Hvad er du til - reaktion eller respons

Drama, krig, fattigdom og elendighed er desværre dagligdagen i en stor del af den internationale nyhedsstrøm, der rammer os hver dag! Heldigvis bliver vi også i mængden af dårlige nyheder præsenteret for nogle fantastiske og hjerteskærende historier om personer, der har brugt disse tragiske begivenheder til at ændre verden til noget bedre.

Mest kendt er nok Nelson Mandela, Gandhi og Martin Luther King, men listen er lang. For 2 år siden hørte vi eksempelvis første gang om den pakistanske skolepige Malala, der blev skudt og forsøgt myrdet af Taliban, og i dag er talsvinde for kvinderettigheder og uddannelse, - og indenfor den sidste uges tid, har vi desværre måtte sige farvel til Maya Angelou, en af vores tids helt store digtere og forfattere.

Men hvad er det der gør dem så unikke, og hvad er deres kendetegn? Spørgsmål, som der sikkert er mange svar på, og som mange af os sikkert gerne vil spejle os i, når vi kigger på vores egne handlinger rent privat og forretningsmæssigt. – Måske mest udtrykt i store ambitioner om at skabe noget revolutionerende eller blive en fantastisk leder, men hvad er nøglen til disse betydningsfuldes menneskers fantastiske bedrifter. Et spørgsmål med mange svar?

Et bud på en af svarene og en af nøglerne til deres bedrifter, kan være deres gode evne til at balancere mellem det at respondere og reagere, på det situationer og konsekvenser, de er blevet stillet overfor i deres liv!

En reaktion er udelukkende baseret på det følelsesmæssige og virker ofte som et forsvar og beskyttende på os. En evne, som vi deler med alle pattedyr, og som kun kræver det mest primitive område af hjernen. Samtidig fungerer det således, at vores handlinger og ord ofte virker som en forlængelse af denne ”forsvarsmekanisme”, såsom eksempelvis ved frygt og vrede

Anderledes forholder det sig, når vi respondere på personer, situationer, ting e.l. Her kræves lidt mere ”avanceret” tænkning eller kognitiv tilgang. Hvilket indebærer en mere nuanceret ”indre samtale og argumentation”, der indbefatter de værdier og øvre behov vi har som menneske. Vi tilgår altså en mere strategisk og analyserende form, når vi responderer – Populært sagt overvejer vi tingene, før vi reagerer.

Betyder det så, at vi altid skal respondere og aldrig reagere? – Efter min opfattelse nej, jeg tror, at vi som menneske har behov for at aktivere vores direkte reaktioner jævnligt, da dette bevæger os fra hoved til hjerte (aktivering af følelser). Modsat giver responsen os ofte velovervejet beslutninger og er at foretrække i mange situationer. – Dog oplever jeg ofte også en enorm stor ubeslutsomhed ved mange mennesker, typisk baseret i en stringent holdning og regelsæt om, at alt skal overvejes, analyseres o.l. i en sådan grad, at det aldrig kommer til en decideret handling, udover undladelsen.

Et eksempel på dette, ser jeg som iværksætter ofte, når jeg møder folk, der ikke er iværksættere. Disse har ofte langt flere analytiske årsager end følelsesmæssige, til hvorfor de ikke vil være iværksættere! En optimal kombination må være at have en form på, hvorledes man analysere og overvejer ting, situationer, mennesker o.l., afsluttende med beslutning om, hvad man faktisk føler for den givne situation, ting e.l. Tag for eksempelvis salg, – her oplever man ofte, at en selv eller sælgeren taler sig ud af et salg, da det bliver mere fakta og analyserende end baseret på vores følelser, som i sidste ende er, hvor vi danner vores beslutninger. – Eller ved prissætning -  Hvad er en ting værd, kan man jo spørge sig selv om? - Det som markedet, prissøgningsmodulet eller tilbuddet indikerer eller det, som du faktisk synes, det er værd?

– Sagt på en anden måde; Vi ændrer aldrig på en beslutning, men tager derimod en ny beslutning baseret på ny information og en ny følelse…!

Hvad siger du, – reagerer du mere end du responderer? Hvorledes er din beslutningsproces og hvordan oplever du forskellen i alt lige fra salgssituationer til ledelse af dig selv og dine medarbejdere?