Du skaber aldrig Google, og det er også helt okay!

Jeg bliver godt og grundigt træt, når såkaldte ’motivational speakers’ igen og igen udbreder klicheen ”Nothing is impossible”. Jeg så budskabet gentaget så sent som i den forgangne uge i variationen ”It’s not impossible. It’s I’M POSSIBLE.”

Fortællingen er altså: Kære Amino-medlem. Hvis du bare arbejder hårdt nok, så kan du nå hvad som helst her i livet. Hvis du gerne vil skabe det næste Google, så gå du bare ud og gør det!

Men klap nu lige den hvide hest. Selvfølgelig gør du ikke det, for selvom Danmark kan bryste sig af nogle få Unicorns, så har vi aldrig skabt nogle i nærheden af Google og kommer aldrig til det. Og hvem har egentlig bestemt, at det skal være kriteriet for succes?

 

1% drømmeri og 99% virkelighed

Mit nye indlæg her på Amino handler på ingen måde om at tage håbet eller modet fra folk, for der er noget smukt og stort i at drømme. I det hele taget kunne vi næppe eksistere som menneskerace uden evnen til at drømme og forestille os ting, vi gerne vil opnå eller gerne vil stræbe efter. Det er noget af det, der adskiller os fra andre pattedyr, og det er en drivkraft, der potentielt kan føre os rigtig langt, men også risikere at være skadelig.

I praksis er det nemlig sådan, at iværksætteri forudsætter 1% drømmeri og idévildskab og 99% eksekvering. Jeg har ikke tal på antallet af ansøgninger fra praktikanter, som gerne vil ind i JumpStory og arbejde med ”innovation og kreativitet”. Jeg skuffer dem hver gang med svaret, at selvom vi muligvis ser rigtig kreative ud, så er det, som skaffer os resultater, at vi handler og handler og effektmåler og effektmåler.

Det gør ikke, at den ene procents vildskab og vanvid kun er 1% værd i det samlede regnskab, for den er uendeligt vigtig. Den er også vanskelig, for ofte kræver den helt nye værktøjer og måder at tænke på, men den forudsætter, for at give mening, et kæmpe stort og krævende stykke arbejde efterfølgende. Ellers forbliver det en drøm.

 

Min veninde drømmer om at starte en café

Eftersom der er denne fordeling imellem idé og eksekvering, så indebærer det også, at alting naturligvis ikke er muligt. Hvis du fx har en veninde, som drømmer om at åbne en café, og du fortæller hende, at hun da bare skal forfølge sin drøm, så føler du måske, at du har været en rigtig god veninde. I praksis har du imidlertid maksimalt hjulpet hende den ene procent, for hvad skal hun gøre derefter? Hvordan løser hun de 99%, der gør, at hun en dag vil kunne gøre drømmen til virkelighed?

Jeg har en god ven, der lige nu overvejer at springe ud som selvstændig indenfor gambling-verden. Han mener at have fået ”en gylden idé”, og jeg støtter ham i iværksætter-drømmen, men ikke i overbevisningen om, at hans idé er helt unik. Jeg kender ikke gamblingbranchen ret godt, men jeg er overbevist om, at hans idé formentlig findes derude i hundredvis af varianter og afskygninger, for sådan er det altid. Hans succes afhænger ikke af hans idé, men af hans evne til nu at eksekvere på den og skabe en løsning, der har én eller flere unikke ingredienser, som de eksisterende løsninger ikke har.

Hvad veninden med café-drømmen i virkeligheden har brug for er at blive introduceret til nogle erfarne mennesker fra branchen. At få hjælp til at finde en klar profil og så blive støttet i konstant at handle i det små for at opnå det store. Jeg plejer at bruge udtrykket: Tænk stort. Handl småt. Fejl hurtigt og billigt.

 

Find et team der deler drømmen

Er jeg så selv verdensmester i iværksætteri? På ingen måde. På nogle områder er jeg sikkert for meget drømmer og for lidt eksekvator, men det har jeg erkendt med årene og derfor sammensat teams, hvor vi har begge dele. Deri ligger nemlig også én af nøglerne til succes: At finde mennesker, der deler drømmen, og som samtidig besidder forskelligartede kompetencer og lysten til at knokle og anvende dem for at gøre idéen til virkelighed.

Hvis du så først har fundet præcis det team, er mulighederne så ikke uendelige? Er alting ikke muligt? Nej!

Selvom det er meget sympatisk, at tusindvis af danske iværksættere proklamerer, at de vil være det næste Facebook eller Google, så er sandsynligheden for, at de lykkes med det, nærmest lig med nul. Det er imidlertid sympatisk, for det viser ambitioner, men det er også farligt, hvis de dyrker det mindset for meget og dermed opstiller urealistiske forventninger for sig selv og teamet, som så hele tiden føler, at de fejler. Det svarer lidt til, hvordan man bedst muligt spiser en elefant. Ikke i én stor bid, men i små bidder, så rejsen imod målet føles realistisk og er fyldt med små sejre frem for små nederlag.

Kig også på nogle af de store rollemodeller vi har herhjemme indenfor dansk iværksætteri. Mange af dem har da ganske vist skabt fine og flotte forretninger, men det er samtidig, og med al respekt, selskaber med måske 50-100 ansatte og en omsætning på 50-100 millioner kroner. Nævner man disse tal for internationale kapitalfonde, så trækker de på smilebåndet, for det er ingenting i det globale billede.

 

Meget er muligt, hvis du knokler benhårdt

Derfor synes jeg, at vi skal holde op med at dyrke fortællingen ”Alt er muligt” og erstatte det med eksempelvis ”Meget er muligt, hvis du knokler benhårdt”. Dette alternativ har intet med Jantelov at gøre, men slet og ret sund fornuft. Vi behøver ikke, blot fordi vi er en lille smørklat i verden, have mindreværdskomplekser eller et behov for at opstille krav for os selv og andre, som er fuldstændig utopiske. Det er okay også at stræbe efter at skabe en bæredygtig forretning uden, at den behøver at være det næste Amazon eller Google. Mindre kan også gøre det, så tænk stort, handl småt og fejl hurtigt og billigt. Så skal du nok ende med at få skabt en rigtig flot forretning.