Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs karstennygaard SEO har ikke en facitliste

SEO har ikke en facitliste

1.182 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
25 October 2011

Efter at jeg kvittede karrieren som selvstændig har jeg ikke været så aktiv på Amino men  jeg har løbende fulgt med. (Jeg er idag leder af vores seo afdeling i IIH Nordic).

En ting der slår mig når jeg følger med på sidelinien er det nærmest "mytologiske" skær som både pandaen og linkbuilding får. Det virker som om at "alle svings" i rankings skal have en decideret årsag og det synes jeg er en lille smule fejlagtigt. Faktisk ser jeg flere "facitliste citater" rundt omkring.

Jeg vil gerne minde om at SEO jo ikke er et quick fix hvor man ved pludselige justeringer er garanteret at ryge enten den ene eller anden vej - det handler om et samlet billede af ens website i forhold til omverdenen. Der er ikke en facitliste for nogen som helst.

Pandaen har da berørt lidt rundt omkring men i bund og grund er der ikke rykket meget rundt på tingene - og sammenlignet med så mange andre opdateringer er der altså ikke grund til at ryste i bukserne. Jeg har gennem årene set andre updates uden et kendt dyrenavn som har lavet mere ravage inden for bestemte brancher - og billedet er det samme - Google ruller frem og tilbage - og når røgen har lagt sig er det sjældent at "ærlige" sider er påvirket.

En anden ting der har været tydelig har været alle advarslerne om at linkbuilde med software/fiverr o.sv. - her har jeg muligvis en mere pragmatisk holdning - men det virker altså for nogen mens det er virkningsløst for andre. Men i de mange serps jeg følger hver eneste dag er der altså stadig utrolig mange sider der ranker - på trods af et såkaldt tyndt indhold - og med en linkprofil der er tyndere end papir. Sidder jeg opfordre dig til at arbejde med tynde tekster og linkspamming - NEJ - men jeg gider omvendt heller ikke høre at det ikke virker - for det gør det altså for nogen. Da der ikke er en facitliste ligger jeg op til at man prøver forskellige ting af - SEO er og vil altid være en dynamisk ting hvor resultaterne ændrer sig.

En god ranking består jo grundlæggende af teknik/struktur - tekst og links og det er den "samlede pakke" der skal gåes efter. Men hvorfor hører jeg mere om panda roll outs end om effektive måder at holde webmaster tools helt rent - jeg ved det ikke - men det er ikke en ligevægtig prioritering af seo indsatsen.

Men grundlæggende handler seo altså om at have den rigtige strategi og en samlet seo plan hvor der er taget højde for alle de forskellige faktorer - og her har diverse bøger, forums og blogs til stadighed en udfordring med at lære folk at lægge den rigtige strategi.

Så jeg vil opfordre dig til at spørge dig selv om du har den rigtige seo strategi - eller om du hopper med på "panikbølger" når der nævnes updates?

God vind med seo arbejdet til alle de hårdt arbejdende Aminoer :)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Karsten skriver Skriv dig op