Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jeppe Laponnel Sidder du på en sølvmine?

Sidder du på en sølvmine?

2.289 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 November 2010

En gang imellem kan man lære meget af at læse i historie bøger. Du har nok også på et tidspunkt læst historier om den store guldfeber i USA i midten af 1800 tallet.

Det er fascinerende at læse om hvordan mennesker levede, og arbejde dengang. Men der er mere at lære af deres historie.  

De første guldgravere stødte på meget lovende guldforekomster, og da det kom ud, bredte guldfeberen sig hurtigt til hele verden. Masser af folk rejste til USA for at finde lykken. I takt med at minerne udviklede sig, blev de mere arbejdskrævende, så mange af de mennesker der var kommet rejsende langvejs fra fik arbejde i disse miner. De arbejdede hos andre, i stedet for at få deres egen mine.

Disse guldminer på USA´s vestkyst var ofte i blåler. Dette klæge ler blev ved med at synke ned i mineskakter, og tunneller.Derfor skulle der bruges masser af arbejdere, der ikke lavede andet end at grave dette ler op, i takt med at det sank ned i minen. Dette hårde arbejde skabte enorme bjerge af ler, og denne proces gjorde guldgravningen endnu mere farlig, og meget dyrere.

Derfor fik ejerne af minerne fat i mineeksperter, til at løse de store problemer de havde med dette ler der blev ved med at krybe ned i minerne. En af disse eksperter kom fra Irland, og da han gik op ad bjerget mod minen, så han dette enorme bjerg af ler. Henkastet sagde han ”Det er den største dynge sølv, jeg nogensinde har set”. 

Så efter at guldfeberen havde raset ud, blev Comstock Lode USA,  til et af verdens største sølvmine områder. Mange formuer blev skabt på kun nogle få år. Ikke på grund af guld, som var det man oprindeligt ledte efter, men på sølv, som man fandt i et biprodukt af guldgravningen, og som hidtil havde været overset indtil den Irske mineekspert kom.   

Med mindre du er specielt interesseret i sølvmine drift, så synes du måske ikke denne historie har en direkte relevans for dit liv. Men den kan måske alligevel gå hen og blive mere værd en både guld, og sølv – hvis du lærer at forstå vigtigheden af den.

Du skal stille dig selv det gyldne spørgsmål ”Hvilke muligheder overser jeg fordi jeg tænker i mine normale kasser, og kun ser i en bestemt retning?”

Succesen ligger nemlig som regel gemt i evnen til at kunne se muligheder før alle andre, og se dem der hvor ingen andre leder. Det kan meget vel være du har nøglen til al den succes du kan ønske dig – lige foran dig.  Men måske kan du bare ikke se den.

Træd nogle skridt tilbage, eller prøv med helikopter overblikket over det du laver. Tænk ikke over hvad du ser, men tænk på hvad andre måske kan se.

Prøv at se dine ide eller dine produkter fra alle mulige vinkler. Den lige modsatte løsning, eller måske parallelle løsninger.

Den helt store visdom ligger ofte i at se tingene fra en lidt, eller meget anderledes vinkel.  

Prøv at se forbi det guld og sølv du har i dag. Det kan være du har meget mere end du tror.

 

Husk det gamle indianske ordsprog ”Den der går i andres fodspor, kommer aldrig foran”

 

God fornøjelse.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jep skriver Skriv dig op