Udbytte af netværk?

Jeg tog for et års tid siden for første gang med til et møde i Dansk Netværk, Holstebro. Som værende kemisk intolerant er det ikke nemt at færdes, så et møde en gang i måneden lød tilpas.

Hvad havde jeg forventet mig af netværket? Egentlig ikke en hel masse – bare det at komme afsted til noget, hvor man ikke nødvendigvis ville blive betragtet som syg - ville være et skridt i den rigtige retning. På første møde valgte jeg at fortælle om min overfølsomhed, men jeg er ikke god til det, for jeg bliver så fandens følelsesladet, da det har påvirket mit liv så meget og mest i negativ retning. Så på de fleste møder undlader jeg at sige noget om det, da jeg bare gerne vil have lov at være med og betragtes på lige fod med de andre.

Til nu er det gået okay, nogle gange har nogle af de andre deltagere duftet en tand for meget og jeg burde nok være gået - men jeg har valgt at holde ud, for jeg vil så gerne betragtes som ligeværdig og være med.

Jeg har dog aldrig følt mig udenfor eller ved siden af som så ofte før. Og for mit vedkommende er det også en af de meget få steder, jeg ikke som det første har fået elevator-blikket - men er blevet set i øjnene med nysgerrighed og forventning. Det har været fantastisk at opleve.

På det ene møde hvor jeg fortalte om sygdommen, var der også straks opbakning og idéer fra de andre deltagere. Og sådan har det været siden. Vi hjælper hinanden, støtter hinanden, opmuntrer hinanden. Og udover gode kolleger og hyggelige stunder, hvor vi også får lidt ny info indenbords, har jeg også for mit eget vedkommende fået nogle gode veninder. Og det har for mig været meget stort.

Oftest har jeg måttet forlade et selskab når det var sjovest, pga min overfølsomhed. Oftest er relationer blevet ødelagt inden jeg fik en chance for at vise, hvem jeg er, pga min overfølsomhed. Her bliver jeg lyttet til, accepteret, ikke nødvendigvis forstået - men det er også lige meget. Bare det at folk som en selvfølge vil tage de hensyn der er nødvendige for at jeg også kan være med … jeg får helt tårer i øjnene ved tanken.

Jeg kunne ikke deltage i mine egne brødres bryllupper pga overfølsomheden - og fordi de på det tidspunkt ikke forstod alvoren i det. På samme måde er det stadig oftest en kamp, når man møder nye mennesker - mest i forbindelse med mine børns gang i institutioner og andre steder.

Her er jeg med, vi er lige nu 3 kvinder, som også er begyndt at mødes ved siden af netværket. Og på trods af - eller netop på grund af - vores store forskelligheder, passer vi utrolig godt sammen.

På det seneste møde sad jeg skråt overfor en anden kvindelig deltager, som jeg mødte der for første gang. Uden ord gik vi bare i spænd på stedet. – Og selvom hun (indtil sommerferien siger hun) er ryger, så har der ikke været den mindste tvivl om, at vi med tiden vil blive perle-veninder. På trods af forskellighederne. Jeg glæder mig utrolig meget, til hun holder med at ryge, så jeg vil kunne tåle at være sammen med hende og sidde og snakke med hende