Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Hvor kragerne vender Mit arbejde er mit liv. Mit liv er mit arbejde.

Mit arbejde er mit liv. Mit liv er mit arbejde.

1.295 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
15 June 2012

Jeg er på twitter. Jeg er faktisk rigtig meget på twitter som sandfaer. Og jeg har oplevet en helt igennem utrolig connection til mennesker, jeg aldrig har mødt IRL.Man får en helt anden indgangsvinkel til andre mennesker, og man kommer til at kommunikere med nogle, man højst sandsynligt ellers aldrig ville tale med.

Det skægge er, at man nogle gange tror, man kender folk. Sådan ud og ind. Ud fra sølle 140 tegn, der dog nogle gange kører over flere statusopdateringer. Og det pudsige er så, når en samtale pludselig viser, at det slet ikke er tilfældet alligevel.

Jeg har den her overfølsomhed, som har været meget tæt ved at invalidere mig totalt. Det er rigtig rigtig svært at forstå for andre, at sådan noget overhovedet kan lade sig gøre. Og nogle kommer nu og da med det forslag, at jeg da bare skal udsætte mig selv for alle de ting, jeg nu går og påstår, jeg ikke kan tåle. Tænk lige lidt over den.

Jeg har kæmpet med og mod denne lidelse i nu 25 år. Jeg er 38 i dag – det vil sige i 3/4 af mit liv, og siden jeg var 13. Personen påstår dermed, at jeg skulle have været i stand til at forstille mig i al den tid.

Derudover kommer en sådan udtalelse som en lussing. Da den et eller andet sted påstår, at jeg ikke har gjort, hvad jeg kan, at jeg øjensynligt ønsker at fastholde mig selv i den her situation. Det er den opfattelse, jeg på et eller andet plan får ud af et sådant forslag. Personen ved helt klart ikke, hvad den taler om.

Jeg har inden for de sidste 4 år faktisk oplevet en bedring af min tilstand. Den er kommet af, at vi flyttede helt ud vestpå, isolerede os en del mere, lever det stille liv, og at jeg kun udsætter mig for meget få ting i hverdagen. Nu, efter 4 år, er jeg begyndt rent faktisk at kunne tåle at komme i børnehaven, hvor jeg afleverer og henter den 4-årige. Jeg kan færdes i byen uden større gener, og jeg kan handle i butikkerne. Vi bor i en lille lorte-by med lige de mest nødvendige ting.

Huset ligger sydvest for byen, der er 100 m til nærmeste nabo, syd og vest for ligger hhv Åen og Fjorden – det hele er meget bevidst valgt, da jeg ikke kan tåle at bo i et normalt parcelhus-kvarter pga naboernes forbrug. I så fald ville jeg ofte være tvunget til at holde mig inden døre. Og det kan jeg ikke holde ud. Jeg vil egentlig bare gerne kunne leve normalt.

Jeg kan stadig ikke være med til forældre-ting i den 8-åriges skoleklasse. Jo, når de foregår udendørs, men sidst gik det galt, fordi der var bål – jeg er gammel spejder og elsker det, og jeg var for meget omkring det bål og havde det ad helvede til dagen efter.

Jeg har gået til korsang - det kan jeg ikke længere. Jeg har spillet instrumenter - det kan jeg kun gøre for mig selv, og det er altså ikke det samme. Jeg har været involveret i jeg ved ikke hvor mange frivillige foreninger - det kan jeg ikke længere. Jeg kan dog ikke helt lade være, så jeg forsøger én af gangen, og de udvælges efter mange overvejelser og stort omhu. For jeg ønsker ikke at fortælle om min lidelse - jeg vil egentlig bare gerne have lov at være med. Jeg har gået til spejder og derefter været spejder i over 10 år - det kan jeg slet ikke længere. Desværre laver spejdere jo bål, og det går stadig galt hver gang, jeg udsætter mig lidt for et bål. Øv!

Jeg stopper nu. For jeg kan fortsætte i en uendelighed. For udover alle fritidsaktiviteterne kommer fortællingen om alle nederlagene og skuffelserne undervejs gennem alle disse år. Om alle de gange jeg har forsøgt at tage med til en fest og har måttet gå grædende hjem tidligt. Om alle de gange folk har lovet mig at forsøge at undgå at ryge og bruge parfume - og de enten har været ligeglade eller glemt det. Og min aften og 4-5 dage efter har været ødelagte.

Én ting har jeg lært. Jeg skal ALDRIG ind i det sociale system igen, og jeg skal ALDRIG lade andre mennesker træde på mig mere på den måde, jeg har prøvet at blive trådt på.

Om ikke for andet - så for min families skyld. For de har brug for mig.

Jeg har dog den samme holdning som vores 80-årige nabo, som jeg elsker at sidde og drikke et glas med. Han kan så mange gode historier. Hvis jeg skulle falde om, så behøver I ikke forsøge genoplivning. Jeg ønsker ikke at blive gammel.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Slettet skriver Skriv dig op