nemlig ”urgency” hos den enkelte kunde, hvor de ønsker at handle her og nu. Dermed udskyder kunden det ikke – og glemmer det.

Derudover er det vigtigt, at du ikke slipper kunden og et potentielt salg, hvis du har en vare, som er udsolgt. Du kan stadig redde salget på flere måder. Se eksemplet nedenfor, hvor man forsøger at skrive kunden op på en reminder, når produktet er på lager igen. 

 

På denne måde har du også mulighed for at opbygge en relevant liste. Ved denne webshop har vi opsat en SMS-service på, hvor kunderne får en SMS, når varen er på lager igen med et direkte link til produktet. Det fungerer rigtig godt.
 

Råd 2: Leverings- og returneringsbetingelser

Hvis en potentiel kunder søger efter et givent produkt på Google og derefter lander på din webshop, så er det ikke sikkert, at de nødvendigvis kender til din webshop. 

Tryghed og troværdighed er et afgørende element for din webshops succes. Dine besøgende har måske fundet det rette produkt til den bedste pris – men de er lidt usikre på at handle hos dig, fordi de ikke kender til din webshop.

Derfor anbefaler vi altid, at det er en god ide at fremhæve sine leveringsbetingelser – og endnu vigtigere returneringsbetingelser, så kunden ved, at de altid kan fortryde sin handel, hvis det ikke lever op til det, som de forventer.

Det kan være en afgørende faktor for kunden at vide, at der er mulighed for returnering. Derudover at der er mennesker i den anden ende, som tager hånd om en, hvis kunden skulle have spørgsmål: Det handler igen om tryghed.

Nedenfor kan du se eksempel på, hvordan det kan implementeres, så det falder naturligt ind og har en god placering.

 

 

Råd 3: Anmeldelser på produkt/webshop

Mennesket er som flokdyr, og derfor følger vi gerne andres oplevelser. Anmeldelser er med til at hjælpe andre potentielle kunder i gennem hele salgstragten, og derfor er det vigtigt, at det bruges rigtigt. Anmeldelser går under begrebet “social proof” og så snart du får dine tidligere kunder til at bedømme din webshop eller service, så skaber det meget mere troværdighed end hvis du selv talte godt om din forretning.

Produktanmeldelser er især gode, hvis du har et nyt produkt, som der ikke er stor kendskabsgrad til. Her vil potentielle kunder søge efter oplevelser fra andre kunder, der anvender produktet. Du kan være med til at styre, hvad der bliver sagt om produktet ved at implementere denne del på din hjemmeside.

Når du skal vise anmeldelser af virksomheden, kan du passende bruge TrustPilot eller RatePanel til dette. De har lavet et script, som let kan implementeres på siden. Derudover har de sørget for et neutralt design, der passer ind på de fleste webshops.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kiranan skriver Skriv dig op