Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jeppe Laponnel Peptalk: Så er der allerede brugt 1/3 af 2012 - holder dine planer?

Peptalk: Så er der allerede brugt 1/3 af 2012 - holder dine planer?

1.850 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 May 2012

Så er vi i begyndelsen af maj – og en 1/3 af 2012 er allerede gået.

Hvordan har du brugt disse først 120 dage?

  • Er du tilfreds "so far" – eller er du klar til en lille venskabelig peptalk?
  • Hvis du har haft en ambition om en omsætning på 3 millioner - så skal der lige nu være omsat cirka 1 million.
  • Hvis du har planlagt at tabe dig 15 kilo – så skal du gerne kunne se 5 kg mindre når du kigger i spejlet?

Er du på rette spor med dine mål for 2012 – har du overgået dine mål? Eller er du langt bagefter?

Hvis du lige nu er bagefter med de mål du har sat dig for 2012 og du ikke handler meget snart, så kan du meget let komme i en situation hvor du leger med ilden. 

Hvorfor? Af den simple grund at hvis du ikke har nået det du har planlagt, så er der jo et eller andet der ikke fungerer. Og du ved at hvis du bliver ved med at gøre noget der ikke fungerer - men alligevel forventer et andet resultat – så kommer du jo bare længere og længere bagud. Hvis du ikke ændrer adfærd, strategi eller retning, så kommer der jo heller ikke til at ske en ændring.

Som sagt så er der jo allerede gået 1/3 af 2012. Vil du lave ændringer I DAG, eller vil du lade endnu en måned passere? Og endnu en – pludselig så skriver vi 2013.

Hvor vil du være når vi når 50 %'s mærket på 2012 – altså halvdelen af året? Tænk på at det er KUN om 8 uger.

Vil du på det tidspunkt være sundere, rigere eller gladere ? Eller det modsatte …?

Er du klar til at gøre noget?

Her er der lidt inspiration til en lille intern brainstorm:

  • Har du en klar vision af hvor du vil hen – og ved du hvordan du skal komme derhen?
  • Går din forretning som du havde forestillet dig – eller klarer du den bare lige sådan o.k.?
  • Er din adfærd værd at kopiere? Er du inspirerende for ansatte og kunder? Er du inspirerende at være sammen med, eller er du en negativ brokrøv?
  • Har du brugt ordet NEJ ofte nok – for at sætte grænser - så du får plads til et det der virkelig gør en forskel for dig?
  • De valg du har taget i år, har de bevæget dig hen IMOD dit mål eller VÆK FRA dit mål?
  • Hvilken præstation/oplevelse er du mest stolt af siden begyndelsen af året?
  • Begynder du hver dag med en nedskrevet plan? Hvis du gør – følger du så den plan? Og får du lavet det du havde planlagt?
  • Afspejler dit daglige arbejde det indtryk du gerne vil vise omverdenen?
  • Hvad gør du for at gøre 2012 til dit allerbedste år – nogensinde?
  • Hvad kan du rose dig selv for? Hvad er rigtig godt? Hvad er du rigtig stolt af?
  • Er der noget du kan gøre bedre? Er der noget af dette du slet ikke har haft fokus på – men som du måske skulle tænke mere over?

Alt tæller, så rigtig god fornøjelse …

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jep skriver Skriv dig op