Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Kiranan Luxmy fra Grafikr ApS 7 ”Need-to-have” fokus på din hjemmeside i 2017/2018

7 ”Need-to-have” fokus på din hjemmeside i 2017/2018

3.591 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 June 2017

Dette blogindlæg er lavet på baggrund af utallige besøg, hvor de mest basale hjemmeside need-to-have ikke er på plads. Jeg anbefaler, at man konkret undersøger, om man har styr på de 7 nedenstående ”Need-to-have” på en hjemmeside i 2017/2018.

 

1)   Responsive hjemmeside

Det har måske førhen været et ”Nice to have”, men nu er vi i 2017, hvor mobilhandel og besøgstal fra andre devices end desktop er så højt, at det er en nødvendighed, at ens hjemmeside er responsive. Udover at den er responsive, skal den give samme indtryk, som hvis man besøgte hjemmesiden på en desktop.

Få tjekket din hjemmeside i dag – hvis den ikke spiller på alle devices, så få det tilpasset eller kontakt din webmaster/webbureau, så det kan iværksættes med det samme.

 

2)   Lav load tid

Endnu et vigtigt punkt som nummer 1. Det er så vigtigt, at du har en hjemmeside, som loader hurtigt. En god loadtid er på eller under 1 sekund, hvis det kan lade sig gøre. En del har SSL, som forringer en del af loadtiden. Dog er det vigtigt, at der er fokus på dette, da de besøgende er blevet mere kritiske og utålmodige. Har du en lang loadingtid, vil de besøgende falde fra og vælge en anden hjemmeside. Har du ikke selv prøvet det? 

Du kan evt. Se din hjemmesides loadingtid her: https://tools.pingdom.com/
Husk at vælge ”Sweden” ved ”Test From:”.

 

3)   Konkret budskab

De besøgende er blevet mere kritiske og ønsker at vide, hvorfor de skal blive på siden indenfor få sekunder. Derfor skal de vide, hvad du kan, hvad der gør dig speciel og hvilke behov, du dækker, når de lander på din forside eller landingside. Vær konkret – det kan forbedre på afvisningsprocenten. (Afvisningsprocenten fortæller om, kunden vælger at klikke sig videre på siden eller forlader siden fra den side, de landede på.)

 

4)   Data

Vi er i 2017 – og er du ikke begyndt at tracke data på din hjemmeside, er du langt bagud. Det er en af de vigtigste redskaber, du kan bruge til at forbedre din forretning. Det kan give dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have og give dig overraskende oplysninger, som du måske ikke have forventede.

5)   Facebookpixel 

Alle, der besøger din hjemmeside, har en interesse i den, ellers var de aldrig kommer derind. Derudover bruger vi mere og mere Facebook til at komme i kontakt med de potentielle kunder. Sammensætter man dette, vil man få en billigere og bedre markedsføring, da man annoncerer til dem, der allerede ved, hvem du er. Er man endnu smartere, kan man på en webshop bruge sin pixel til at tracke alle køb og oprette en kopimålgruppe på Facebook.

 

6)   On-page SEO i orden

Søgemaskiner har vokset sig til en så stor del af den online platform, at det er en nødvendighed, at man bliver læst rigtigt. Om man vælger at lave link-building og lignende skal selvfølgelig være op til virksomheden selv, men de basale elementer/sider på hjemmesiden skal sættes rigtigt op med interne links, sitemap og ordentlig linkstruktur.

 

7)   SSL-Certifikat

Jeg oplever stadig i dag, at jeg besøger store virksomheder online, som stadig ikke har et SSL-Certifikat. Til dem, der ikke ved, hvad det er, er det et certifikat over, at oplysninger på siden er krypteret. Det bliver vist ved en grøn lås oppe, hvor URL bliver tastet ind.

Personligt kunne jeg finde på ikke at handle på en webshop, hvis sådan nogle basale elementer ikke er på plads. Det koster få mønter om året, og så er siden krypteret rigtigt.

- Jeg håber, det kunne hjælpe jer med at udfordre jeres bagland og ikke mindst webbureau. God arbejdslyst!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kiranan skriver Skriv dig op