Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvordan gjorde du?

1.486 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 December 2010

Jeg startede egen virksomhed som freelance grafiker i 2006, efter en sygemelding på et års tid og arbejdsprøvning der kun påviste, at jeg ikke kunne tåle at være på arbejdsmarkedet længere. Jeg lider af MCS - kemisk intolerance og kan ikke tåle andres forbrug af parfumer, tobak m.m.

Ikke på noget tidspunkt har jeg kunnet få svar på mine spørgsmål pga min specielle situation, hvor jeg ikke kan tåle kontakten til andre – og kun arbejder på bopælen. Fra starten af syntes jeg det var svært, men på et tidspunkt holdt jeg op med at spørge og læse, hvad jeg skulle gøre – og gik ud fra min intuition i stedet. Det hjalp betydeligt.

Jeg tog kontakt til tidligere chefer og kolleger og spurgte til deres mening, holdning, behov for min arbejdskraft. (Jeg arbejder i dag størstedelen af tiden for en tidligere arbejdsgiver, Phoenix Design Aid A/S, Randers) Jeg skrev og ringede rundt til mulige kundeemner, som jeg følte mig specielt på bølgelinie med – hvilket faktisk gav tre faste kunder inden for et halvt år. (Jeg har dem alle endnu). Og samtidig fik jeg kommunen overbevist om, at jeg skulle have egen virksomhed som revalidering og efter et halvt år skulle stå på egne ben.

I foråret 2006 blev jeg ringet op af den tidligere arbejdsgiver, som stod og manglede hjælp til en god gammel kending (opgave). Jeg indvilgede i at prøve at arbejde for ham efter at have forklaret ham situationen. Vi boede på det tidspunkt 1/2 time fra Randers, og han hentede mig ligefrem på bopælen. Jeg måtte opgive efter den ene dag og var småsyg flere dage efter. Han ville dog ikke sådan opgive mig og opfordrede mig til at starte egen virksomhed, så jeg kunne arbejde for ham som freelancer.

Igennem hele processen med opstart har jeg fulgt min intuition og handlet ud fra, hvad jeg selv synes – samt hvad tidligere kunder og kolleger har sagt. Arbejd aldrig gratis. Vær professionel. Vær serviceminded. Tænk fremad. Gør det ekstra der gør, at kunden vender tilbage. Arbejd hårdt og yd dit bedste! Og ikke mindst: Indrøm det når du har lavet en fejl.

Og det har jeg så gjort. Jeg har spurgt og lyttet i de tilfælde hvor det har kunnet lade sig gøre. Som med eksempelvis indkøb af hardware og software. Jeg har tænkt og grublet og grejet min hjerne for at finde ud af, hvordan jeg skulle sælge mig selv. Efter kort tid fandt jeg ud af, jeg ikke kunne fordrage det – og begyndte i stedet at yde service og hjælpe på online medier. Fra starten af var det primært Amino, jeg florerede på, i dag er det primært twitter. Facebook har jeg også været inde over, men det er ikke så meget mig.

Noget må jeg dog have gjort rigtigt, for i dag kommer kunderne af sig selv. Min hjemmeside er godt nok stadig noget home-made noget, men den er simpel, enkel og ligetil – fortæller det den skal og lægger ikke på noget tidspunkt skjul på noget. Jeg fremhæver mine styrker og fortæller, at det er tryksager, jeg gør i. Det samme gør sig gældende hvis folk ringer eller skriver og spørger om jeg vil lave deres hjemmeside. Så takker jeg pænt nej. Jeg har ikke den fornødne viden og baggrund og vil bruge forholdsvis alt for lang tid.

Så jeg kan ikke klage. Firmaet kører godt, jeg har hele tiden tjent penge da jeg kun lige har haft udgifter til en computer og noget software. Bil har jeg ikke, da jeg ikke kan tåle at tage ud, og huslejen er begrænset i eget hjem. Så er der kun det problem tilbage, at jeg er ensom.

Bedre er det dog at have noget at tage sig til og føle sig både nyttig og værdsat – end blot at sidde og have ondt af sig selv fordi man ingenting kan. Selvfølgelig kan jeg noget, men det kræver hårdt arbejde og alternativ tankegang.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Slettet skriver Skriv dig op