Sådan skaber du en deleøkonomisk succes

Det er blevet yderst populært at starte digitale deleøkonomiske virksomheder, og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a. GoMore om deres spændende projekt.

Det er interessant, at selvom den digitale deleøkonomi er relativt ny, så begynder der at tegne sig en klar evidens for, hvorfor nogle iværksættere lykkes med denne type forretninger, mens andre fejler.

Jeg har ved at studere i hundredvis af danske og internationale eksempler identificeret i hvert fald otte ting, som de mest succesfulde alle har forstået og implementeret i praksis:

1. Tidlige tests som folk elsker
Ligesom med de fleste andre produkter og services er det umuligt at vide på forhånd, hvorvidt en given løsning kommer til at få succes eller ej. Du kan naturligvis spørge mere erfarne folk i branchen, men det er ingen garanti.
Det gælder for mange af de nye deleøkonomiske startups, som lykkes, at de er ekstremt tidligt ude og teste deres løsning på forbrugerne. De arbejder ikke med et såkaldt MVP (Minimal Viable Product), men nærmere med et MLP (Minimal Viable Product), hvor de på én og samme tid tester en idé af sammen med kunderne OG opbygger en følgerskare af idéfans, som siden bidrager til udbredelsen af konceptet, når det er færdigt og flyveklart. Det hele handler om, at de kommende kunderne virkelig skal føle sig hørt og inddraget, så de reelt bliver ambassadører og elsker jer og ikke blot en nem og billig marketingkanal i fremtiden. Husk at deleøkonomi først og fremmest handler om mennesker.

2. Fokus på recurring revenue
Digitale forbrugerkoncepter er som regel afhængige af, at der er løbende efterspørgsel på produkterne. Sælger du eksempelvis juletræer, så er dit årlige salgsspænd meget kort, hvilket gør det vanskeligt at skabe en bæredygtig forretningsmodel.
De mest succesfulde deleøkonomiske virksomheder fokuserer derfor på enten at finde områder, hvor der er løbende behov (mad, transport, rengøring etc.), eller tænker i mersalg og services, der supplerer hinanden og øget potentialet for løbende omsætning (recurring revenue) mest muligt.

3. Indbygget viralitet / distribution
Indenfor deleøkonomi er det oplagt at tænke i indbygget viralitet og distribution. For at bruge et eksempel udenfor deleøkonomien så er Skype en god case, fordi virksomhedens produkt i sig selv giver mange fordele, men kun hvis du kobler dig op med dine venner. Det giver et indbygget incitament for forbrugeren til at dele produktet, og på den måde sparer virksomheden millioner og atter millioner på markedsføring og køb af kunder til løsningen.

4. Nødvendigt know-how
Talentfulde medarbejdere er næsten en selvfølgelig at nævne, men særligt indenfor deleøkonomiske virksomheder findes ganske få personer, der rent faktisk har gjort, hvad de taler om.
Danske ReShopper er et godt eksempel på en startup, der som led i dens vækst og internationalisering har hentet en ny CEO til forretningen, som tidligere var nordisk ansvarlig hos Airbnb. På den måde tilfører man sin organisation en viden og erfaring, der er uvurderlig i forhold til at lykkes – ikke mindst på den internationale scene.

5. Simplicitet og brugervenlighed
Det kan i nogle tilfælde være en fordel at være de første indenfor en deleøkonomisk niche, men langt oftere er det de virksomheder med den største grad af simplicitet og brugervenlighed i deres produkt, som vinder.
Indenfor sociale medier kender du det fra Facebook, der var social network nummer 22 i verden, men fuldstændig satte konkurrenter som Friendster og MySpace til vægs, fordi der var en uovertruffen brugerforståelse og en lækker simplicitet i alt fra like-knappen til lydene, når man interagerer m.v.

6. Stamina
Det tager tid at opbygge en succes. Iværksætteri er ikke en sprint, men et maraton, og førnævnte GoMore tog over 5 år, før stifteren Matias og hans team reelt kunne leve af idéen. Derfor er det vigtigt, at I fra start af finder en strategi for, hvordan virksomheden kan udvikle sig og overleve uanset, om det tager 3 måneder eller 3 år, før omsætningen for alvor slår igennem.
I skal naturligvis hele tiden være utålmodige til en vis grad, for ellers har I ikke det nødvendige tempo og determination, men på samme tid er det nærmere reglen end undtagelsen, at de optimistiske excel-ark ikke holder vand. Så stamina gælder også indenfor deleøkonomi.

7. Risk/reward-balancen
Deleøkonomi er et spørgsmål om tillid. Som mennesker er vi mere villige til at udlåne vores hus end vores bil, viser de internationale tal. I begge tilfælde er der risiko for, at tingene bliver ødelagt, men i tilfældet med huset er sandsynligheden for en stor profit væsentligt større.
Det er altså afgørende, at din forretningsmodel skaber en fornuftig balance imellem den risiko, begge parter løber, og den belønning (reward) de får ud af det.

8. Menneskelige drivers
Overordnet set holder vi af deleøkonomiske forretningsmodeller af fire årsager:
- Den sociale (for at møde nye mennesker)
- Den økonomiske (for at spare / tjene penge)
- Den praktiske (for at spare tid / ressourcer)
- Den bæredygtige (for at beskytte planeten).

Når du bygger din forretning, så husk på ovenstående menneskelige drivers og læg dertil, at du som deleøkonomisk virksomhed i mange tilfælde sælger oplevelser ligeså meget, som du sælger produkter.