Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Kim Østergaard Sådan vurderer banken din virksomhed

Sådan vurderer banken din virksomhed

21.791 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 January 2011

Kære Amino'er,

Som virksomhedsindehaver, er det vigtigt at forstå, at bankerne har nogle faste rammer, som de arbejder indenfor.

Jeg vil derfor gerne give dig et kort indblik i bankernes fremgangsmåde, når de vurderer din virksomhed.

Step 1
Bankerne vil i første omgang vurdere din virksomheds branche. Er det en branche, som de finder interessant? Nogle brancher er som udgangspunkt forbundet med store risici. Er banken ikke interesseret i branchen, vil de hurtigt give dig et afslag.

Step 2
Når banken har besluttet at arbejde videre med din virksomhed, laver de en kreditvurdering. Kreditvurderingen er opdelt i tre områder, hvor der kigges på vilje, evne og udefrakommende faktorer. Disse tre områder betegnes også som kreditskamlen.

Kreditskamlen
Kreditskamlen er opbygget således, at de tre områder (vilje, evne og udefrakommende faktorer) svarer til hver deres ben på en tre-benet skammel. Knækker det ene ben, så vælter skamlen, og din virksomhed modtager sandsynligvis et afslag.

Herunder finder du nogle af de forhold, der tilhører de tre områder.

Vilje:
- Har banken tillid til kunden?
- Hvordan ser det nuværende og fremtidige engagement ud?
- Er der nogle restancer eller bortfald af ydelser?
- Stamoplysninger (idegrundlag, ledelse, fuldmagter, moral)
- Hvilke kompetencer er der i virksomheden?
- Er virksomheden registreret i RKI?

Evne:
- Resultat/balance (aktiver/passiver)
- Budget, herunder vurdering af forudsætningerne og realismen
- Regnskabsanalyse (Anvend eventuelt Lars-F-modellen)
- Hvordan ser finansieringsstrukturen ud?
- Hvor god er virksomhedens konkurrenceevne?

Udefrakommende faktorer:
- Rentestigninger
- Kunder
- Teknologiens udvikling
- Politik

Nu ved du i hovedtræk, hvilke faktorer banken kigger på. Du kan med fordel gennemgå punkterne på egen hånd inden du opsøger dit pengeinstitut.

Bemærk venligst, at banken også vil medtage en vurdering af din privatøkonomi, når de skal låne penge til din virksomhed. I mange tilfælde er der nemlig stor sammenhæng. Her anvendes der ligeledes en kreditskammel, der tager udgangspunkt i nogle andre punkter, eksempelvis lønindkomst, formue, uddannelse, alder osv.

Held og lykke i banken.

Venlig hilsen
Kim Østergaard

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kim skriver Skriv dig op