Jeg har haft så travlt de sidste par måneder, at de der helligdage blot har været hverdage. Sidste weekend tillod jeg mig at holde fri 1,5 dag, hvilket var voldsomt. Og efterfølgende var jeg ved at fortryde.
Men vi har nået tingene, selvom nogle nætter har været meget lange, og selvom der har været frustrationer og tæt-på-sammenbrud undervejs.
Og så sidder jeg her bagefter. Alene. Og savner i dén grad at have nogle at fejre mine sejre her med. Så er det så meget øv at være alene og ikke være i stand til at sidde i et kontor-fælleskab, at have kolleger på et eller andet plan at fejre det med.
Dét savner jeg. Om noget.
Så nu går jeg snart ud i blæsten og solskinsvejret og forsøger at dæmpe savnet, for her bag mac'en bliver jeg bare lidt ked af det. Sådan en dag som i dag.