Vi har reduceret AI til Copilot og fotosnyd

For nyligt faldt jeg over et populært opslag på LinkedIn. Budskabet var, at det er godt at bruge AI til jobansøgninger, fordi det viser arbejdsgiveren, at ansøgeren er i stand til at bruge kunstig intelligens i sit arbejde.

Opslaget popularitet understregede for mig, hvor simplificeret vores samtale om AI efterhånden er blevet. ’At bruge AI’ synes primært at betyde, at man anvender ChatGPT, Copilot eller måske skaber et foto via kunstig intelligens.

På samme måde ender vores diskussioner ofte med noget om snyd på uddannelser, falske billeder i medierne eller et for-og-imod AI. Problemet er bare, at man jo dårligt kan være for eller imod noget, man grundlæggende har misforstået. Og det er ofte, hvad vi har, når det kommer til kunstig intelligens i praksis.

 

AI-hypen gør intet godt for dansk erhvervsliv
Min egen erfaring med AI går mange år tilbage. Jeg har bl.a. været medstifter af én af Danmarks første virksomheder indenfor generativ AI (tilbage i 2018), ligesom jeg har holdt foredrag og rådgivet både globale og mindre vækstvirksomheder i over 10 år, når det kommer til at gøre AI jordnært og konkret.

Her har jeg kunnet følge udviklingen på tætteste hold, og de seneste par år har ikke ændret på min bekymring for, at vi simpelthen ikke får udnyttet det kæmpe potentiale i teknologien, fordi vi dels misforstår den eller dels tror på de vanvittige udmeldinger, der kommer fra nogle af USA og Kinas AI-giganter.

Sidstnævnte kan man dårligt bebrejde den menige dansker, for selvudnævnte AI-eksperter herhjemme videredeler disse udmeldinger. Det har vist sig at være effektivt, hvis man vil sælge foredrag eller bøger om området, da dynamikken er den samme: Gør først folk bange og fremstå derefter som eksperten eller i nogle tilfælde ligefrem profeten, der har alle løsningerne.

Sandheden er imidlertid, at AI-hypen intet godt gør for vores forståelse af eller brug af AI i praksis. Den fjerner fokus fra, at vi skal holde fast i vores strategiske tilgang, vores værdier og de ting, vi lige nu er gode til. Vi skal ikke blot smide det hele ud, fordi nogle råber, at AI vil gøre os overflødige.

I stedet skal vi have fat i håndværket igen. Dvs. forstå hvorledes AI kan hjælpe os med at gentænke selve fundamentet for, hvordan vi i dag producerer vores produkter samt hvorledes fysisk og digitalt arbejde kan udføres i de kommende år.

 

Fra hype til handling

Lad mig gi’ dig et eksempel på hvorledes en dansk virksomhed kan sætte AI til at stå for langt mere end en ChatGPT samtalepartner eller Copilot automatiseringsmaskine. Her handler det om at bruge AI til at stå for både intelligent design, innovationstests, styring af fysiske handlinger og komplekse datastrømme samt præventiv vedligeholdelse.

Første trin er innovationen. Her arbejder de fleste virksomheder i dag sådan, at det er mennesker, der skal gætte, teste, fejle og prøve igen. Det tager tid og er bekosteligt.

I dag findes et utal af smarte AI-tilgange, hvor vi kan fodre maskinen med opgaver og bede den levere radikal nytænkning tilbage. Det kunne være at designe produktdele, som vejer mindre, men kan holde til et større tryk.

På få minutter til AI-algoritmerne kunne generere og teste tusindvis af geometriske muligheder. Output er ultra-optimerede former, vi måske slet ikke kendte i forvejen.

Når vi har forbedret og optimeret innovationsprocessen, kan AI effektivt sættes til at hjælpe os med nogle mere autonome systemer og logistik til håndteringen af vores nye innovationer. Det kunne være alt fra robotter på lagrene til optimering af globale forsyningskæder, der mindsker spild. Dvs. både styre fysiske handlinger og komplekse datastrømme.

Sideløbende med disse fornyelser af virksomheden kan vi sætte de såkaldte AI-agenter til at optimere eksempelvis energiforbruget i vores produktion eller tænke i præventiv vedligeholdelse, hvilket AI er et stærkt værktøj til. Det indebærer præcis at fortælle os, hvornår en del eksempelvis vil gå i stykker, før det sker.

Tilsammen har vi således skitsen for, hvordan AI fremadrettet vil kunne stå for både intelligent design, innovationstests, styring af fysiske handlinger og komplekse datastrømme og præventiv vedligeholdelse.

 

Vi skal ikke fokusere på mere, men på bedre

Næsten alle danskere bruger AI. Selvom man ikke har prøvet en chatbot, så er det også AI, der er kernen i en Google søgning, eller når vi logger på vores smartphone med ansigtet.

Imidlertid står vi på mange måder ved en skillevej, hvor vi skal beslutte os for, hvorvidt vi vil lytte til al hypen, eller fokusere på hverdagen og jordnære handlinger. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er stor tilhænger af sidstnævnte.

Det kræver både forandringsledelse og en klar strategi, for jeg har også oplevet, hvorledes man mange steder faktisk er forandringsparate, men aldrig for alvor bliver forandringsskabende. Dvs. dropper al snakken og går i gang med at handle.

Her i Danmark har vi bestemt mulighederne og potentialet. Vi er godt nok en lille nation, men også et specialiseret land, som står for kvalitet og tør tænke nyt. Det er godt, for det giver os mulighed for at fokusere på bedre frem for mere.