For nyligt lukkede jeg en ny investeringsrunde i min ene virksomhed JumpStory. Vi fik tilført 4 mio. DKK i investering til en såkaldt post-money valuation på 16 mio. DKK, og det skete efter både spændende og lange forhandlinger. Så hvad er din virksomhed værd?
Efter udbredelsen af programmer som Løvens Hule er ordet ’valuation’ blevet en meget populær term. Helt simpelt kan den oversættes til ’værdiansættelse’, og det er helt afgørende, at I som startup eller kapitalsøgende virksomhed er i stand til at sætte en realistisk værdi på jeres selskab.
I mine øjne er det ikke noget, man som iværksætter selv skal kaste sig ud i, men det er godt at forstå, hvad metodikken og logikken bag går ud på, så lad mig komme med en kort introduktion. Jeg kan parentes bemærket nævne, at vi til den del fik hjælp af Tofte & Co, som netop har været med til at børsnotere selskabet bag Astralis.
Den helt rigtige værdiansættelse
Det bør understreges, at der ikke er én rigtig eller simpel måde at finde frem til en værdiansættelse på. Når løverne i Løvens Hule brøler, at en værdiansættelse er helt hen i vejret, så kan det ligeså godt være et udtryk for en forhandlingstaktik. De ønsker en større ejerandel for en given investering, og derfor forsøger de at presse iværksætteren.
Der er dog også tilfælde, hvor værdiansættelsen kan være helt hen i skoven, fordi iværksætteren eksempelvis selv har forsøgt at regne det ud, eller blot har fundet et tal, der lød sandsynligt eller godt til lejligheden. Derfor: Gør dit hjemmearbejde.
Hvornår har du brug for en ’valuation’?
Der er flere tilfælde, hvor det er relevant at kunne lave en realistisk værdiansættelse. Det gælder, hvis du skal ud og hente en investering til dit selskab. Det gælder ved et salg af selskabet, men det er også relevant i forbindelse med generationsskifter.
I alle disse scenarier er der som sagt ikke noget facit eller én rigtig værdiansættelse. Det er i sidste ende markedet, der bestemmer. Ergo er din virksomhed det værd, som en køber vil betale dig.
Men selvfølgelig er det ikke helt så enkelt. Du kan risikere at sælge dit selskab for billigt, fordi du ikke har kunnet finde den rette køber, eller du kan have værdiansat dit firma så højt, at ingen nogensinde vil vise interesse for det. At lave en værdiansættelse er derfor altid en relevant og vigtig øvelse for en virksomhedsejer.
Man bør også tilføje, at eftersom værdiansættelse ikke er nogen faktuel videnskab, så vil forhandlingsdelen typisk fylde meget. Som jeg nævnte ovenfor, vil investorerne ofte prøver at presse dig, så det handler om at have is i maven samtidig med, at du er realistisk og har dit endemål for øje.
Tre populære måder at fastsætte værdien på
Der findes bl.a. nedenstående tre måder at fastsætte værdien af et selskab på. Dermed ikke sagt, at der ikke findes andre, men jeg har efterhånden været involveret i et større antal investeringer på både den ene og anden side af bordet, og som regel har vi diskuteret ud fra én af de tre. Uanset hvilken af modellerne, du måtte vælge, eller hvis I arbejder ud fra en helt fjerde, så handler det om en kombination af forskellige faktorer. Derudover kan man udover virksomhedens ’egen værdi’ også tænke i, hvad en kommende investor kan byde ind med, der vil øge værdier. Det er altså ofte et kort, som investoren ligeledes vil spille på bordet. Også spørgsmålet, om hvordan købesummen betales, har betydning. Er det kontant betaling her og nu, eller skal sælgeren give kredit? Er prisen afhængig af den fremtidige indtjening eller omsætning, og skal sælgeren i en periode virke som konsulent? I generationsskiftesituationen er en række muligheder for at overdrage en virksomhed - helt eller delvist - skattefrit, og det kan også afspejle sig i prisen.
1) Enterprise value
Når man laver en værdiansættelse af en virksomhed, kigger man både på fortiden og fremtiden. Det er dog klart, at en investor går ind med henblik på at vækste dit selskab. Således fastsættes købesummen på baggrund af forventningerne til den pågældende virksomheds fremtidige drift og dermed indtjeningspotentialet.
Når man skal gøre det, må man på den ene side kigge på virksomhedens historie. Hvordan har indtjeningen og væksten været hidtil? Og hvad er den nuværende beholdning af kontanter? Og hvor stor er den eventuelle gæld? Normalt skal der tages stilling til varelager, driftsmateriel, udestående tilgodehavender og måske fast ejendom. Det er alt sammen aktiver, der relativt nemt kan håndteres. Ofte vil en uvildig vurdering ret præcist kunne fastlægge værdien. Det er af skattemæssige årsager helt afgørende, hvordan den samlede købesum bliver fordelt på de enkelte aktivtyper, idet der er forskellige afskrivningsregler for disse. Dette gælder også goodwill – dvs. den merværdi, der lægges ovenpå den bogførte værdi/egenkapital i virksomheden, og som sammen med den udgør den samlede pris.
I ’enterprise value’-modellen værdiansættes din virksomhed altså baseret på en kombination af din historik, dine beregninger af fremtidig omsætning og indtjening, hvorfra man så fratrækker gælden og lægger kontantbeholdningen til.
2) Locked box
Logikken bag ’locked box’-modellen er at fastsætte en købesum på et fastsat tidspunkt. Det vil sige, at der efter denne dato ikke kan reguleres på den pris, som køber og sælger har aftalt. Den åbenlyse gevinst ved dette er, at man efterfølgende ikke skal bruge tid på at forhandle prisen frem og tilbage. Bagdelen er, at I som ejere og ledelse ikke har helt det samme handlingsmæssige råderum, samt at I skal være meget bevidste omkring alle handlinger – herunder hvis I ønsker at udbetale udbytte eller lignende.
3) Discounted Cash Flow
DCF-modellen går ud på at beregne nutidsværdien af det likviditetsoverskud, som virksomheden skaber. Man tager udgangspunkt i op til 4 budgetterede år og beregner virksomhedens frie cash flow. Herefter beregnes en terminalværdi, som udtrykker virksomhedens afkast "ud i al fremtid". Efter forskellige reguleringer får man et estimat af værdien af virksomhedens egenkapital. Denne metode baserer sig altså i højere grad på virksomhedens fremtidige indtjeningsevne end på værdien af de aktuelle aktiver.
Dette var en kort gennemgang, som jeg håber kan hjælpe lidt og skabe lidt klarhed. Har I spørgsmål kære AMINOER, så må I endelig sige til! ...