Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Jacob Holm - www.office2go.dk Hvad kan en artikkel i pressen gøre for dig

Hvad kan en artikkel i pressen gøre for dig

1.310 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 January 2012

I ugen der lige er gået var jeg omtalt i Computerworld i en historie omkring Nets/PBS langsomme håndtering af min asøgning om et betalingsmodul til min webshop. se - http://www.computerworld.dk/art/208917/historien-om-en-dansk-ivaerksaetters-kamp-mod-nets . I artiklen, der var kritisk overfor Nets, fortalte jeg hvordan der var gået ca 2,5 måned fra jeg ansøgte Nets om et betalingsmodul til at det virkede. Lidt grotesk da min webbutik er meget ordinær og burde ikke volde Nets problemer.

Dette er selvfølgelig dødsygt, at man som iværksætter skal sættes 2,5 måned bagud ift. sin plan, men det gav også en sjov sideeffekt. Computerworld var så venlige (og tak for det) at indsætte et direkte link til min webbutik og vupti stig mit daglige besøg med 250% den dag artiklen var i bladet! Dagen efter var det dog nede igen på normalen, men det var da sjovt at se.

Moralen er, at der ikke er noget der er så skidt at det ikke er godt for noget. Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg hellere ville have startet 2,5 måned tidligere, Men med lidt hjælp fra Computerworld øgede jeg mit besøgstal på sitet. Så, der er ingen tvivl om, at hvis du har en god historie, som pressen kan bruge, vil det få en afsmittende effekt på dit besøgstal. HUSK at bede bladet/avisen om at lave et direkte link, ellers er effekten nok minimal.

Jacob Holm - www.office2go.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jacob skriver Skriv dig op