En pinlig affære

Lidt om forfatteren og bevæggrundene for bloggen:

Mit navn er Jannie Ilum Gade og jeg er helt ny blogger.

I denne blog har jeg tænkt mig at dele gode, dårlige, pinlige, ærgerlige, overraskende, møgirriterende, dyre og flere andre kategorier af erfaringer og A-HA oplevelser fra mit eget liv. Dog kun dem, der på en eller anden måde kan relateres til livet som iværksætter/selvstændig eller salg og forretningsudvikling generelt.

Jeg har i dag min 3. virksomhed (ILUM GADE) og har netop startet en 4. (BØVLBEFRIERNE) sammen med Degnbol Fotografi. Begge steder er målgrupperne iværksættere og selvstændige - og målet at bidrage til øget salg og dermed vores kunders ønskede livsstil og tilværelse. Min baggrund er over 20 års erfaring med salg og forretningsudvikling - som blandt andet salgschef, produktchef, direktør, virksomhedskonsulent, 5 år som selvstændig og naturligvis en endeløs række uddannelser og kurser mm.

 

Lad mig begynde med en MEGET pinlig historie..:

Det var en dejlig sommermorgen i 1995. En af af de sjældne dage hvor man kunne gå på arbejde med bare arme. Jeg var iført en hvid (stram) nederdel og havde pænt solbrune ben i de høje sandaler. Alt i alt en god start på dagen.

Da jeg trådte ud på fortorvet opdagede jeg, at der var gravet en rende på tværs af vejen. Fra bygning til bygning var der en cirka 80 cm. bred og mindst 1 m. dyb rende. Nede i renden gik et par orangeklædte mænd og gravede med hver deres skovl. Den ene kiggede venligt op og tilbød at hente en plade, jeg kunne benytte som bro over hullet.

Men næ-nej.....det kunne jeg SAGTENS LIIIIGE hoppe over selv.... (har jo rimeligt lange ben, tiden løb og en vis portion "kan selv - vil selv" spillede også ind).

Men det kunne jeg ikke!

Jeg havde glemt, at det var en stram nederdel jeg havde på OG at kanterne på renden var af sand.... så jeg nåede kun lige at støtte med tåspidsen ovre på den anden side inden det gik rigtigt,r rigtigt stærkt....  og jeg havnede nede i hullet.

Og ikke nok med dét. I ren refleks havde jeg trukket hele striben af orange stolper (med orange snore imellem) med mig ned i hullet.

Men det blev værre endnu.

De to stakkels mænd anede ikke hvordan de skulle håndtere det mildt sagt pinlige optrin. De kunne formentlig ikke bære at se på den arrogante TÅBE, som troede hun var smart og havde styr på alting selv. Så de valgte at vende ryggene til mig og lade som om de intet havde set.

Jeg skammede mig noget så forfærdeligt og ville bare VÆK i en fart. Istedet for at indrømme mit behov for hjælp lavede jeg et mildt sagt uskønt stunt. Vil nærmest kalde det et forlæns rullefald med hop. Og dét blev min fremtoning ikke kønnere af, skal jeg hilse og sige. Jeg var til gengæld ret hurtigt væk!

(Jeg benyttede naturligvis bagdøren indtil de var væk - og jeg VED bare at de underholder med historien endnu....).

Hvorfor fortæller jeg denne KLOVN-værdige historie?

Fordi jeg synes det er en glimrende metafor for mange selvstændiges stædighed, stolthed og indimellem manglende dømmekraft, når vi tror vi skal og kan klare alting selv. Istedet burde vi lytte til, lade os rådgive af og modtage hjælpe fra dem, der vitterligt kan give os genvejene eller broerne (som i dette tilfælde) til det vi ønsker os.

Gennem de seneste 5,5 år har jeg rådgivet langt over 100 og undervist over 1000 iværksættere omkring deres udfordringer med det at gøre deres gode idé til en god forretning.

Det at ville gøre alting selv (ofte fordi det ikke må koste noget) er så afgjort en af de helt store årsager til at mange ikke opnår det sidste. Nemlig en god forretning.

Mange hilsner

Jannie Ilum Gade

 

PS Hvis jeg gør en masse begynderfejl skal I endelig ikke holde jer tilbage (så jeg kan lære det her med blogging!)