Er du kun optaget af at leve dit liv som den du er?.Så er jeg fuld af beundring. Er du oveni købet god til at give udtryk for digsom du har det, både det der fylder dig med glæde, varme og sorg så er jeg næsegrus af beundring.
For mange er det vigtigt at fremstå som gode og dygtige, eller i det mindste ’dygtige nok’.
Det er forståeligt, i et darwinistisk samfund, hvor de stærkeste og klogeste er de bedst overlevende. Hvem vil ikke gerne være én af dem?
Bare ærgerligt prisen som regel også er høj. Eller værre…at vi så sjældent erkender, at vi er mere optaget af at opfylde andres idealer af det, vi tror de har af os, end ’bare være den vi er’.
Betyder det så, at du holder dig tilbage med det du gerne vil, hvis andre udtrykker det samme i topklasse?
Inden jeg gik i gang med at skrive, læste jeg en svimlende god blog, indenfor samme område. Så en del af mig synes ikke, jeg skulle skrive denne blog.
Lige indtil jeg kom til at tænke på Ida (anonymiseret) der forleden i forbindelse med kunstterapi fortalte, at hun som regel står ud af sengen med ondt i maven. Medens vi snakker om det finder hun ud af, at det skyldes en daglig kamp om at leve op til omverdens forventninger. For hende er det at vise hun er ’den dygtige Ida’.
Det var et prædikat hun en gang fik og som hun nu er optaget af at bruge energi på at kunne bekræfte dagligt. At være dygtig har da også også medført, at hun har fået store og ansvarfulde arbejdsopgaver. Samt høj løn ikke at forglemme.
Det dér med at være klar over, hvordan hun har det, er nyt. Førhen skænkede hun det ikke en tanke. For al fokus var på at vise, hvor god hun var til at mestre livet, og have styr på det hele.
Kan du genkende Idas kamp? Som en ubevidst trang du dagligt fører. Hvor det er konstant stræben efter at blive bekræftiget af omverden i hvor god og dygtig du er.
ELLER
Måske… er du en af de sjældne, der har mod til at gøre rent bord. Hvor du jævnligt får sagt og gjort de ting, som bare gør det lettere og sjovere at være dig. TILLYKKE
Når tingene er sagt som de er, skal du ikke selv gå og kæmpe med det indre pres, der er skabt af tusindvis af tanker og overvejelser, der som missiler farer rundt i systemet uden du får givet dem mål & retning.
Tilbage til Ida…, Jo længere vi snakkede og jo dybere vi kom ind til kernen af problemet des mere fandt hun frem til, at faktisk var luften også gået ud af ballonen i ægteskabet, fordi også her var det vigtig at opretholde status quo.
Nu føles det svært at være åben med ægtefællen, dele glæder, oplevelse og bare nyde livet sammen. Denne erkendelse fik hende til at overveje, hvordan hun kunne ændre på det.
Så hvad kræver det at komme i gang, med at bryde den uendelige perfektionscirkel, hvor maddingens pris samtidig betyder dræning af livsglæden… og kærligheden?
Svaret er MOD.
Find din indre løve frem, men husk det er et kattedyr, der har smidighed og elegance. Så bliver du bedre modtaget af dine omgivelser, i det øjeblik du åbner mere op omkring, hvem du er og hvordan du har det.
Hvad med at bruge resten af dagen på at give udtryk for DIG: Når du mærker hvordan du egentlig har det og bruger dit mod til give udtryk for...Måske er det en kærlig bemærkning, måske at vise dine behov og grænser. Eller bare at vise dine omgivelser, du er helt unik… men dog et menneske som alle andre, hverken mere eller mindre.
Hav en Modig dag
Kærlig hilsen Liv Johns
PS. Har du lyst til at finde flere af dine mange ressourcer så se her http://www.livjohns.com/8856/KURSUS