Min sygdom, MCS - Multiple chemical sensitivity, er der ikke mange, der kender til. Det er heller ikke anerkendt af WHO, men jeg vil oversætte det til kemisk intolerance. Dog har vi i Danmark fået oprettet et videncenter for sygdommen, www.mcsvidencenter.dk – så en eller anden form for anerkendelse er der da.
Senest har jeg deltaget i en spørgeskema-undersøgelse fra videncenteret, og i forordet var nævnt, at der er cirka 27% af den danske befolkning, som føler sig generet af andres forbrug af parfumer, cigaretter, kemikalier i rengøringsartikler m.m., og derudaf er vi 2% af danskerne, som er så hårdt ramt, at det påvirker evnen til at blive på arbejdsmarkedet, samt det sociale og familiære liv. Jeg er en del af de 2%. Øv!!
Samtidig er jeg dog en ud af en højst sandsynligt endnu lavere procentdel af danskere, som på trods af sygdommen har min egen virksomhed, som stadig kører godt på trods af krise og alt muligt andet. Fordi jeg er dygtig – eller som en kunde så pænt udtrykte det den anden dag: Skide-god!! Og det er godt nok dejligt Jeg skal netop til at starte endnu et foreningsblad op her i april og har rigeligt at se til. Det der med påskeferie har jeg måttet kæmpe lidt for at kunne få lov at holde – i påskedagene selv sagt. De tre dage her arbejder jeg.
Sagt på en anden måde: Jeg har travlt og jeg tjener penge, så det bliver ikke til så megen gang på Amino for tiden, men jeg læste et indlæg i forrige uge, hvor en ung mediegrafiker under uddannelse ville høre, hvordan med at arbejde ved siden af uddannelsen… Straks var de negative toner fremme, og det blev skrevet, at det går så og så elendigt for grafikere i dagens Danmark. Det gør det så ikke hos mig – og vel heller ikke nødvendigvis for den unge spire, som havde startet indlægget?
Det nytter ikke noget at give op på forhånd. Min sygdom ville jeg ikke ønske for min værste fjende at skulle rammes af – samtidig er det dog ene og alene den, der er skyld i, at jeg blev selvstændig. Hvilket jeg ikke vil bytte væk for det bedste lønmodtager-job i verden. Mit liv er en kamp som vel også så mange andres, men det er mit, og jeg er stolt af, hvad jeg formår.
På samme måde skal du heller ikke lade dig styre af andre. Dermed siger jeg ikke, at det er nemt at gå forrest – det er da noget af det sværeste, men det behøver ikke betyde nederlag hver gang.