Ambitioner

Jeg sad til et møde i Dansk Netværk, Holstebro. Nu er vi en meget lille afdeling, hvilket selvfølgelig er beklageligt, men ved sidste møde følte jeg mig godt nok ude på et sidespor.

Min virksomhed er opstået som følge af min sygdom, MCS - multiple chemical sensitivity - også kalder kemisk intolerance. Og jeg måtte selv foreslå det overfor min sagsbehandler, da jeg gik sygemeldt, for ellers ville mit år med sygedagpenge bare være løbet ud, og jeg var endt på kontanthjælp.

Min sagsbehandler fik dog gennemtrumfet, at jeg fik revalidering - altså hjælp til opstart af min virksomhed. Men nu er jeg også heldig at have fået valgt et fag, hvor det kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra. Jeg kunne bare ikke overbevise virksomhederne om, at de skulle ansætte mig på så specielle vilkår.

Og det klager jeg så bestemt ikke over i dag.

For det går sgu godt. Jeg tjener langt flere penge, end jeg gjorde som lønmodtager - arbejder færre timer - og kan få familielivet med små børn til at hænge sammen.

Men ambitioner har jeg ærlig talt ikke mange af - ikke når det gælder firmaet. De ambitioner, jeg nu engang havde, om bare at kunne tjene ligeså meget som dagpenge, er jo indfriet til fulde - og så er jeg nok gået lidt i stå derefter.

At flytte virksomheden ud af hjemmet er ligesom ikke en mulighed, da jeg ikke kan tåle det. At udvide biksen og ansætte en medarbejder er også udelukket af samme årsag. Så skulle der bygges en seperat bolig til virksomheden - og det er nok alligevel en tand for ambitiøst + det faktum, at jeg lige nu slet ikke kan overskue en sådan handling. Jeg har rigeligt at se til med det, jeg har. Og jeg har også mit at kæmpe med på det private plan.

Men når jeg hørte på de andre og deres ambitioner, følte jeg mig virkelig ikke som en del af fællesskabet. For nok kan jeg også have drømme, når det gælder min virksomhed - de kan bare ikke omsættes til virkelighed, og derfor bliver det nu engang ikke til noget.

Og så er der nok også forskel på kvindelige og mandlige iværksættere - i hvert fald hvis det er børn med i billedet. Jeg glæder mig i hvert fald over at kunne holde fri på skæve tidspunkter og bruge tiden med ungerne - mændene går som regel langt mere op i jobbet.