Hej Aminoer.
Jeg har i længere tid gået og funderet over det her med at eje noget. Mange mennesker ønsker at eje de ting de skal bruge i hverdagen, selvom dette måske ikke er den helt rigtige indgangsvinkel, hvis man gerne vil have mere ud af sine indkomst. Man kan i dag leje sin bil istedet for at købe den og eje den. Dette skulle efter eftersigende give en besparelse i forhold til selv at købe og have det egentlige ejerskab. Det fungerer i andre lande som England og Tyskland og kommer sikkert også til at fungere i Danmark. Men hvis man virkelig gerne vil have mere ud af sine penge, så skal der en helt anden mentalitet til. Jeg er af den overbevisning at hvis man kan leje en produkt og bevise over for folk at det er billige at leje , så ser jeg et kæmpe potentiale i et marked, som er relativ lille. Jeg snakker ikke koncepter som "LEASY" hvor man kan leje, og derefter købe produktet, hvorefter man alligevel har betalt det dobbelte for produktet, men mere i retningen af, hvor folk virkelig kan spare penge.
Mit lille iværksætterhjerte har derfor sat sig for at gøre intog på dette marked. Jeg er igang med at bygge en lille virksomhed op hvor jeg til at starte i det små med udlejning af tagbokse til biler, da dette er et glimrende eksempel på hvad mange mennesker skyder penge efter, men ikke bruger dets fulde potentiale. Som eksempel kender jeg mange der har købt en tagboks, som bruger den måske 2-3 gange på 4-5 år, og så er det det. Laver man regnestykket så koster en kvalitets boks ca. 3000 kr og et sæt bøjler koster ca. 1300kr. Altså 4300 kr. Har man brugt udstyret 3 gange er det 1433 kr. pr gang. Jeg tænkte fint kan man leje en boks ud 3 gange på et år bare, jamen så er der da et marked der. For en 10 dages periode har jeg valgt at tage 600 kr, og dermed kan mine kunder leje en boks 7 gange inden det begynder at blive en bedre forretning at eje.
Mange firmaer udelejer allerede materiel ud, så som borehammer, stampere, biler, lifte, campingvogne, mm., men der er stadig masser af muligheder derude. Så hvis du ligesom jeg gerne vil igang med at prøve et eller andet, så kik på dette og tænk hvad kan du leje ud, som kan betale sig for kunden og så markedsfør og ikke overbevise, men bare bevis over for kunden at de spare penge ved at leje fremfor at eje. Vil man gerne igang med relativ få midler så er dette en mulighed. Syntes du tagbokse kunne være sjovt at starte med, fint med mig. Det er ikke noget man bliver rig af, men det er super at komme igang. For når man først er igang, så kommer der flere og flere ideer!
Bentley.
Bliv gratis medlem