Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad tiltrækker du?

1.423 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 March 2012

 Kan drømmene tiltrækkes?

I årtier har det været mig et mysterie, at for nogen virker tiltrækningsloven. Job, privatliv og socialt går drømmene i opfyldelse, mens for andre gør de ikke.

Jeg selv… har opstillet mange mål og ønsker. Lige fra drømmemanden til en succesrig virksomhed. Manden? Jo J, han er pt. på arbejde. Den succesrige virksomhed? Den er jeg i gang med at realisere.

Noget er altså blevet afmystificeret, og hvorfor blev det så det? 

Tiltræk succes

Tiltrækningsloven, det er at tiltrække det jeg ønsker mig i livet. Fx drømmejobbet, -partner, skønt socialt liv, eller hvorfor ikke succes med det hele.

Jo, drømme kan tiltrækkes.

 Modstand på succes?

Nu er jeg typpen, der godt kan lide liiige at få tingene ned på jorden. Det er jo her drømmene skal realiseres. I årevis har jeg arbejdet på det, og ved der er forskellige foremer for modstand. Dels var kontrast så stor at jeg ikke kunne forestille mig det, og så var der lige den skjulte modstand på succes. Tryghed er vigtigere. Et dårligt job er jo bedre end intet. En sur partner…

Vi tænker måske, jeg ved, hvad jeg har…men gør du egentlig det? Kender du dit fulde potentiale?

 Kender du din fulde kapacitet

Et fællestræk jeg ofte ser hos dem med succes –  enten socialt, privat eller jobmæssigt – er, at de tør spille på alle strengene. De lader livssaften flyde ud af dem, som når en appelsin med den skønneste juice presse, indtil der ikke er mer. De er nærværende, og får det optimale ud af nuet. Senest oplevede jeg det, da jeg deltog i en workshop med coach Mie Madsen. Hun både gav den fuld skrue, er sig selv og har stor succes i jobbet. Du har måske set hende i TV, i Go’ aften Dk?

Nej, det er ikke kun få forundt. Jeg arbejder også på at komme helt derhen, for det ser altså sjovt ud. Det vigtigste er at vi gør det på vores måde. 

Hvordan komme derhen, at modet til at leve er større end frygten?

Vi er mange, der har lært, at det er sikrest at være tilbageholdende og lukket, frem for udadvendte og at have det sjovt. Som en udenlandsk udvekslingsstuderende konstaterede ”En dansk fest starter med at mange sidder tavse og lukkede. Lige ind til alkoholens virkning indtræffer, og festen går amok. ”

Hvorfor ikke starte festen med det samme?

Hvordan kan vi turde være mere os selv?

For mig har det hjulpet at se egne forhindringer, hæmninger og modstand i øjnene og arbejde på at slippe dem. Ind i mellem har det krævet hjælp. Selv om jeg egentlig helst vil selv. Man har vel lidt stolthed. Dog…trangen til at leve et godt liv, har været større end ydmygelsen om at bede om hjælp.

 Mere af mig- hvordan?

Med mere af dig, mener jeg at bruge hele hjernen. Inklusiv kreativiteten og emotionerne –det er dem der gør os opærksomme på, hvordan vi har det med vore omgivelser og egne tanker.

Advarsel. Afsnittet forsætter med lidt hjernesnak. Selv om nyere forskning viser, at hjernens to halvdele alligevel ikke er så skarpt specialiserede som tidligere antaget, så illustrerer de sagens kerne. I skolen lærer vi at fungere ud fra venstre hjernedel med logikken og analysen. Det betyder et ½ liv og halve resultater, fordi højre hjernehalvdel er specialiseret i helheder, og er emotionernes hjemsted. Det der sikrer et godt resultat. I længden dur det jo ikke, at det kun går godt det jobmæssigt, hvis det halter privat.

 Derfor, når hele hjernen aktiveres, vil du også bruge dit fulde potentioale. Det sørger hjernebjælken, som er budbringeren for ved at sende informationerne frem og tilbage.

Det er grunden til, at dem der er gode til at bruge HELE hjernen får succes. 

Er der en sammenhæng mellem kreativitet og succes?

Sidst fik jeg nævnt Einsteins statement om, at vi kun bruger 10 % af hjernen. Selv afslørede han, at hans største videnskablige opdagelser kom, når han tillod de kreative tanker at flyde, som når han barberede sig. Det særegne ved ham var, at han efterfølgende tog dem alvorligt.

Her kommer selvtilliden på banen, fordi han fastholdt de ’skøre ideer’ var vigtige. Måske fordi hans mor jævnligt fortalte ham, at han var fantastisk. Det er vi alle. Du er også fantastisk.

For mig er det livsbekræftigende at se andre udleve deres fulde potentiale. Tænk hvis vi alle gjorde det, at vi ikke kun iværksætter eget firma, men også et godt liv for os selv. På den måde sikrer vi også succes for vores firma i fremtiden.

Jeg selv startede min virksomhed sidste januar og som passioneret inspirator, arbejder jeg på at efterleve min egen overbevisning. Ikke mindst ved at bruge de ydre og indre forhindringer som vigtige beskeder. Fordi det er dem der fortæller mig, hvad jeg skal arbejde videre med for at komme i mål.

Ja! indimellem grænseoverskridende, men hold da op hvor jeg føler mig levende. 

Svaret: Vejen til succes er ved at bruge din modstand til at lære dig selv bedre at kende.

Når modstanden transformeres, vil du tiltrække det du ønsker.

God rejse, fra rejsefællen Liv

www.livjohns.com

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Liv skriver Skriv dig op