Sociale iværksættere - hvorfor lykkes de?

Sidste uges aviser indeholdt en lang række artikler omkring, at det nu er blevet HOT i Danmark at være "social iværksætter". Dvs. at starte virksomheder med en større mening end at tjene penge og skabe arbejdspladser.

Både da jeg var marketingchef hos KaosPiloterne og i mit efterfølgende arbejde som ansvarlig for én af landets største events omkring social ansvarlighed, er jeg stødt på rigtig mange af disse såkaldte ”sociale iværksættere”. Mennesker som drømmer om at forandre verden til det bedre og skabe innovationer og virksomheder, der kan rette op på nogle af de ubalancer, som findes overalt på kloden.

Jeg har altid haft stor respekt for disse mennesker og deres stærke visioner. Jeg deler også mange af deres værdier, men har samtidig oplevet alt for mange gange, at det bliver ved de smukke intentioner. De sociale iværksættere lykkes ganske enkelt for sjældent og får derfor skabt for lidt impact i den verden, de gerne vil forandre.

Derfor optager det mig aktuelt at forså, hvad der gør, at nogle sociale iværksættere lykkes, mens andre fejler. Gælder det samme for disse iværksættere, som det gør for de mange hundrede andre iværksættere, jeg til daglig rådgiver og hjælper i min egen virksomhed Listen Louder samt som rådgiver i Nordens største start-up fond, Accelerace?

Jeg bilder mig ikke ind at have ét simpelt svar på succes for en social iværksætter, men jeg er i hvert fald gentagne gange stødt på følgende fire karakteristika for den succesfulde, sociale iværksætter:

De mest forandringsvillige overlever
Ovenstående budskab gælder for både sociale iværksættere og iværksættere generelt: De mest forandringsvillige overlever.
Denne erkendelse hørte man første gang i en helt anden sammenhæng – nemlig i Charles Darwins klassiske evolutionslære. Selvom man til tider fejlagtigt hører evolutionslæren gengivet sådan, at det skulle være de stærkeste, der overlever, så var dette aldrig Darwins pointe.
Med betegnelsen ”survival of the fittest” henviste han til det faktum, at det i naturen er de mest forandringsparate organismer og arter, der vinder over tid.

Præcis det samme gælder for iværksætteri, hvilket bl.a. skyldes det faktum, at selv den bedste forretningsplan pr. definition er forældet det øjeblik, den er skrevet. Hvis man således stirrer sig blind på sin idé og sit produkt (som det er beskrevet i planen), så risikerer man at glemme, at det interessante ikke er produktet, men forretningsmodellen bag.
Af samme grund er de mest succesfulde start-ups de, der trods et mål og et godt udgangspunkt (forretningsplanen) evner at agere så fleksibelt som overhovedet muligt – dvs. hele tiden indoptager ny læring og omsætter den til nye handlinger og strategier, efterhånden som ens idéer bliver udsat for markedets faktiske behov.

De gør op med deres ego
Mange af de iværksættere, der lykkes, har et ganske betydeligt ego, og det er der jo i og for sig ikke noget galt med.
En sund portion selvtillid afstedkommer ofte et tilsvarende stort driv og determination for at lykkes. Det er helt nødvendigt at være i besiddelse af som iværksætter. Ingen kommer sovende til deres succes – slet ikke sociale iværksættere.
Men det bliver problematisk i det øjeblik, at egoet risikerer at stå i vejen for den større vision.

Interessante analyser fra bl.a. Ashoka og Harvard peger på, at det indenfor socialt iværksætteri er særligt vigtigt, at man som entreprenør er villig til at dele æren med andre. Det gælder uanset, om vi taler eksponering i medierne, indtjeningsdeling eller blot i det daglige arbejde med virksomheden. Evner du som iværksætter at dræbe lidt af dit ego, så har du altså større sandsynlighed for succes end gennemsnittet.

De tager magten tilbage
Ordet ”entrepreneur” kommer fra fransk og henviser til ”at tage noget i egne hænder”. I praksis handler dette om, at man som iværksætter skal være bevidst om tendensen til at lægge potentielle fejltagelser eller tilsyneladende begrænsede muligheder over på andres skuldrer.
 
Ikke mindst indenfor socialt iværksætteri kan der være en tendens til at undskylde manglende handlinger eller resultater med, at regeringen og andre aktører begrænser og besværliggør ens handlemuligheder. I praksis er det imidlertid sjældent tilfældet, men det kan være sandt så langt, at forskellige regulativer, nationale som internationale, umiddelbart kan synes begrænsende.
Dette er dog kun tilfældet, indtil man som social iværksætter tager magten tilbage og finder en anden vej at gå end den slagne.

De dyrker deres indre rebel
Jeg har et sødt baggrundsbillede på min computerskærm, når den går i dvale. Det er i princippet blot en aflang sort figur med noget hvid skrift i toppen og bunden, men ordene har jeg taget til mig og gjort til mine.
Øverst oppe på figuren står ”Don’t look at the bottom”, og lader man forbuddet til trods blikket glide længere ned af skærmen, mødes man af ordene: ”Oh you Rebel – I like you!”.

Som social iværksætter skal du finde denne indre rebel frem. Hermed mener jeg bl.a., at du skal være klar til at udfordre de eksisterende strukturer – det være sig tankemåder, alliancer og tilsyneladende regler og rutiner.
Din rolle som iværksætter er den, at du skal kunne se de større og mere innovative sammenhænge – og bygge bro imellem forskellige former for ideer, erfaringer, evner og ressourcer – former der ikke naturligt hænger sammen i den nuværende samfundskonstruktion.