Jeg har igennem flere år haft fornøjelsen af at samarbejde bl.a. med OL-atlet Stina Troest og landsholdsspiller i fodbold William Kvist. Målet har været at afdække forskelle og ligheder, når det kommer til iværksætteri og elitesport.
Jeg har især været nysgerrig, fordi jeg selv har en elitebaggrund indenfor badminton, og jeg har kunnet se, at jeg i hvert fald har overført noget af den passion og dedikation til mit arbejdsliv.
Omvendt står det også stadigt mere klart for mig, at man IKKE skal gøre sit arbejde til en elitesport, eftersom det vil mindske ens evne til både at handle og lære. Det gælder både for iværksættere og arbejdstagere i det hele taget. Nedenfor vil jeg prøve at forklare hvorfor.
At mestre det man laver
Når jeg iagttager hækkeløberen Stina Troest bevæge sig elegant og flydende henover hækkene og arbejde med at optimere hver eneste lille detalje i løbet og forceringen af hækkene, så er det dybt fascinerende.
Det minder mig om bogen Outliers, som Malcolm Gladwell skrev tilbage i 2008, hvor han gentog budskabet om, at det tager 10.000 timer virkelig at mestre noget. Stina er et eksempel på dette i hendes konstante kamp for at barbere nogle få tiendedele af hendes tid. De tiendedele der kan betyde forskellen på succes og fiasko.
Idéen om de 10.000 timer er én, som Gladwell har adopteret fra den generelle læringsforskning og overført til erhvervslivet. Den er blevet brugt som argumentation for, hvor krævende det er for virksomheder at forny sig, men Gladwell og hans meningsfæller er på afveje, når de overfører denne form for træning og læring til den professionelle verden. Det lader sig nemlig ikke gøre.
Gladwell trækker på studier, der ligesom mine af Stina og andre er fokuseret på topperformere indenfor deres givne område. Det være sig sport, kunst etc.
Problemet er imidlertid, at netop dette med at tilhøre eliten eller udføre noget til perfektion meget sjældent er et kriterium, man bør overføre til erhvervslivet. Især ikke indenfor iværksætteri. Indenfor både iværksætteri og erhvervslivet generelt så er det derimod evnen til at lære hurtigt og omsætte viden og handlinger til ægte læring, der er afgørende. Altså betyder mestre i vores kontekst noget andet, og læringen er fundamentet for alt andet. Ikke perfektionen.
Det tager 20 timer at lære noget nyt
Hvis du vil inspireres til, hvordan I skaber den optimale kombination af handling og læring, så opgiv Gladwells 10.000-timers mindset og læs i stedet Josh Kaufmans internationale bestseller The first 20 hours.
Kaufman har forsket i hvor længe, det tager, rent faktisk at lære noget nyt, og du vil blive forbløffet over hans empiri. Start med at lade dig inspirere af denne Ted Talk.
Kaufman interesserer sig ikke for perfektion, men for hvor meget handling og læring, der skal til, før man mestrer noget på et udmærket niveau. Altså ikke til perfektion, men så det er anvendeligt, og man først og fremmest er nået til et niveau, hvor man grundlæggende forstår det og dermed kan tilegne sig yderligere viden og læring, hvis man ønsker det.
Svaret er 20 timer, så længe man følger tre simple trin:
- Forstå det emne, du gerne vil lære eller mestre, ordentligt. Dvs. split det op og vær sikker på, at du ved, hvad du vil. Eksempel: Vælg ikke ”musik” som dit emne, men fx ”at spille guitar”.
- Afprøv og forstå det så godt du kan. Nå til et punkt hvor du kan begynde at rette dine egne fejl, fordi du har lært essensen af det.
- Fjerne forstyrrelser imens du træner de 20 timer. Dvs. ikke noget med Facebook eller andre distraktioner undervejs.
Barrieren for ny læring er følelsesmæssig
Hvis din hjerne stritter imod ovenstående og tænker, at det ikke kan være så nemt at tilegne sig en ny færdighed, så er det formentlig en følelsesmæssig respons, der er på spil.
Én af Kaufmans mest spændende opdagelser er således, at den største barriere for ny læring igennem handling ikke er intellektuel, men emotionel. Det er eksempelvis vores modvilje imod at fremstå dumme overfor os selv eller andre, der forhindrer os i at gå i gang, eller det kan være vores fejlopfattelse omkring, at noget tager så lang tid at lære, at man næsten ligeså godt kan lade være. Jf. Gladwells 10.000 timer.
Det er ikke sådan, at hvis du træner at spille guitar i 20 timer, så har du lært at spille som Jimi Hendrix. Du vil have lært det på et niveau, hvor du forstår, hvorfor og hvornår, du begår fejl, så du kan vælge at perfektionere dit spil yderligere, eller du kan gå videre. På samme måde som hvis opgaven kunne være at lære at programmere eller lære at forstå en ny teknologi såsom eksempelvis 3d print.
For langt de fleste iværksættere, ledere og medarbejdere er målet ikke at ende som Stina Troest. I erhvervslivet skal vi kunne mestre en diversitet af opgaver, men jeg oplever på samme tid, at vi ofte har modstand imod nye ting, fordi de virker uoverskuelige og umulige at mestre. Fx at forstå de mange teknologier, der vælter ind over os i disse år.
Den gode nyhed er således, at hvis du målrettet afsætter 20 timer til at forstå et nyt område, så kan du gøre det. Uanset om du tror på det eller ej. Det er bare med at komme i gang…